Måske er tiden inde til at udskifte bemandingen af Medicinrådet

Logo for hæmatologisk tidsskrift

- først med nyheder om medicin

ASH 2020 er på trapperne – nu med masser af SoMe-hype

ASH: Den amerikanske hæmatologi-kongres ASH løber af stablen i begyndelsen af december, men som alle andre events i 2020 i et noget anderledes format end vanligt. Coid-19 har sat en stopper for det fysiske fremmøde. Men frygt ej, hæmatologisk tidsskrift guider dig her til at få det bedste ud af kongressen foran skærmen.

Fra den 5. til den 8. december præsenterer forskere og læger fra hele verden de nyeste resultater og seneste opdateringer fra studier i benign og malign hæmatologi. Under normale omstændigheder ville resultaterne blive præsenteret foran tusindvis af forventningsfulde deltagere i propfyldte auditorier på den amerikanske vestkyst, men den verdensomspændende covid-19-pandemi har tvunget ASH over i et virtuelt format. Og således handler det ikke længere om at nå fra det ene auditorium til det andet auditorium i rette tid, men om at navigere og orientere sig om de seneste nyheder på kongressens virtuelle platform.

Registrerede deltagere til ASH 2020 kan streame studiepræsentationerne og de efterfølgende diskussioner på kongressens hjemmeside (www.haematology.org). Men ét er det officielle mødeprogram, noget andet er alle de diskussioner, der foregår på sociale medier op til, under og efter kongressen. Især på Twitter er der altid en livlig debat, som nok ikke kommer til at fylde mindre i år. Og nu hvor de fysiske møder ikke kan finde sted f.eks. i den alenlange kø til kongressalens Starbucks, er interaktionen på de sociale medier et kærkomment alternativ.

En lynguide til ASH på SoMe

Nogle danske læger kender Twitter som deres egen bukselomme og navigerer ganske ubesværet i de mange hashtags og handles på mediet. Andre er ikke helt så garvede SoMe-brugere. Tilhører du sidstnævnte gruppe følger her en lynguide til ASH 2020 på de sociale medier.

ASH har officielle kontoer på TwitterInstagramLinkedIn og Facebook, hvor der løbende vil blive lagt vigtige opdatering og påmindelser ud, blive delt fotos og artikler og delt links til indhold. Det officielle møde-hashtag er #ASH2020. Hvis du anvender dette hashtag i dine posts på de sociale medier, vil dine opdateringer kunne ses af andre SoMe-brugere, der også følger kongressen. Du kan ligeledes anvende hashtagget til at søge efter indhold fra kongressen på de sociale medier. I 2019 blev det officielle hashtag brugt i mere end 47.000 posts.

Der er desuden en række sygdomsspecifikke hashtags, som kan sikre, at et post målrettes en bestemt gruppe hæmatologer. Husk, at det fortsat er en god ide at inkludere #ASH2020, når du bruger de sygdomsspecifikke hashtags for at opnå en bredere eksponering.

ASH News Daily Preview Issue findes en liste over de mest anvendte sygdomsspecifikke hashtags. 

Digte og online-fællesskabsfølelse

Der er ydermere hashtags, som har til formål er at bringe deltagerne sammen og skabe et fællesskab omkring kongressen, der rækker ud over det videnskabelige program. Det drejer sig om hashtags som #IRunForASH#IWalkForASH#ASHTogether#ASHKudos#ASHFormHome og endelige det noget kuriøse #ASHaiku.

Under det sidste hashtag poster deltagere haikudigte omhandlende kongressen. Digtningen er allerede nu i fuld gang. F.eks. har klinisk professor fra Levine Cancer Institute i North Carolina, Saad Usmani, for nylig lagt dette digt ud i en tråd på Twitter:

Immunotherapy abstracts abound
Hold promise for a cure 
Cost is concerning

Hvis du vil vide mere…

Hvis du fortsat ikke føler dig helt klædt på til at kaste dig ud i SoMe-junglen, har publiceret tre How I Tweet-videoer på YouTube, hvor Chair of the ASH Committee on Communications, Aaron Gerds, forklarer, hvordan du på få minutter kan tilegne de mest basale egenskaber og blive en habil Twitter-bruger. De kan findes her:

Video 1: Getting Started on Twitter (link)
Video 2: How to Make the Most Out of Your Twitter Account (link)
Video 3: Frequently Asked Questions (link)

Det videnskabelige program

Hæmatologisk Tidsskrift dækker ASH 2020 med daglige nyhedsbreve fra kongressen. Ved at følge de tre links neden for kan du få forsmag på det videnskabelige program. Hæmatologisk Tidsskrift har talt med tre danske eksperter, der hver giver deres bud på, hvilke studier det især bliver interessant at holde øje med i år:

2020 bliver endnu et rigtig godt AML-år på ASH
Den nye generation af immunterapier sætter dagsordenen inden for myelomatose
ASH 2020 vil forhåbentlig bringe mere klarhed over essentielle CLL-problematikker

Udskriv Email

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift