Skip to main content

Logo for hæmatologisk tidsskrift

Overlæge om IMROZ: Vi har aldrig før set så flot respons i ikke-transplantationsegnet myelomatose

EHA: Tillæg af anti-CD38-antistoffet Sarclisa (isatuximab) til standardbehandling med bortezomib, lenalidomid og dexamethason (VRd) reducerer risiko for tilbagefald eller død med 40 procent sammenlignet med VRd alene hos patienter med nydiagnosticeret ikke-transplantationsegnet myelomatose, viser fase III-studiet IMROZ. Effektrater i den størrelsesorden er ikke tidligere observeret blandt ældre myelomatosepatienter.

ENERGIZE når sit primære endepunkt: Mitapivat fortsætter sin sejrsgang i de hæmolytiske anæmier

EHA: Godt 40 procent af patienter med ikke-transfusionsafhængig thalassæmi (NTDT) opnår signifikante stigninger i hæmoglobin (Hb)-niveauet og mindre fatigue, når de behandles med Pyrukynd (mitapivat), viser resultater fra fase III-studiet ENERGIZE. Hermed valideres enzymaktivatorens potentiale i endnu en patientgruppe med hæmolytisk anæmi.

Nye data sætter streg under potentialet ved ponatinib i nydiagnosticeret Ph+ ALL

EHA: Supplerende data fra fase III-studiet PhALLCON understøtter, at tredjegenerations- tyrosinkinasehæmmeren (TKI) Iclusig (ponatinib) er mere effektiv i første linje end imatinib til patienter med Philadelphia-kromosom positiv akut lymfatisk leukæmi (Ph+ ALL). Effekten varer ved over tid, og den progressionsfri overlevelse (PFS) er mere end fordoblet.

Ny strategi forkorter vene-til-vene-tiden for CAR-T til patienter med fremskreden NHL

EHA: En ny point-of-care (PoC) fremstillingsmodel gør det muligt at behandle patienter med relaps eller refraktær non-Hodgkin lymfom (NHL) med et autologt CAR-T-celleprodukt blot én uge efter aferese. Nedbringelse af vene-til-vene-tiden sikrer friske celler, kan forebygge frafald samt forhindre sygdomsprogression.

Biomarkør-tilpasset behandling resulterer i favorable outcome ved højrisiko LBCL

EHA: Patienter med storcellet B-cellelymfom (LBCL) opnår bedre overlevelse, hvis behandlingen stratificeres efter risikofaktorer, viser langtidsdata fra et nordisk fase II-studie. Patienter med visse biologiske højrisikofaktorer kan således med fordel behandles med mere intensiv kemoimmunterapi i første linje.

Studie med menin-hæmmeren revumenib stoppet før tid grundet overbevisende effekt

EHA: Patienter med fremskreden KMT2Ar akut leukæmi responderer i høj grad på menin-hæmmeren revumenib, og behandlingen resulterer i høje MRD-negativitetsrater og efterfølgende transplantation, viser pivotale data fra fase II-studiet AUGMENT-101. Studiet blev stoppet før tid grundet de overbevisende effektdata.

Længe ventede data: Ny førstelinjebehandling kan være på vej til patienter med CML

EHA: I mange år har førstelinjebehandlingen af kronisk myeloid leukæmi (CML) været mejslet solidt i sten, men nu kan der være forandring på vej. De første data fra fase III-studiet ASC4FIRST viser nemlig, at den nye førstelinje-kandidat Scemblix (asciminib) overgår samtlige etablerede frontlinjebehandlinger.