Pyrukynd forbedrer hæmoglobinniveauet hos patienter med seglcellesygdom

EHA:  Pyruvatkinase-aktivatoren Pyrukynd (mitapivat) førte til signifikant forbedring af hæmoglobinniveauet hos patienter med seglcellesygdom (SCD). Patientgruppen, der opnåede responset, havde færre smerter, færre indlæggelser og mindre fatigue.  Overlæge Andreas Glenthøj ser meget positivt på studiet, men ser også frem til længere opfølgning.

Resultater fra det globale, randomiserede fase III-studie RISE-UP blev præsenteret på Plenary sessionen ved EHA2026 (abstract EHA-2778).  Overlæge, klinisk lektor Andreas Glenthøj fra Dansk Center for Røde Blodceller, Rigshospitalet, glæder sig over de nye resultater, og fastholder den optimisme, han udtrykte på ASH 2023 omkring fase II/III-studiet.

Han vurderer, at det EHA-aktuelle fase III-studie har potentialet til at medføre myndighedsgodkendelse.  

”Det er enormt positivt. Men der er stadig brug for større studier med længere opfølgning, så vi bliver klogere på, hvor mange af de her patienter, der eksempelvis får nyrekomplikationer og cerebrovaskulære hændelser. De nuværende endemål er kliniske relevante, men SCD er en meget kompleks sygdom.  I lande med adgang til moderne understøttende behandling lever mange patienter med SCD i årtier, og derfor har vi brug for data, der også belyser de langsigtede kliniske effekter,” siger Andreas Glenthøj.

Han noterer sig samtidig, at Novo Nordisk også har en pyruvatkinase-aktivator med navnet etavopivat på vej til patientgruppen, som derfor kan se frem til øgede behandlingstilbud.

Mitapivat gives som pille og aktiverer enzymet pyruvatkinase (PK), herunder de røde blodcelle-specifikke isoformer PKR og PKM2. Behandlingen øger niveauet af adenosintrifosfat (ATP) og reducerer koncentrationen af 2,3-difosfoglycerat (2,3-DPG), hvilket potentielt kan forbedre hæmolytisk anæmi og reducere dannelsen af de seglformede røde blodlegemer, som har givet sygdommen sit navn.

Ingen signifikant forskel på smertekriser

207 patienter med en medianalder på 25 år indgik i studiet, lidt over halvdelen var kvinder. De primære endepunkter var hæmoglobinrespons (Hb-respons) og årlig rate af smertekriser. Hb-respons var defineret som en stigning på mindst 1,0 g/dL i gennemsnitlig hæmoglobinkoncentration fra uge 24 til uge 52 sammenlignet med baseline.

40,6 procent af patienterne behandlet med mitapivat (56/138) opnåede Hb-respons sammenlignet med blot 2,9 procent (2/69) i placebogruppen, hvilket er højsignifikant (p < 0,0001). Der var 2,62 årlige smertekriser med mitapivat, mens der var 3,05 årlige smertekriser med placebo, denne forskel er ikke statistisk signifikant (p = 0,1213).

Alvorlige bivirkninger forekom hos 20,3 procent af patienterne, der fik mitapivat (28 patienter), og hos 29,0 procent af patienterne, der modtog placebo (20 patienter). Kun én alvorlig bivirkning i mitapivatgruppen (0,7 %) blev vurderet som behandlingsrelateret.

Sekundære endepunkter omfattede ændring i hæmoglobinkoncentration, markører for hæmolyse, patientrapporteret træthed og antal hospitalsindlæggelser på grund af smertekriser.  Klinisk relevante forbedringer blev registreret blandt patienter, der opnåede Hb-respons, herunder færre smertekriser, færre hospitalsindlæggelser og mindre træthed.

Ikke-kurativ behandling til stort globalt marked

Mitapivat bliver af forskerne bag RISE-UP-studiet betegnet som både effektiv og praktisk, da der blot er tale om en pille, patienten skal indtage to gange dagligt.  Det er dog ikke en kurativ behandling, påpeger Andreas Glenthøj.

”Det er en behandling, der potentielt kan bedre livskvaliteten og nedsætte risiko for komplikationer. Vi ønsker selvfølgelig at udvikle kurative behandlinger til seglcellesygdom – såsom genterapi – men de ikke-kurative behandlinger har stadig interesse,” siger han.

Der fødes hundredetusinder af børn om året med seglcellesygdom på verdensplan, de fleste i Afrika og Indien, oplyser overlægen. I Danmark lever omkring 130 med sygdommen.