Venclyxto-Gazyvaro forlænger PFS ved tidligere ubehandlet CLL

EHA:  Et års behandling med Venclyxto (venetoclax) plus Gazyvaro (obinutuzumab) giver langvarig sygdomskontrol hos patienter med tidligere ubehandlet kronisk lymfatisk leukæmi og komorbiditet, dog uden at give signifikant bedre samlet overlevelsesgevinst efter ni års opfølgning.

Det viser de endelige resultater fra det randomiserede fase III-studie CLL14, som blev præsenteret ved EHA2026 (abstract #S146).

CLL14 inkluderede patienter med tidligere ubehandlet kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) og samtidig komorbiditet. Patienterne blev randomiseret 1:1 til ét års behandling med venetoclax-obinutuzumab eller chlorambucil-obinutuzumab. Det primære endepunkt var investigator-vurderet progressionsfri overlevelse (PFS), mens sekundære endepunkter omfattede tid til næste behandling, samlet overlevelse, MRD og sikkerhed.

I alt blev 432 patienter inkluderet, 216 i hver behandlingsarm. Ved den endelige analyse var median opfølgning 110,1 måneder, og alle patienter havde været ude af studiebehandling i mindst otte år.

Sygdomsprogression blev rapporteret hos 87 patienter i venetoclax-obinutuzumab-armen mod 144 patienter i chlorambucil-obinutuzumab-armen. Median PFS var 76,6 måneder med venetoclax-obinutuzumab mod 37,9 måneder med chlorambucil-obinutuzumab (HR 0,50; 95% CI 0,39-0,63; p<0,001).

Tid til næste behandling var også længere med venetoclax-obinutuzumab. Median tid til næste behandling var 91,9 måneder mod 52,5 måneder (HR 0,54; 95% CI 0,43-0,70; p<0,001). I alt havde 54 patienter i venetoclax-obinutuzumab-armen og 111 patienter i kontrolarmen påbegyndt andenlinjebehandling. I begge grupper var BTK-hæmmere den hyppigste andenlinjebehandling.

Der var ikke signifikant forskel i samlet overlevelse. Median samlet overlevelse var ikke nået i venetoclax-obinutuzumab-armen og var 112,7 måneder i kontrolarmen (HR 0,80; 95% CI 0,59-1,09; p=0,161). I alt døde 78 patienter i venetoclax-obinutuzumab-armen, heraf 14 relateret til sygdomsprogression, mod 92 patienter i kontrolarmen, heraf 30 relateret til sygdomsprogression.

I venetoclax-obinutuzumab-armen var umuteret IGHV og TP53-mutation/deletion forbundet med kortere PFS og kortere tid til næste behandling. Patienter med umuteret IGHV havde median PFS på 64,7 måneder mod 104,9 måneder hos patienter med muteret IGHV (HR 2,74; 95% CI 1,85-4,06; p<0,001). Patienter med TP53-mutation/deletion havde median PFS på 49,0 måneder mod 79,2 måneder hos patienter uden TP53-mutation/deletion (HR 2,15; 95% CI 1,36-3,40; p=0,001).

Seks år efter afsluttet behandling havde 22 patienter i venetoclax-obinutuzumab-armen uMRD i perifert blod, svarende til 10,2 procent af intention-to-treat-populationen. I kontrolarmen gjaldt det seks patienter, svarende til 2,8 procent.

Sekundær primær malignitet, eksklusive non-melanom hudkræft, blev rapporteret hos 41 patienter (19,3 procent) i venetoclax-obinutuzumab-armen og 24 patienter (11,2 procent) i kontrolarmen. Det omfattede henholdsvis 10 og 8 fatale tilfælde. De opfølgningsjusterede incidensrater var 2,6 og 1,5 tilfælde per 1.000 patientmåneder (p=0,047). Der blev ikke observeret yderligere sikkerhedssignaler.