”Vi er meget glade for, at vi nu får mulighed for at give CAR-T tidligere i behandlingsforløbet af diffust storcellet B-celle lymfom,” siger Jon Riise, overlæge ved afsnittet for lymfekræft og intern medicin på Oslo Universitetshospital.
Norske lymfekræftpatienter får adgang til CAR-T i anden linje
Den norske pendant til Medicinrådet har nu godkendt CAR-T-celleterapien Yescarta (axicabtagene ciloleucel, axi-cel) til behandling af patienter med tilbagefald efter diffust storcellet B-cellelymfom (DLBCL) i anden linje. I Danmark har patientgruppen fortsat slet ikke adgang til CAR-T-celleterapi.
Den norske godkendelse af axi-cel i anden linje skete sidst i august. Forud for godkendelsen var axi-cel godkendt til patienter med DLBCL i tredje linje. At CAR-T-celleterapien nu er rykket et skridt frem i behandlingslinjerne, bliver mødt med stor glæde det hæmatologiske miljø i Norge.
”Vi er meget glade for, at vi nu får mulighed for at give CAR-T tidligere i behandlingsforløbet af diffust storcellet B-celle lymfom,” siger Jon Riise, overlæge ved afsnittet for lymfekræft og intern medicin på Oslo Universitetshospital.
”Indtil nu har vi kunnet tilbyde denne behandling til patienter med DLBCL, som har fået tilbagefald efter HMAS i tredje linje, men nu er vi også blevet godkendt til denne behandling i anden linje. Det betyder, at vi hos en stor del af de patienter, der får tilbagefald efter DLBCL, nu går direkte til CAR-T-behandling. Vi har gode data fra et randomiseret fase III-studie, som viser, at dette vil helbrede mange patienter, som ellers ville have haft en dårligere prognose – og mange slipper for at skulle igennem HMAS.”
Jon Riise henviser til dette fase III-studie publiceret i New England Journal of Medicine i februar 2022.
Første i Skandinavien
I oktober sidste år blev axi-cel godkendt som tredjelinjebehandling til patienter med tilbagefald efter DLBCL. På det tidspunkt havde CAR-T-celleterapien relativt længe været tilgængelig for patienter i andre europæiske lande, men Beslutningsforum udskød godkendelsen grundet usikkerhed relateret til langtidseffekter samt for høj pris. Til trods for træghed i første omgang, er Norge til gengæld det første skandinaviske land, der ibrugtager axi-cel i anden linje.
”Introduktionen af Yescarta i anden linje er et eksempel på, at vi har en ramme for gen- og cellulære terapier, der fungerer godt,” siger Terje Rootwelt, administrerende direktør i Helse Sør-Øst RHF og leder af Beslutningsforum i en pressemeddelelse.
I Danmark er axi-cel forsat hverken tilgængelig i anden – eller tredje linje. Medicinrådet har indtil nu afvist samtlige af de CAR-T-celleterapier til DLBCL, der har været til vurdering i rådet. Det vækker stor frustration hos danske lymfomlæger. Hæmatologisk Tidsskrift har beskrevet problemstillingen i en række artikler (1,2,3).
Stor tro på fremtiden
Også Kræftens Bekæmpelse i Norge sætter pris på Beslutningsforums ja.
”Vi ved, at CAR-T redder liv, og giver man den tidligere, øges sandsynligheden for en fuld bedring. Derudover skal patienterne ikke gennemgå en tyngende stamcelletransplantation, før de kan prøve CAR-T. Det er ofte meget syge patienter, og et skånsomt behandlingsforløb har stor værdi,” siger Ingrid Stenstadvold Ross, generalsekretær i Kræftens Bekæmpelse.
”Derudover er godkendelsen vigtig for udviklingen af hele feltet. Celleterapier som CAR-T er en af de vigtigste ting, der sker i nye kræftbehandlinger, det er vigtigt, at Norge følger med. Behandlingen har vist sig at være meget effektiv: Næsten halvdelen af lymfekræftpatienter, der ikke kan hjælpes med anden behandling, bliver kræftfri med CAR-T.”
Da axi-cel blev indført som tredjelinjebehandling sidste efterår, havde sagen været til vurdering i Beslutningsforum i hele fem år.
”Usikkerhed om behandlingseffekten blev nævnt som årsag til, at det var svært at sige ja, når prisen er flere millioner per patient. Men usikkerheden blev understreget alt for kraftigt, og resultatet blev, at norske patienter måtte vente længere end patienter i næsten alle andre europæiske lande, før de fik adgang,” siger Ingrid Stenstadvold Ross.
”Der har også denne gang været en vis usikkerhed i datagrundlaget, men her har aktørerne i Nye Metoder både arbejdet godt med beslutningsgrundlaget og også ladet enhver tvivl komme patienterne til gode. Det skal de have ros for, og det gør os optimistiske i forhold til den fremtidige udvikling af Nye Metoder.”
