Glæde blandt lymfomlægerne: Endelig åbner Medicinrådet op for bispecifikke antistoffer

Det er meget glædeligt, at vi nu endelig kan give et bispecifikt antistof i tilbagefaldssituationen – det er noget vi har efterspurgt længe, siger overlæge Michael Roost Clausen. Kommentaren følger efter, at Medicinrådet på det seneste møde anbefalede Columvi (glofitamab) plus kemoterapi til patienter med diffust storcellet B-cellelymfom (DLBCL), som har fået mindst én tidligere behandlingslinje.

Bispecifikke antistoffer mod lymfom har ikke haft en nem vej ind på det danske marked. Både glofitamab og søsterpræparatet Tepkinly (epcoritamab) er blevet afvist i Medicinrådet som monoterapi til patienter med DLBCL efter to eller flere linjer systemisk behandling. Men nu er døren sparket ind.

Og trods historikken med afslag overrasker det ikke Michael Roost Clausen, overlæge på Hæmatologisk Afsnit ved Vejle Sygehus, at Medicinrådet har valgt at anbefale glofitamab plus GemOx.

”Jeg er ikke overrasket over Medicinrådets afgørelse. Glofitamab plus GemOx er undersøgt i et stort fase III-studie, der viser en meget overbevisende overlevelsesfordel ved behandlingen. Det er meget glædeligt, at vi nu endelig kan give et bispecifikt antistof i relaps-situationen – det er noget vi har ønsket længe,” siger han.

”For gruppen af ældre patienter med DLBCL, som ikke er kandidater til CAR-T-celleterapi, er det her en meget kærkommen mulighed for at gøre noget, der kan forbedre deres prognose meget markant. Og så er det en tidsbegrænset behandling som gives i otte serier – det er en stor fordel for patienterne.”

Medicinrådsanbefaling af glofitamab plus GemOx er baseret på fase III-studiet STARGLO, hvor behandlingen viste 41 procents reduktion i risiko for død sammenlignet med rituximab plus GemOx. Anbefalingen omfatter patienter med relaps eller refraktær DLBCL, der ikke er kandidater til autolog stamcelletransplantation. I en sundhedsøkonomisk analyse estimerer Medicinrådet, at glofitamab plus GemOx kan give en sundhedsgevinst på 1,7 kvalitetsjusterede leveår (QALY) og forlænge patienternes levetid med 2,2 år

Usikkerhed om effekt

Da STARGLO tilbage i juni 2024 præsenterede primære data på Late Breaking-sessionen på det europæiske hæmatologiske selskab EHA’s årsmøde var begejstringen til at tage og føle på. Også dengang kommenterede Michael Roost Clausen resultaterne. Han sagde følgende:

”Det er virkelig flotte og lovende resultater. De kommer givet til at få indflydelse på, hvordan vi håndterer recidivsituationen hos patienter med DLBCL, som ikke er egnede til højdosis kemoterapi med stamcellestøtte. Vi ser et plateau på OS-kurven i begge behandlingsarme, men for glofitamab ligger plateauet højere og viser, at godt halvdelen af patienterne opnår langvarig remission – og er formentlig helbredt for deres sygdom.”

Glofitamab plus GemOx har været godkendt i Europa siden april 2025. Firmaet bag glofitamab ansøgte første gang Medicinrådet om en vurdering allerede i sommeren 2025. Men der har været dømt clock-stop i sagen ad to omgange. Først i september 2025, da ansøgningen fra firmaet ikke var fyldestgørende. Og senest i april i år med henblik på nye prisforhandlinger.

Med Medicinrådets anbefaling følger en klausul om, at Dansk Lymfom Gruppe (DLG) fortsat og i samarbejde med Medicinrådets RWD-gruppe skal opsamle data om behandlingens effekt og sikkerhed ”med henblik på, at Medicinrådet revurderer anbefalingen, når datagrundlaget herfor er tilstrækkeligt,” lyder det. Klausulen er blandt andet indsat, fordi rådet vurderer, at det er usikkert, hvor stor behandlingsgevinsten er i en dansk klinisk praksis, da STARGLO ikke med tilstrækkelig sikkerhed viser en effekt i den europæiske subpopulation.

”Det er rimeligt, at der stilles krav om, at vi skal følge patienterne og dokumentere behandlingens effekt og sikkerhed i praksis. Knap halvdelen af patienterne i STARGLO er fra Asien, og derfor kan resultaterne måske ikke én til én oversættes til en europæisk kontekst. Blandt andet var gennemsnitsalderen meget lavere i den asiatiske population (62 år) og mange patienter ønskede ikke højdosisterapi med autolog stamcellestøtte,” siger Michael Roost Clausen.

STARGLO inkluderede 274 patienter med DLBCL, som havde fået mindst én tidligere behandlingslinje forud for inklusion, heraf var 48 procent fra Asien, 32 procent fra Europa, 11 procent fra Australien og 9 procent fra USA. I USA er glofitamab plus GemOx ikke godkendt. Det skyldes blandt andet, at andelen af amerikanske patienter i studiet er så lille.

Stor erfaring allerede

Siden september 2023 har patienter med DLBCL (og high-grade B-cellelymfom), der recidiverer inden for de første 12 måneder efter at have afsluttet eller er refraktære over for førstelinjebehandlingen kunnet få CAR-T-celleterapien Yescarta (axicabtagene ciloleucel, axi-cel). Da behandlingen blev anbefalet af Medicinrådet lød det, at det alene var patienter, som var egnede til autolog stamcelletransplantation, der kunne tilbydes axi-cel. I november 2024 opdaterede Medicinrådet imidlertid anbefalingen, og i den gældende anbefaling er der ikke længere et krav om, at patienterne skal være transplantationsegnede.  

”Grænsen for, hvornår vi må give CAR-T-celleterapi har flyttet sig. I dag kan patienter, der ikke er egnede til autolog stamcelletransplantation i nogle tilfælde godt behandles med CAR-T-celler – og derfor står det ikke nødvendigvis helt klart, hvilke patienter, der skal have CAR-T-celleterapi og hvilke, der skal tilbydes den nye behandling med glofitamab plus GemOx,” siger Michael Roost Clausen.

Hæmatologisk Tidsskrift: Hvordan vil I så selektere patienterne til henholdsvis axi-cel og glofitamab i praksis?

”Her vil logistikken formentlig spille en rolle. Det kan tage helt op til seks uger at fremstille et CAR-T-produkt. Glofitamab er en hyldevarer, hvilket gør det muligt at opstarte behandlingen umiddelbart efter, at patienten har fået sin diagnose. Det er især vigtigt for patienter med meget aggressiv lymfekræft, som er i risiko for, at sygdommen progredierer hurtigt, og som derfor i reglen ikke kan vente seks uger på, at det cellulære produkt fremstilles,” siger Michael Roost Clausen.

Medicinrådet estimerer, at ud af de cirka 125 patienter med DLBCL, der årligt får tilbagefald eller er primært refraktære til førstelinjebehandling, vil 60 patienter være egnede til glofitamab plus GemOx. De resterende patienter vil enten blive tilbudt CAR-T-celleterapi, pallierende kemoterapi eller blive inkluderet i protokoller.

Hæmatologisk Tidsskrift: Er de hæmatologiske afdelinger klar til at tage glofitamab i brug fra dags dato?

”De fleste store danske afdelinger har allerede solid erfaring med glofitamab, da de har inkluderet patienter i protokoller med det bispecifikke antistof i en del år efterhånden. På de afdelinger, hvor erfaringen mangler, vil man nok være lidt langsommere til at komme i gang, og der vil være noget logistik, der skal falde på plads. Men jeg forestiller mig, at det vil gå relativt hurtigt,” siger Michael Roost Clausen.  

Erfaring med bivirkninger

I anbefalingen skriver Medicinrådet, at glofitamab plus GemOx er associeret med bivirkninger, som for nogle patienter kan være alvorlige, herunder ICANS og CRS. Det er imidlertid ikke bivirkninger, der skræmmer, siger Michael Roost Clausen.

”Vi har efterhånden administreret CAR-T-celleterapi og bispecifikke antistoffer i en del år, og vi er fortrolige med og kan håndtere de bivirkninger, der opstår. Og GemOx kender vi, og vi ved, hvordan vi skal afstemme intensiteten, så patienterne tåler kemoterapien,” siger Michael Roost Clausen.

I STARGLO blev der observeret flere bivirkninger i glofitamab-armen, inklusiv grad 3-4 bivirkninger. Der blev  også observeret flere grad 5 bivirkninger med glofitamab (8,3 procent versus 4,5 procent) primært drevet af en ubalance i COVID-19 infektioner. Febril neutropeni sås hos under fem procent af patienterne i hver arm, mens der blev observeret dobbelt så mange alvorlige infektioner i glofitamab-armen (primært COVID-19).

På lånt tid 

Om end STARGLO-regimet i høj grad har været efterspurgt blandt lymfomlæger, kan dets anvendelse i klinisk praksis vise sig at være på lånt tid. De bispecifikke antistoffer evalueres nemlig aktuelt helt fremme i første linje i tillæg til nogle af de etablerede standardregimer. Studierne forventes at rapportere data inden for de kommende år. Det gælder blandt andet EPCORE DLBCL-2, som undersøger epcoritamab i tillæg til R-CHOP versus R-CHOP alene. Glofitamab i første linje i tillæg til POLARIX-regimet i det igangværende fase III-studie SKYGLO (glofitamab-Pola-R-CHP versus Pola-R-CHP). 

”Hvis de bispecifikke antistoffer viser sig at give en overlevelsesfordel, når de tillægges til de etablerede første linje-regimer, så står vi i en ny situation, som kommer til at påvirke vores behandlingsmuligheder i de senere linjer. For i så fald vil vi formentlig ikke kunne bruge et bispecifikt antistof i anden+ linje med samme target eller mode-of-action, som dét, vi allerede har anvendt i første linje,” siger Michael Roost Clausen.

”Det er en spændende tid. Og om bare ganske få år kan behandlingsalgoritmen vise sig at se helt anderledes ud, end den gør i dag. Men for nu vil jeg glæde mig over, at vi nu langt om længe kan tilbyde danske patienter behandling med et bispecifikt antistof – det er på tide.” 

Mere om STARGLO…