Tidsbegrænset cBTKi-kombination viser lovende effekt i første linje ved CLL
EHA: Tidligere ubehandlede patienter med kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) bliver i meget høj grad sygdomsfrie, når de i en tidsbegrænset periode behandles med den kovalente BTK-hæmmer Jaypirca (pirtobrutinib) plus Venclyxto (venetoclax) og Gazyvaro (obinutuzumab).
Det viser de første resultater fra et fase II-studie, der blev præsenteret på det europæiske hæmatologiske selskab EHA’s årsmøde 2024 i midten af juni (abstract #S164).
Studiet inkluderede i alt 40 patienter med tidligere ubehandlet CLL. De blev inkluderet i perioden fra februar 2023 og frem til september 2023. Patienterne havde en median alder på 64 år (38-76 år), 75 procent havde IGHV-umuteret CLL og 10 procent havde del(17)/TP53-mutationer. De blev behandlet med pirtobrutinib 200 mg dagligt (C1D1) i 13 serier og obinutuzumab i seks serier startende fra C1D1. Venetoclax blev lagt oveni behandlingen fra C2D1 og frem til C13 (måldosis 400 mg dagligt). Hver behandlingsserie varede 28 dage. Én patient måtte udgå fra studiet, da patienten blev diagnosticeret med hoved-halskræft efter C3.
Patienternes behandlingsrespons blev vurderet med scanninger og knoglemarvsprøver efter seks måneders behandling (syv serier) med triplet-kombinationen, og deres minimale residual sygdoms (MRD)-status blev målt efter C7 og C13. Patienter med målbar MRD (≥10-5 i enten blod eller knoglemarv) ved afslutning af C13 kunne fortsætte i behandling med pirtobrutinib og venetoclax i yderligere 12 serier. Alle patienter, som ikke længere var i behandling, blev MRD-monitoreret hver tredje måned i de første 12 behandlingsfrie måneder og herefter hver sjette måned.
Studiets primære endepunkt var vurdering af ikke-målbar MRD (U-MRD)-rate målt i prøver fra knoglemarven efter syv seriers behandling.
Efter en median opfølgning på 7,5 måneder havde 25 ud af de 39 patienter modtaget syv behandlingsserier. Blandt de 25 patienter kunne der observeres U-MRD med en sensitivitet på 10-6 hos 19 patienter (76 procent). Påviselig MRD ≥10-6, men <104 kunne observeres hos fire ud af 25 patienter. To patienter havde MRD ≥10-4. Måling af MRD-status i det perifere blod efter C7 blandt de 25 patienter viste U-MRD med en sensitivitet på 10-6 hos 22 patienter (88 procent). Påviselig MRD ≥10-6, men <10-4 blev observeret hos to patienter. Én patient havde MRD ≥10-4.
Bivirkningerne til triplet-kombinationen var sammenlignelige med, hvad der har været rapporteret i tidligere studier med de tre lægemidler.