Skip to main content

Logo for hæmatologisk tidsskrift

Genterapien exa-cel kan være på vej til børn under 12 år med alvorlige hæmoglobinopatier

Børn i alderen 5-11 år med transfusionsafhængig β-thalassæmi (TDT) eller svær seglcellesygdom (SCD) opnår lovende resultater, når de behandles med genterapien Casgevy (exagamglogene autotemcel, exa-cel), viser data fra de første pivotale studier af genterapien i patientpopulationer under 12 år.

Exa-cel er for nuværende godkendt som behandling til voksne patienter ≥ 12 år med TDT og svær SCD i Europa og USA. Også i Danmark er genterapien anbefalet til standardbrug til de to indikationer (1,2). Det blev den i februar i år, og under Nordic Red Blood Cell Meeting 2025, som blev afholdt i midten af september, kom det frem, at man på Rigshospitalet nu havde mobiliseret den første patient til at få exa-cel.

De nye data tyder på, at indikationen for exa-cel i fremtiden kommer til at blive udvidet, så den også rummer børn i alderen 5-11 år. På baggrund af de netop offentliggjorte data fra to fase III-studier, som har afprøvet exa-cel i populationer med TDT og svær SCD <12 år, har firmaet bag exa-cel (Vertex Pharmaceuticals) meldt ud, at man forventer at ansøge om indikationsudvidelse hos de regulatoriske myndigheder i første halvdel af 2026. Det fremgår af en pressemeddelelse, Vertex Pharmaceuticals udsendte for få uger siden i begyndelsen af december.

”Resultaterne – som er de første kliniske data, der nogensinde er præsenteret om nogen genterapi til børn i alderen 5-11 år med SCD – demonstrerer endnu engang det transformative potentiale ved Casgevy. Nu hvor doseringen er afsluttet i aldersgruppen 5-11 år, og vi har modtaget Commissioner’s National Priority Voucher for Casgevy for denne population, ser vi frem til at påbegynde de globale regulatoriske ansøgninger i første halvdel af næste år og bringe denne potentielt transformative behandling frem til de rette børn så hurtigt som muligt,” udtaler Carmen Bozic, cheflæge og viceadministrerende direktør for global lægemiddeludvikling og medicinske anliggender hos Vertex Pharmaceuticals i pressemeddelelsen.

Lovende resultater

Exa-cel er undersøgt blandt børn <12 år med TDT og svær SCD i de igangværende fase III-studier CLIMB THAL-141 og CLIMB SCD-151, som har inkluderet patienter i alderen 2-11 år. Patienterne havde en historik med ≥100 ml/kg/år eller ≥10 U/år af transfusioner af pakkede røde blodlegemer (RBC) i to år før screening (CLIMB THAL-141) eller en historik med ≥2 alvorlige seglcellekriser (VOC'er) per år i to år før screening (CLIMB SCD-151). De første resultater fra studierne blev præsenteret ved de amerikanske hæmatologers årsmøde ASH 2025 (abstract #379). Her blev der rapporteret data for patienter i alderen 5-11 år.

I CLIMB THAL-141 er det primære endepunkt andelen af patienter, der holder et vægtet gennemsnitligt Hb ≥9 g/dl uden erytrocyt-transfusion i ≥12 sammenhængende måneder (TI12). I CLIMB SCD-151 er det primære endepunkt andelen af patienter, som er fri for alvorlige VOC’er i ≥12 sammenhængende måneder (VF12).

Ved data-cutoff havde 13 TDT-patienter (gennemsnitsalder 7,4 år) modtaget exa-cel i CLIMB THAL-141, og 11 SCD-patienter (gennemsnitsalder 8,2 år) havde fået exa-cel i CLIMB SCD-151. 

Seks ud af seks patienter i CLIMB THAL-141, som som kunne evalueres for det primære effektendemål, havde opnået TI12, mens de havde holdt et vægtet gennemsnitligt Hb på minimum 9 g/dl. Efter at have modtaget exa-cel var 12 ud af 13 patienter transfusionsfrie med den længste varighed af den transfusionsfrie periode på 22,5 måneder. I studieperioden døde én patient af pneumoni i forbindelse med multiorgansvigt grundet alvorlig veno-okklusiv sygdom, som kunne relateres til konditioneringen med busulfan.  

Fire ud af fire patienter i CLIMB SCD-151, der var fulgt tilstrækkelig længe, nåede det primære effektendemål (VF12). Ingen af de 11 inkluderede patienter havde oplevet en VOC efter, at de havde modtaget exa-cel med den længste varighed af VOC-frihed på 24,1 måneder.

Patienterne i begge studier oplevede vedvarende stigning i føtalt hæmoglobin (HbF) og stabil allel-redigering. 

Sikkerhedsprofilen for exa-cel hos patienter med TDT og SCD <12 år var sammenlignelig med myeloablativ konditionering og autolog transplantation, som er en behandling, der i dag tilbydes til patienterne.

Funktionelt kurerede

I forbindelse med de danske anbefalinger af exa-cel til de unge- og voksne populationer af patienter med TDT og SCD udtrykte danske klinikere glæde over, at de nu fik mulighed for at behandle udvalgte danske patienter med genterapien. I forbindelse med Medicinrådets afgørelse sagde Andreas Glenthøj, overlæge, klinisk lektor og forskningsansvarlig på Dansk Center for Røde Blodceller følgende til Hæmatologisk Tidsskrift:

”Jeg er utrolig glad på patienternes vegne. Med exa-cel får de adgang til en éngangsbehandling, der for rigtig manges vedkommende betyder, at de går fra at være alvorligt syge og meget afhængige af sundhedsvæsenet til at blive funktionelt kurerede borgere, som kan leve et normalt liv.”

Exa-cel virker ved at genskabe produktionen af HbF hos patienter med hæmoglobinopatier som erstatning for det manglende hæmoglobin ved TDT eller seglcellehæmoglobin ved SCD. Genterapien har i fase II/III-studierne CLIMB THAL-111 og CLIMB SCD-121 samt i det opfølgende studie CLIMB-131 vist sig at afhjælpe anæmi og mindske risiko for komplikationer til grundsygdommen i de unge og voksne populationer.

Exa-cel hører til blandt nogle af de allerdyreste behandlinger i verden. Listeprisen er 14,1 mio. kr. Det er ikke oplyst, hvilken pris Amgros og Vertex Pharmaceuticals er nået til enighed om i Danmark. Da Medicinrådet vurderede exa-cel inddrog rådet alvorlighedsprincippet, hvilket blandt andet åbner op for accept af højere omkostninger for behandlinger.

Chefredaktører

Kristian Lund
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Nina Vedel-Petersen
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Bo Karl Christensen
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Kommerciel direktør

Marianne Østergaard Petersen
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Adresse

Schæffergården
Jægersborg Alle 166
2820 Gentofte
CVR: 37 21 28 22

Kontakt

Annoncer
Jobannoncer
Kontaktinfo
Abonnement, kontakt:
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Journalister

Helle Torpegaard - redaktionschef

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi
Maiken Skeem – hjerte-kar, redaktør for printmagasiner
Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
Henrik Reinberg Simonsen - almen praksis, oftalmologi, kultur

Tilknyttede journalister

Anne Mette Steen-Andersen – hæmatologi, onkologi
Anne Westh - allround
Natacha Houlind Petersen - allround
Jette Marinus - respiratorisk
Thomas Telving - allround
Hani Abu-Khalil - allround
Gurli Kløvedal, kultur
Filip Granlie, kultur

Annoncekonsulent
Malene Laursen
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Webinarer
Majbritt Laustrup
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Nina Bro
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Administrativ koordinator
Anette Kjer Overgaard
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Projektkoordinator
Annette Svanemose
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Assistent
Emma Meisner
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Research
Birgitte Gether