EBMT-analyse: LBCL-patienter klarer sig lige godt på CAR-T-behandling og autolog transplantation

ICML: Der er ikke signifikant forskel i progressionsfri overlevelse (PFS) og samlet overlevelse (OS) hos patienter med  storcellet B-cellelymfom (LBCL), som har modtaget henholdsvis CAR-T-celleterapi og autolog hæmatopoietisk stamcelletransplantation (auto-HSCT), viser retrospektiv opgørelse fra EBMT. Det er betryggende, men analysen bliver først rigtig interessant, når vi får viden om toksicitet efter flere års opfølgning, siger overlæge Peter Brown.

Den retrospektive analyse har inkluderet 2.732 voksne patienter med LBCL, som i perioden fra 2019 til 2022 fik enten CAR-T-celleterapi (n=189) eller auto-HSCT (n=2543) efter at have opnået komplet remission (CR) på salvage behandling. Data er indhentet fra det europæiske selskab for blod- og knoglemarvstransplantation (EBMT), og resultaterne blev præsenteret ved den internationale konference for malignt lymfom (ICML 2025) i midten af juni (abstract #077).

Et tidligere studie fra Blood Cancer Journal i 2024 rapporterede længere PFS og en lavere tilbagefaldsrate for auto-HSCT sammenlignet med CAR-T-celleterapi hos patienter med diffust storcellet B-cellelymfom (DLBCL). Men den nye EBMT-analyse udfordrer de tidligere resultater og sidestiller outcomes for CAR-T-celleterapien Yescarta (axicabtagene ciloleucel, axi-cel) med allo-HSCT; både hvad angår PFS, OS, relaps-incidens og non-relaps mortalitet (NRM).

”Det er en interessant analyse, som viser, at de patienter, der modtager celler – på den ene eller den anden måde – klarer sig lige godt. Det er jo betryggende, og det viser, at vi som læger ikke skal være nervøse for at træffe det forkerte valg for vores patienter,” siger Peter Brown, overlæge på Afdeling for Blodsygdomme ved Rigshospitalet.

”Analysen viser, at andelen af non-relaps mortalitet er nogenlunde lige stor i de to grupper, men der er kort opfølgningstid i studiet, og det fulde billede vil først manifestere sig efter længere tid. I studiet er non-relaps mortaliteten i CAR-T-gruppen opgjort til 2,6 procent efter ét og to år. Det er en noget lavere andel, end hvad vi har set i real world-opgørelser, hvor andelen typisk ligger på omkring 8-10 procent. Non-relaps mortalitet forekommer ofte flere år efter endt behandling, og det understreger behovet for længere opfølgning.”   

I analysen havde størstedelen af CAR-T-patienterne fået axi-cel (n=108), mens 80 patienter havde modtaget Kymriah (tisagenlecleucel, tisa-cel) og én patient havde fået Breyanzi (lisocabtagene maraleucel, liso-cel).

Giver inspiration

Sammenlignes data fra den fulde CAR-T-population med auto-HSCT var outcomes for CAR-T-behandling ikke helt så overbevisende. Efter en median opfølgning på 0,9 år for CAR-T-celleterapi og 1,0 år for auto-HSCT var den etårige incidens af relaps (RI) højere med CAR-T-celleterapi (30,1 procent versus 22,1 procent; p = 0,015). Der kunne ikke identificeres signifikante forskelle i hverken PFS, OS eller NMR i mellem de to behandlinger.

”Det undrer mig ikke, at vi samlet set ser flere tidlige relaps på CAR-T-behandling. CAR-T-patienter får typisk deres modererede T-celler tilbage efter fire til seks uger, mens der kan gå flere måneder, førend patienter, der skal have en autolog transplantation, får deres stamceller retur. Vi ved fra blandt andet ZUMA-7-studiet, at en betydelig del af autolog-patienterne har manglende respons på salvage behandlingen, inden de skulle have fået deres stamceller tilbage. Det ville derfor være mere relevant og retvisende at opgøre data på det tidspunkt, hvor patienterne får recidiv – hvis regnskabet skal gøres ordentligt op. 

I Danmark har axi-cel været anbefalet i anden linje til patienter med DLBCL siden september 2023, og året efter blev indikationen udvidet til også at inkludere patienter, som havde fået to tidligere behandlingslinjer. Og i marts i år åbnede Medicinrådet op for brug af endnu en CAR-T-celleterapi, liso-cel, til DLBCL i anden – og tredje linje.

”Herhjemme har vi været ret sene til at indføre CAR-T-behandling sammenlignet med andre europæiske - og nordiske lande. Men jeg vil tro, at vi om et års tid kan begynde at analysere på egne data og blive klogere på, om vores patienter klarer sig lige så godt på CAR-T-behandling, som patienter i resten af Europa. Det bliver rigtig interessant at se, og en analyse som denne her, inspirerer i forhold til, hvordan det bedst giver mening at opgøre data,” siger Peter Brown. 

Han er formand for styregruppen for Dansk Lymfom Database (LYFO) og Dansk Kronisk Lymfatisk Leukæmi Database (CLL).

Stadig ’early days’

Ved ét og to år var PFS blandt CAR-T-behandlede patienter henholdsvis 67,1 procent og 60,9 procent versus 73,1 procent og 62,6 procent blandt allo-HSCT-patienterne (p = 0,064). OS var 82,6 procent og 72,5 procent efter CAR-T-celleterapi versus 87,1 procent og 79,3 procent efter auto-HSCT (p = 0,14). NMR efter et og to år var henholdsvis 2,6 procent og 2,6 procent efter CAR-T-behandling versus 4,8 procent og 5,5 procent efter auto-HSCT (p = 0,248).

”Isoleret set er det positive resultater, men selv EBMT-data er selekterede, og der kan være forsinkelser på indberetninger af for eksempel komplikationer. Så jeg vil mene, at det stadig er ’early days’ med hensyn til at vurdere langtidsresultaterne for CAR-T-celleterapi versus autolog transplantation. Og jeg synes ikke – som der ellers lægges op til i abstractet – at vi bliver klogere på prioriteringen af de to behandlingsmodaliteter. Der er stadig en masse ubesvarede spørgsmål,” siger Peter Brown.

”Når det er sagt, så har vi de senere år set en trend, der går imod, at højdosis kemoterapi med stamcellestøtte langsomt udfases inden for en række lymfomsygdomme. Og det er da også mit indtryk, at CAR-T-celleterapi vil have god effekt blandt LBCL-patienter, der får sene recidiver, som jo er den gruppe, vi tilbyder autolog transplantation til i dag. Men for nu – og de næste mange år frem – forventer jeg bestemt, at transplantation stadig vil spille en vigtig rolle.” 

CAR-T-patienterne i analysen var generelt ældre med en median alder på 62 år versus 58 år for auto-HSCT-patienterne. De fleste auto-HSCT-patienter (78 procent) havde modtaget to tidligere behandlingslinjer forud for transplantation (patienter, som havde modtaget auto-HSCT efter kun én tidligere linje var ekskluderet fra analysen). Størstedelen af CAR-T-patienterne havde modtaget minimum tre tidligere linjer forud for inklusion (63 procent), mens 31 procent havde fået to tidligere linjer og de resterende 6 procent havde fået én linje.