Ny BTK-degrader giver høj responsrate på tværs af behandlingslinjer ved CLL
EHA: Den eksperimentelle orale BTK-degrader bexobrutideg giver respons hos mere end 80 procent af patienter med CLL/SLL på tværs af tidligere behandlingsforløb, herunder efter behandling med BTK- og BCL2-hæmmere.
Det viser opdaterede resultater fra fase I-studiet NX-5948-301, som blev præsenteret ved EHA2026 (abstract #S150).
Bexobrutideg er udviklet til at nedbryde både ikke-muterede og muterede former af BTK og tilhører en ny generation af BTK-degradere, som nu er nået ind i den kliniske udvikling ved CLL.
Fase-1-studiet inkluderer både patienter med relaps/refraktær CLL/SLL og patienter i tidligere behandlingslinjer, herunder behandlingsnaive patienter.
Ved data-cutoff 1. januar 2026 var 142 patienter inkluderet. Patienterne i de mest tungt forbehandlede kohorter havde fået mediant fire til fem tidligere behandlingslinjer, mens patienter i de tidligere behandlingslinjer havde fået mediant én til to.
Den samlede responsrate var 83,0 procent i fase Ia-kohorten efter mediant 22,4 måneders opfølgning. Blandt patienter, som tidligere havde fået både BTK- og BCL2-hæmmer, var responsraten 83,3 procent efter 13,1 måneders opfølgning.
Hos patienter, som tidligere havde fået BTK-hæmmer, men ikke BCL2-hæmmer, var responsraten 86,7 procent. Blandt BTK-hæmmer-naive patienter, herunder behandlingsnaive patienter, var responsraten 84,2 procent. Opfølgningen i disse to kohorter var fortsat kort, henholdsvis 5,3 og 4,9 måneder.
I fase Ia-kohorten var median progressionsfri overlevelse 22,1 måneder.
Sikkerhedsprofilen var overvejende præget af grad 1-2-bivirkninger. De hyppigste bivirkninger opstået under behandling var purpura/kontusioner, neutropeni og petekkier.
Bexobrutideg undersøges videre i fase II-studiet DAYBreak-201, og der er planlagt et fase III-studie, som skal sammenligne behandlingen med pirtobrutinib.
