Skip to main content

Logo for hæmatologisk tidsskrift

Første gang siden POLARIX: Ny behandling overgår R-CHOP ved højrisiko B-cellelymfom

EHA: Minjuvi (tafasitamab) og lenalidomid (Tafa-Len) i tillæg til R-CHOP reducerer risikoen for sygdomsprogression eller død signifikant versus R-CHOP alene og giver i en forskel i 24-måneders PFS-raten på otte procent ved nydiagnosticeret højrisiko B-cellelymfom. Det er flotte data, som for første gang siden POLARIX-studiet viser en signifikant PFS-forbedring ved tillæg af nye stoffer til R-CHOP, siger Thomas Stauffer Larsen.

Proof-of-concept: Danskudviklet CLL-algoritme virker i tidsskifte og på tværs af afdelinger og lande

EHA: Den danske maskinlæringsalgoritme CLL-TIM er fortsat i stand til at finde de patienter med kronisk lymfatisk leukæmi (CLL), der er i risiko for at få en alvorlig infektion eller få brug for anti-cancerbehandling i løbet af de første to år efter diagnose, når den anvendes på prospektive data og i nye kliniske miljøer. Næste skridt på rejsen mod implementering er at få svar på, hvordan klinikerne skal handle på modellens prædiktioner.

Pyrukynd forbedrer hæmoglobinniveauet hos patienter med seglcellesygdom

EHA: Pyruvatkinase-aktivatoren Pyrukynd (mitapivat) førte til signifikant forbedring af hæmoglobinniveauet hos patienter med seglcellesygdom (SCD). Patientgruppen, der opnåede responset, havde færre smerter, færre indlæggelser og mindre fatigue.  Overlæge Andreas Glenthøj ser meget positivt på studiet, men ser også frem til længere opfølgning.

Venclyxto-Gazyvaro forlænger PFS ved tidligere ubehandlet CLL

EHA: Et års behandling med Venclyxto (venetoclax) plus Gazyvaro (obinutuzumab) giver langvarig sygdomskontrol hos patienter med tidligere ubehandlet kronisk lymfatisk leukæmi og komorbiditet, dog uden at give signifikant bedre samlet overlevelsesgevinst efter ni års opfølgning.