CAR T mod myelomatose viser responsrater på næsten 100 procent

ASH 2018: Et af de vigtigste temaer inden for myelomatose på årets ASH-møde var CAR T-cellebehandling, som i flere studier præsenteret på ASH viser imponerende effekt, mener professor Niels Abildgaard fra Hæmatologisk Afdeling påOdense Universitetshospital.

”Resultaterne fra de forskellige centre ser ret identiske ud, med imponerende effektrater. Flere rapporterer om responsrater på nærmest 100 procent. Det er meget spændende og helt sikkert noget, vi kommer til at høre rigtig meget til. Jeg tror, at CAR T får en rolle inden for myelomatose, og at behandlingen er ude hos patienterne om et-to år,” siger overlæge Niels Abildgaard og tilføjer:

”De fleste patienter taber dog effekten efter cirka et års tid. Så udfordringen er at få forfinet teknikken, så vi får et længerevarende respons.”

Mens de første CAR T-produkter til behandling af diffust storcellet B-celle lymfom (DLBCL) og B-celle akut lymfatisk leukæmi (B-ALL) blev godkendt i august, og man er begyndt at have ’real world-erfaringer’ med behandlingen, er der endnu ikke godkendt nogen CAR T-cellebehandling til myelomatosepatienter.

Behandlingen foregår endnu kun i protokoller, og de største patientgrupper findes i Kina, som har flere studier med CAR T-cellebehandling kørende. Et af centrene i Kina er efterhånden oppe på knap 100 patienter.

I Danmark har man endnu ikke et protokolleret behandlingstilbud med CAR T-cellebehandling til myelomatosepatienter, men Niels Abildgaard oplyser, at der gøres anstrengelser for at få firmaer til at lægge deres studier i Danmark, så danske patienter også kan få CAR T-cellebehandling eksperimentelt.

Dyr og toksisk

I CAR T-cellebehandling af myelomatose tages patientens egne T-celler ud, opreguleres og modificeres genetisk, så de udtrykker et antistof, som kan binde sig til myelomcellerne. De fleste firmaer arbejder i øjeblikket med antigenet BCMA (B-Cell Maturation Antigen), som har den fordel, at det udtrykkes af næsten alle plasmaceller men i meget ringe grad af andre celler, hvilket burde give lavere toksicitet, fortæller Niels Abildgaard.

Efter, at T-cellerne er blevet genmodificeret til at udtrykke antistof mod BCMA, opprolifereres de og indgives atter til patienten. Alt i alt tager behandlingen to-tre uger, og derfor er det ikke en behandling, som egner sig til patienter, som er akut behandlingskrævende, påpeger Niels Abildgaard.

”Indtil videre er CAR T-cellebehandling relevant til de patienter, vi ikke har andet behandlingstilbud til. Det er en toksisk behandling, som formentlig også bliver dyr,” siger han.

Den danske pris for CAR T-cellebehandling er endnu ikke fastsat, hverken for CAR T-cellebehandling til DLBCL og B-ALL eller til myelomatose. Men de to CAR T-celleprodukter, der er godkendt til behandling af DLBCL og B-ALL, koster i USA hhv. 375.000 og 475.000 $ (cirka 2,5 mio.-3,1 mio. kr. kr.) per patient. Der er brug for én behandling.

Udover CAR T-cellebehandling nævner Niels Abildgaard også bispecifikke antistoffer som en ny og lovende behandlingsmulighed, der er på vej til myelomatosepatienter. Bispecifikke antistoffer er antistoffer, som sætter sig samtidig på både kræftcellen og T-cellen og på den måde tvinger de to celler sammen, hvilket fremprovokerer, at T-cellerne angriber myelomcellerne.

Forskellen på bispecifikke antistoffer og CAR T-cellebehandling er, udover de forskellige virkningsmekanismer, at antistofferne kommer til at være en ’hyldevare’, fordi de ikke er patientspecifikke, mens CAR T-cellebehandlingen tager udgangspunkt i patientens egne celler.