Kæmpestore nationale forskelle i adgangen til potent kemoregime møder stor kritik

I fire ud af landets fem regioner har yngre patienter med avanceret Hodgkin lymfom haft meget begrænset eller slet ingen adgang til det potente kemoregime BrECADD uden for protokol, viser Hæmatologisk Tidsskrifts aktindsigter. Fremtrædende medlemmer af Dansk Lymfom Gruppes Hodgkin-udvalg stiller sig meget kritiske over for situationen og hævder, at der nogle steder i landet i praksis er blokeret for muligheden for at søge om enkelttilladelse – og det til trods for, at det strider imod Danske Regioners principper.

De seneste fire år har behandlingen af yngre nydiagnosticerede patienter med avanceret Hodgkin lymfom (HL) ikke set ens ud på tværs af landet. I Region Syddanmark har patienterne haft adgang til det potente kemoregime BrECADD, mens patienterne i de resterende fire regioner i langt størstedelen af tilfældene har fået det mindre potente og mere toksisk BEACOPP-regime, som er forbundet med større risiko for infertilitet.  

BrECADD er ikke anbefalet som standardbehandling i Danmark, men ligger til vurdering i Medicinrådet. Det betyder, at de behandlende læger har skullet ansøge om tilladelse i de regionale lægemiddelkomitéer hver gang, de har haft en patient, som de vurderede kunne profitere af at få BrECADD. Det er imidlertid nærmest kun sket i Region Syddanmark. For i andre regioner har flere læger haft det indtryk, at det ikke nyttede noget at ansøge om tilladelse til at give behandlingen.

”I vores afdeling har vi forstået det sådan, at når en behandling er under vurdering – eller forventes snart at skulle vurderes – i Medicinrådet, så vil man ikke tage stilling til individuel ibrugtagning af behandlingen i task force,” siger Martin Hutchings, professor og leder af den hæmatologiske fase I-enhed på Rigshospitalet samt forperson for Hodgkin-udvalget under Dansk Lymfom Gruppe (DLG).

En fod for døren

På Rigshospitalet skal sager om individuel ibrugtagning af ikke-anbefalet medicin først drøftes af afdelingens medicin-MDT, som foretager en vurdering af, om ansøgningen skal videresendes og behandles i Task Force for Rationel Medicinanvendelse på hospitalerne (Task Force). I MDT’en sidder blandt andet repræsentanter fra afdelingsledelsen.

”Vi har adskillige gange drøftet muligheden for at anvende BrECADD i vores afdeling, men det har ikke været anset for muligt at få sagerne behandlet i Task Force, da sagen var under vurdering i Medicinrådet,” siger Martin Hutchings. 

I marts 2024 udgav Danske Regioner en vejledning med en række fælles principper for individuel vurdering af lægemidler, som ikke har været behandlet af Medicinrådet. Heraf fremgår det, at regionerne altid har pligt til at foretage en konkret og individuel vurdering af ansøgninger om individuel ibrugtagning af en behandling, og i de tilfælde, hvor ibrugtagningen ikke anbefales, skal det begrundes i forhold til den konkrete patient. Det er ikke tilstrækkeligt at henvise til, at Medicinrådet endnu ikke har taget stilling til, hvorvidt den pågældende behandling skal tages i brug som standardbehandling eller ej, lyder det.

Hæmatologisk Tidsskrift har søgt aktindsigt i, hvor mange gange, der er søgt om tilladelse til at behandle med BrECADD i de fem regioner og i hvor mange af tilfældene, der er givet afslag på behandlingen. Aktindsigterne viser en tydelig variation i antallet af ansøgninger på tværs af regionerne. I Region Syddanmark var der per 27. april 2026 søgt om tilladelse til at behandle med BrECADD 28 gange, og der var givet afslag i mindre end fem tilfælde. I de resterende fire regioner er der søgt om tilladelse mindre end fem gange, og i hovedparten af tilfældene er ansøgningerne blevet mødt med afslag. 

Overlegen behandling

Region Hovedstadens Task Force for Rationel Medicinanvendelse på Hospitalerne oplyser, at man ikke har modtaget ansøgninger om anvendelse af BrECADD-regimet til behandling af Hodgkins lymfom.

Hæmatologisk Tidsskrift: Hvis BrECADD er den behandling, I som fagpersoner vurderer, at yngre patienter med avanceret HL vil profitere allermest af at få, hvorfor har I så ikke forsøgt at søge Task Force om tilladelse til at give behandlingen én eneste gang?

”Patienter med nydiagnosticeret avanceret Hodgkin lymfom kræver hurtig behandling. Det er klart, at det vil forsinke behandlingen, hvis en sag først skal henvises til og behandles på medicin-MDT for derefter at skulle sendes til og behandles af Task Force – også selv om man forsøger at håndtere sagen så hurtigt som muligt. Risikoen for at forsinke opstarten af behandling skal i så fald stå mål med sandsynligheden for at ansøgningen godkendes. Og den sandsynlighed har vi anset for lav, når BrECADD var under vurdering i Medicinrådet,” siger Martin Hutchings.

”Det er vigtigt at sige, at der bestemt ikke må herske tvivl om, at vi rigtig gerne ville have haft mulighed for at give BrECADD uden for protokol til yngre patienter. Blandt os der arbejder med og ved noget om Hodgkin lymfom er der enighed om, at BrECADD er BEACOPP langt overlegen i en samlet betragtning af effektivitet og toksicitet. Helt afgørende sikrer behandlingen, at vi kan bevare patienternes fertilitet.”

På Rigshospitalet har man ikke givet BrECADD via ansøgning om individuel ibrugtagning, men lymfomlægerne har erfaring med behandlingsregimet, da man på Afdeling for Blodsygdomme har inkluderet patienter i flere kliniske studier, herunder i fase II-studiet COBRA.

Danske såvel som europæiske guidelines (EHA og ESMO) anbefaler BrECADD, og behandlingen blev godkendt af Europa Kommissionen i juni sidste år. Den danske vejledning angiver, at patienter med avanceret HL under 60 år uden betydende komorbiditet kan behandles med enten BEACOPPesc eller BrECADD. I et indledende afsnit uddybes det imidlertid, at BrECADD er det foretrukne af de to regimer. Behandlingen medfører ”bedre effekt og mindre toksicitet”, og er samtidig associeret med ”betydelig mindre risiko for senkomplikationer og en bedre chance for helbredelse”, hvilket må forventes at reducere de samlede samfundsøkonomiske – og personlige konsekvenser, lyder det.  

Hæmatologisk Tidsskrift har bedt Jannick Brennum, formand for den regionale lægemiddelkomité i Region Hovedstanden og vicedirektør med særligt ansvar for Center for Kræft og Organsygdomme på Rigshospitalet om at forholde sig til den fremsatte kritik. Læs hans kommentarer sidst i artiklen

En ny situation

I Region Syddanmark er situationen end helt anden end i Region Hovedstaden. Her har man som nævnt fra april 2022 og indtil for ganske nylig været vant til at få en positiv tilbagemelding, når man har ansøgt om lov til at behandle med BrECADD. Således har BrECADD i praksis været en standard behandling til alle patienter med nydiagnosticeret avanceret HL.  

Men nu har piben fået en anden lyd, siger Jacob Haaber Christensen, overlæge og ansvarlig for behandlingen af patienter med HL på Hæmatologisk Afdeling X i Odense.

I midten af februar deltog han og andre fra afdelingen i et møde med repræsentanter fra sygehusledelsen og den regionale lægemiddelkomité. Her blev brugen af BrECADD i Region Syddanmark behandlet. Der findes ikke et skriftligt mødereferat, men Hæmatologisk Tidsskrift har fået indsigt i en skriftlig korrespondance mellem Jacob Haaber Christensen og to medlemmer af den regionale lægemiddelkomité. Heri opsummeres udfaldet af mødet på følgende vis:

”Vi har tidligere på et møde med afdelingen 19.  februar 2026 orienteret om, at vi efter flere drøftelser i Det Tværregionale Forum fremadrettet følger den nationale praksis på området. I de øvrige regioner har der været betydeligt færre anbefalinger af BrECADD.”

”Jeg kan ikke tolke den melding på anden måde end, at vi fremover vil få afslag, hvis vi søger om lov til at give BrECADD,” siger Jacob Haaber Christensen.

Utrygt og utilfredsstillende

Hæmatologisk Tidsskrift: Fik I direkte at vide på mødet i februar, at I fremover skulle undlade at ansøge den regionale lægemiddelkomité om lov til at behandle med BrECADD?

”Det er mine klare opfattelse, at vi på mødet fik at vide, at vores praksis med at bruge BrECADD skulle stoppe forstået på den måde, at vi ikke længere skulle sende ansøgninger til den regionale lægemiddelkomité,” siger Jacob Haaber Christensen.

”Lige nu har vi patienter i vores ambulatorium og vores unge grupper, som møder hinanden. Patienterne har samme sygdom og risiko profil, men de bliver ikke behandlet ens. Nogle får BrECADD, mens andre får en mindre effektiv og betydelig mere toksisk standardbehandling. Det er både på et fagligt og menneskeligt plan utilfredsstillende, og det medfører utryghed og utilfredshed hos patienterne.”

Professor og overlæge Thomas Stauffer Larsen, der har det overordnede ansvar for lymfom-behandlingen i Odense, deltog ikke selv i mødet i februar, men han er bekendt med situationen, og han er på linje med Jacob Haaber Christensen.

”Jeg synes, at det er kontroversielt og en problematisk udlægning af regionernes principper. Som læger er vi sat i verden for at varetage patienters interesser. Vi anerkender, at det er nødvendigt at foretage økonomiske prioriteringer, men der bør altid være plads til individuelle vurderinger. Hvis der lukkes ned for den mulighed, så vil jeg mene, at der opereres imod de principper, regionerne selv har formuleret,” siger han. 

Thomas Stauffer Larsen anerkender, at man i sundhedsvæsenet er nødt til at forholde sig til økonomi – men i så fald er der behov for transparens.

”Principperne er ingenting værd, hvis man på forhånd har vedtaget, at der ikke er råd til at give behandlingen. Der mangler transparens om de ting, der foregår. Så længe, der ikke er en klar melding på skrift, så synes jeg, at man fortsat skal ansøge om BrECADD i de tilfælde, hvor der er en faglig begrundelse for det,” siger han. 

Og fortsætter:

”For nuværende står vi over for en opgave, der handler om at forsikre vores patienter, som går i parallelle behandlingsforløb og jo helt naturligt taler sammen, om, at de stadig får en god behandling – hvilket de gør. BEACOPDac er en god behandling. Vi har bare et endnu bedre alternativ, som især skåner patienterne for uønsket sentoksicitet, hvilket har kæmpestor betydning, når man er et ungt menneske med livet foran sig.”

Ifølge Jacob Haaber Christensen har alle evaluerede BrECADD-behandlede patienter i Region Syddanmark opnået komplet remission (CR), og er således formentligt helbredte for deres kræftsygdom. Bivirkningerne har generelt været milde og forbigående. 

Store regionale forskelle

Hæmatologisk Tidsskrift har forsøgt at få indblik i, hvad der helt præcist er meldt ud fra Tværregional Forum for Koordination af Medicin (Forum). Mette Kofoed, sekretær for Forum, oplyser, at brugen af BrECADD har været drøftet på et af de videndelingsmøder mellem de klinisk farmakologiske afdelinger, der afholdes forud for de ordinære møder i Forum. På disse møder drøftes generelle tværregionale udfordringer.

Der bliver ikke udarbejdet referater fra møderne, og drøftelserne foregår ikke som skriftlig korrespondance til Forum. Mette Kofoed kan dog oplyse, at baggrunden for, at BrECADD blev drøftet var, at der har været betydelige regionale forskelle i antallet af enkeltansøgninger og anbefalingerne. 

”Én region har haft mange ansøgninger, som er blevet anbefalet, mens de øvrige regioner har haft få eller ingen ansøgninger, hvoraf flere ikke blev anbefalet,” skriver hun.

Drøftelsen på videndelingsmødet har ikke givet anledning til særskilt skriftlig korrespondance, og de er ikke omtalt i referatet fra det efterfølgende ordinære møde i Forum. Der findes derfor ingen skriftlige dokumenter vedrørende BrECADD i regi af Forum, der kan udleveres efter reglerne om aktindsigt, lyder det.

Flere ankesager afvist

Siden d. 19. februar har man i Odense søgt den regionale lægemiddelkomité om tilladelse til at give BrECADD fire gange. Det er blevet til ét ja og tre nej’er. Afslagene blev begrundet med, at der ikke var ekstraordinære omstændigheder, der talte for at imødekomme ansøgningerne fremfor at give den standardbehandling, som er praksis andre steder. Afslagene er ifølge Jacob Haaber Christensen ikke fagligt begrundede.

”Sagerne afskiller sig ikke fra de tidligere ansøgninger, vi har sendt til den regionale lægemiddelkomite. Her har vi som bekendt fået tilladelse til at anvende BrECADD, og argumentet har været, at det var en behandling, der havde en merværdi for patienterne,” siger Jacob Haaber Christensen.

Både Jacob Haaber Christensen og Thomas Stauffer Larsen savner bidrag fra uvildige fagfæller med indsigt i de sygdomme og lægemidler som sagsbehandles. 

Hæmatologisk Tidsskrift: I har fået lov til at behandle med BrECADD i ét ud af de fire tilfælde, hvor I har ansøgt efter den 19. februar. Så er det rimeligt at tale om et definitivt stop for brug af BrECADD i Region Syddanmark?

”Det vil vise sig. Jeg har fortsat tænkt mig at ansøge om tilladelse til at anvende BrECADD – men vi får næppe tilladelse til at behandle flere patienter,” siger Jacob Haaber Christensen. 

”Det er uklart for mig, hvorfor vi fik tilladelse til at behandle én af de fire patienter. De var alle fire tidligere raske og unge, og havde avanceret Hodgkin lymfom. Så fagligt set, var der ikke grund til, at der skulle ske en forskelsbehandling. Afslagene bliver givet uden en faglig begrundelse, og derfor ved vi ikke, hvad der ligger til grund for godkendelse i én sag og afslag i de tre andre. Senest har vi dog fået den begrundelse, at BrECADD er en mere kostbar behandling end BEACOPPesc, og at der i Region Syddanmark er givet for mange tilladelser sammenlignet med resten af landet. Men de argumenter er for mig at se ikke faglige.” 

Jacob Haaber Christensen har anket flere af afslagene til regionens koncerndirektør Kurt Espersen, men det har ikke ført noget med sig. Koncerndirektøren stadfæstede afslagene med reference til dét, der er meldt ud fra Forum om ulighed i behandlingstilbuddene på tværs af landet. ”Regionen har taget kritikken til os, og vil fremadrettet have en mere differentieret tilgang, hvor vi vurderer, om der er ekstraordinære forhold, der taler for en imødekommelse, eller om patienten skal tilbydes den standardbehandling, som patienter i de øvrige regioner modtager,” skriver Kurt Espersen blandt andet.

Hæmatologisk Tidsskrift har rakt ud til Peter Sørensen, som er formand for den regionale lægemiddelkomité i Region Syddanmark, og forholdt ham den kritik, som hæmatologerne i Odense fremsætter. Han har forholdt sig til kritikken skriftligt. Læs hans svar på kritikken sidst i artiklen. 

Lange sagsbehandlingstider

Peter Kamper, overlæge ved Blodsygdomme på Aarhus Universitetshospital og medlem af Hodgkin-udvalget, har ikke den opfattelse, at man fra højere sted har bremset ansøgninger om BrECADD i Region Midtjylland. Men han fortæller, at man på grund af tidligere afslag ikke har søgt yderligere, men i stedet har valgt at behandle relevante patienter med BEACOPP-Dac.

”Vi har ikke fået at vide, at vi ikke må søge, men efter afslag på den seneste ansøgning har vi i stedet valgt at gøre brug af et andet behandlingsalternativ, indtil der foreligger en vurdering fra Medicinrådet,” siger han. 

På linje med, hvad der er praksis på Rigshospitalet, behandles patienter i Region Midtjylland således aktuelt med BEACOPP-Dac, som er en modificeret version af BEACOPPesc, hvor kemostoffet procarbazin er erstattet af dacarbazin, hvilket har vist sig at reducere noget af sentoksiciteten. 

Det Regionale Medicinudvalg i Midtjylland oplyser, at man i alt har modtaget to ansøgninger om BrECADD, heraf blev én ansøgning imødekommet, mens én fik afslag. Begrundelsen for afslaget lød, at man ikke mente, at der var øget effekt i forhold til den nuværende standardbehandling. ”Derudover er der mangel på evidens for bevarelse af fertilitet ved skift til BrECADD efter to behandlinger med BEACOPPesc – samtidig med, at omkostninger til at reducere håndterbare hæmatologiske bivirkninger vurderes for høj,” lyder det i et skriftligt svar fra Regionssekretariatet i Region Midtjylland.

”Vi har deltaget i HD21-studiet, og vi har set, hvilken forskel det har gjort for patienterne at få en behandling, der for langt de fleste er kurativ, og som betyder, at de oftere bevarer deres fertilitet, og kan leve et liv på linje med andre unge. Behandlingen har været EMA-godkendt siden juni sidste år. Det er svært at forstå, at der fortsat ikke er taget stilling til, om vi må bruge den i Danmark,” siger Peter Kamper. 

Han fortsætter:

”I min optik er det mest alvorlige den samlede tid, der går fra dokumentationen for et nyt behandlingsregime foreligger til, at danske patienter reelt kan få adgang til behandlingen. Det ender jo med, at vi i flere år er tvunget til at give vores patienter en behandling, som vi alle sammen er enige om kun er det næstbedste, vi har – fordi den faglige vurdering i Medicinrådet trækker i langdrag.” 

Medicinrådet forventer, at der træffes en beslutning i sagen om BrECADD i begyndelsen af september i år. Det fremgår, at Medicinrådet første gang modtog en anmodning om vurdering i marts 2025. Fem måneder senere vurderede rådet ansøgningen for at sikre, at alle formkrav var opfyldt. Siden december 2025 har der været clock-stop i sagen, da ansøgningen ikke vurderes at være fyldestgørende.

Hæmatologisk Tidsskrift har spurgt Medicinrådet, hvorfor behandlingen af sagen har trukket i langdrag. Hertil svarer rådet, at der fortsat er clock-stop i sagen, da ansøgningen fra virksomheden ikke var fyldestgørende. Medicinrådet ønsker ikke at svare på, hvorfor ansøgningen ikke var fyldestgørende.

Ganske få ansøgninger

I Region Nordjylland er der ansøgt om ibrugtagning af BrECADD mindre end fem gange. Regionen oplyser, at man i samtlige tilfælde er nået frem til, at behandlingen ikke kunne anbefales, ”idet behandlingsskifte til BrECADD ikke blev vurderet sikkert gavnligt set i lyset af allerede igangværende behandling,” lyder det.

I Region Sjælland har Task Force sagsbehandlet fem eller færre ansøgninger. Region Sjælland har vurderet, at det ikke er muligt at udlevere begrundelser for de trufne afgørelser. ”Dette skyldes, at brevveksling mellem læger ansat i Region Sjælland og Task Force under LMK må anses som intern kommunikation inden for samme myndighed (intern afgivelse) i den regionale enhedsforvaltning,” lyder det.  

Formand for Region Hovedstadens lægemiddelkomité svarer på kritikken…

 Formand for Region Syddanmarks lægemiddelkomité svarer på kritikken…