End-of-study analyse fra HOPE B konfirmerer effekt og sikkerhed ved Hemgenix

ASH: Patienter med blødersygdommen hæmofili B (medfødt faktor IX-mangel) i moderat svær eller svær grad har fortsat overbevisende effekt af genterapien Hemgenix (etranacogene dezaparvovec) fem år efter, at de har fået behandlingen. Danmark var det første land i Skandinavien, der indførte genterapien, der har en listepris på et tocifret millionbeløb.

End-of-study analysen fra HOPE-B blev præsenteret ved en oral session under de amerikanske hæmatologers årsmøde ASH 2025 (abstract #abs25-4052).

Analysen konkluderer, at en enkelt dosis af genterapien fortsat resulterede i en signifikant reduktion af den årlige  blødningsrate (ABR) fem år efter endt behandling. Patienterne havde ligeledes et signifikant reduceret behov for understøttende faktormedicin. Og mindst lige så vigtigt var der efter fem år fortsat ikke observeret tilfælde af sent indsættende AAV-relateret tumordannelse eller levertoksicitet.

“Det positive forhold mellem fordele og ricisi, der rapporteres, understreger, at etranacogene dezaparvovec er en transformerende behandling til patienter med hæmofili B,” lyder konklusionen i abstractet.

De patienter, som har deltaget i HOPE-B vil blive fulgt i sammenlagt 15 år i opfølgningsstudiet IX-TEND 3003.

Første land i Norden

Danmark var det første land I Skandinavien, der tilbage i juni 2024 anbefalede Hemgenix. Det skete efter, at det var lykkedes regionernes indkøbsorganisation Amgros at indgå en innovativ prisaftale med firmaet bag Hemgenix, der ellers har en listepris på 21,5 millioner kroner. Det vides ikke, hvor stor en rabat, Amgros har forhandlet sig frem til.

”Det er en milepæl at et kommercielt genterapiprodukt er godkendt. For bløderne er det en milepæl, at deres palet af forskellige profylaktika folder sig så meget ud efter, at de har været afhængige af faktor i rigtig mange år. Og at der er en villighed i samfundet til at komme skridtet videre og tænke en så moderne teknologi og langsigtet effekt ind i deres patientgruppe,” sagde Peter Kampmann, cheflæge, Afdeling for Blodsygdomme ved Rigshospitalet dengang til Hæmatologisk Tidsskrift.

Da Medicinrådet anbefalede Hemgenix for halvandet år siden skete det på baggrund af data fra HOPE-B med 36-måneders opfølgning. Dengang understregede rådet, at der fortsat var usikkerhed om langtidseffekten af genterapien – og dermed hvor stort et antal patienter, der på et tidspunkt ville få behov for at genoptage forebyggende behandling med et FIX-præparat.

Signifikant fald i ABR  

HOPE-B er et enkeltarmet fase III-studie, der har inkluderet 54 patienter over 18 år med svær eller moderat svær hæmofili B. Patienterne havde været i stabil profylaktisk behandling med FIX-præparater i minimum to måneder forud for inklusion. Efter seks måneders lead-in-periode med vanlig FIX-behandling fik patienterne én dosis af genterapien. Patienter med tidligere FIX-inhibitor eller en positiv inhibitor-test ved screening blev ekskluderet fra studiet. Det primære endepunkt var justeret årlig blødningsrate (ABR), mens de sekundære endepunkter inkluderede FIX-forbrug eller FIX-niveauer.

50 ud af de 54 inkluderede patienter gennemførte femårs-opfølgningen. Data viser, at Hemgenix reducerede ABR med 63 procent (måneden 7-60 post-genterapi) sammenlignet med blødningsraten i lead-in-perioden (Rate Ratio 0,37; 95% CI 0,18-0,76; p=0,0035). ABR for samtlige blødninger var 1,33 (n=54), 0,91 (n=54), 0,83 (n=53), 0,40 (n=51) ved henholdsvis år 1, 2, 3, 4 og 5 post-genterapi. Den spontan-, samlede- og traumatiske blødningsrate var ligeledes signifikant reduceret post-genterapi. 

Hemgenix medførte en gennemsnitlig FIX-aktivitet i blodet på >36 procent i år 1-5 post-genterapi. Patienter, som var henholdsvis Nab-positive og Nab-negative havde sammenlignelig FIX-aktivitet. Det gennemsnitlige forbrug af FIX-forebyggelse (eksklusiv FIX-forebyggelse i forbindelse med invasive procedurer) faldt med 96 procent i løbet af måneden 7-60 post-genterapi. 

To patienter i HOPE-B responderede ikke på Hemgenix og fortsatte derfor i behandling med FIX-præparater, mens én patient genoptog behandlingen med FIX-præparat ved måned 30 post-genterapi grundet et drastisk fald i FIX-aktiviteten og forekomst af spontane blødnings-events.   

I studieperioden blev der observeret 100 behandlingsrelaterede bivirkninger (TRAEs) blandt 39 patienter. De fleste tilfælde blev observeret i løbet af de første fire måneder post-genterapi. Den hyppigste TRAE var tidlig stigning i ALAT. Analyser af hepatocellulært karcinom, CNS nerveskedetumor og myelodysplastisk syndrom (MDS) viste, at samtlige tilfælde heraf ikke kunne relateres til AAV-genotoksicitet. Der blev ikke observeret langtids levertoksicitet eller AAV-relateret tumordannelse.