”Vi er bevidst startet med at behandle patienter med transfusionsafhængig thalassæmi, da der teknisk her er meget større chance for at høste nok celler til stamcellebehandlingen. Men patienter med seglcellesygdom er også kandidater og vil løbende blive indstillet og vurderet,” siger Nina Toft.

Første danske patient er mobiliseret til at få genterapien Casgevy

Skrevet af Anne Mette Steen-Andersen den 15. oktober 2025. Skrevet i Sjældne diagnoser.

Den første danske patient med transfusionsafhængig β-talassæmi har nu fået høstet stamceller til den potentielt kurative genterapi Casgevy (exagamglogene autotemcel, exa-cel). Flere patienter vil løbende blive indstillet til behandlingen af hæmatologiske - eller pædiatriske speciallæger fra hele landet efterhånden som kapaciteten er til stede.

Flere genterapi-forløb er allerede planlagt, og patienterne vil løbende blive vurderet og tilbudt behandling i henhold til en grundig faglig vurdering, oplyser Rigshospitalet.

Det var under Nordic Red Blood Cell Meeting 2025, som blev afholdt i København d. 18. og 19. september, at Nina Toft, overlæge og klinisk faglig ansvarlig på Dansk Center for Røde Blodceller på Rigshospitalet kunne fortælle, at man på centret har høstet stamceller fra den første voksne patient til exa-cel. Det betyder, at patienten har fået mobiliseret stamceller fra knoglemarven ud i blodbanen, hvorfra de høstes og sendes til firmaet, der laver genterapi-produktet.

Danmark er det eneste nordiske land, som på nuværende tidspunkt har indført exa-cel som standardtilbud. Behandlingen gives for de voksnes vedkommende på Afdeling for Blodsygdomme, mens børn og unge under 18 år med indikationen behandles på Afdelingen For Børn og Unge, hvor overlægerne Marianne Hoffmann og Tania Masmas er ansvarlige for behandlingen.

Sammen med speciallæger fra de afdelinger i Danmark, der behandler patienter med seglcellesygdom og talassæmi, har Nina Toft og Marianne Hoffmann drøftet, hvilke patienter, der opfylder kravene og har mest tvingende behov for behandling først.

Mange er afventende

I februar i år anbefalede Medicinrådet exa-cel til behandling af patienter med svær seglcellesygdom samt til patienter med transfusionsafhængig β-talassæmi som et alternativ til allogen knoglemarvstransplantation i de tilfælde hvor patienten ikke har en vævstype identisk familie donor (1,2). I juni i år indgik regionernes indkøbsorganisation Amgros en prisaftale med firmaet bag genterapien (Vertex Pharmaceuticals), hvilket endeligt gav patienter adgang til den potentielt kurative behandling.

Medicinrådet anslår i anbefalingen af exa-cel, at der inden for de første fem år vil være op mod 43 patienter med transfusionsafhængig β-talassæmi og seglcellesygdom, som vil blive få exa-cel. Behandlingen vil for de fleste patienter betyde, at de bliver fri af deres sygdom, hvilket hidtil kun har været muligt ved at behandle med allogen knoglemarvstransplantation.

Om end patienter med transfusionsafhængig β-talassæmi og seglcellesygdom med exa-cel har fået adgang til en potentielt kurativ behandling, er der en vis tilbageholdenhed for at få behandlingen.

”Behandlingen kan have en del bivirkninger på grund af kemoterapi, der gives som forbehandling. Så selvom mange patienter finder den meget spændende, er mange afventende,” siger Nina Toft.

Et langstrakt forløb

Med det sagt, har Nina Toft oplevet, at patienterne og deres familier bliver meget følelsesmæssigt berørte og overvældede over at få beskeden om, at de kandiderer til at få en ny behandling, som potentielt kan gøre dem fri af deres sygdom.

”Jeg har endnu til gode at møde en patient, som ikke er blevet meget påvirket af at få beskeden. Det er patienter, som hele deres liv har levet med alvorlig sygdom og smerter, og som nu får at vide, at de måske kan blive symptomfrie,” siger Nina Toft.

Danmark er sammen med England de eneste lande i Europa, som indtil nu har indført exa-cel som et standardtilbud til patienter med transfusionsafhængig β-talassæmi og alvorlig seglcellesygdom. I England blev behandlingen anbefalet i januar i år.

”I England har de flere erfaringer med exa-cel, end vi har. Én af de erfaringer englænderne har gjort sig er, at det er enormt vigtigt at tage den psykosociale del af behandlingen alvorligt. Exa-cel er ikke bare en almindelig behandling. Det er et langstrakt forløb, som kræver en masse støtte og hjælp fra de sundhedsprofessionelle og fra patientens omgivelser for at komme godt igennem,” siger Nina Toft.

Exa-cel er ikke en hyldevare, men et produkt, der skal skræddersys til den enkelte patient – og det tager tid. Først skal patientens stamceller mobiliseres fra knoglemarven ud i blodbanen, hvor de kan høstes. Cellerne leveres så til firmaet, der fremstiller det genterapeutiske produkt (CRISPR-Cas9-baseret genterapi). Det tager op imod et halvt år. Når produktet er fremstillet, gennemgår patienten en myeloablativ konditionering (får fjernet sin gamle syge knoglemarv red.) med kemoterapien busulfan, hvorefter genterapien kan injiceres. Patienter behandlet med exa-cel følges i mindst 15 år for at sikre, at effekten er vedvarende, samt for at føre kontrol over eventuelle senfølger.

Funktionelt kurerede

Danske klinikere har tidligere udtrykt stor glæde over, at de nu har fået mulighed for at behandle udvalgte patienter med transfusionsafhængig β-talassæmi og alvorlig seglcellesygdom med exa-cel. Kort efter Medicinrådets afgørelse udtalte Andreas Glenthøj, overlæge, klinisk lektor og forskningsansvarlig på Dansk Center for Røde Blodceller således følgende til Hæmatologisk Tidsskrift:

”Jeg er utrolig glad på patienternes vegne. Med exa-cel får de adgang til en éngangsbehandling, der for rigtig manges vedkommende betyder, at de går fra at være alvorligt syge og meget afhængige af sundhedsvæsenet til at blive funktionelt kurerede borgere, som kan leve et normalt liv.”

Exa-cel hører til blandt nogle af de allerdyreste behandlinger i verden. Listeprisen er 14,1 mio. kr. Det er ikke oplyst, hvilken pris Amgros og Vertex Pharmaceuticals er nået til enighed om. I Medicinrådets vurdering af exa-cel inddrog rådet alvorlighedsprincippet, hvilket blandt andet åbner op for accept af højere omkostninger for behandlinger.

Exa-cel virker ved at genskabe produktionen af føtal hæmoglobin (HbF) hos patienterne som erstatning for det manglende hæmoglobin ved beta-thalassæmi eller seglcellehæmoglobin ved seglcellesygdom. Genterapien har i fase II/III-studierne CLIMB THAL-111 og CLIMB SCD-121 samt i det opfølgende studie CLIMB-131 vist sig at afhjælpe anæmi og mindske risiko for komplikationer til grundsygdommen.

Datagrundlaget for langtidseffekten af exa-cel er fortsat usikkert, da genterapien er afprøvet blandt relativt få patienter, og opfølgningen ikke strækker sig længere end maksimalt seks år. Grundet usikkerhederne har det europæiske lægemiddelagentur EMA givet en betinget godkendelse til exa-cel, hvilket forpligter firmaet til at levere studie- og registerdata de kommende år. I de danske anbefalinger opfordrer Medicinrådet også firmaet til at sende de nye data for effekt og sikkerhed til rådet. På baggrund af det nye data vil Medicinrådet om to år tage stilling til, om anbefalingerne af exa-cel fortsat skal gælde.

Behandling af β-talassæmi og seglcellesygdom

Transfusionsafhængig β-talassæmi og alvorlig seglcellesygdom er arvelige blodsygdomme, der typisk giver symptomer, før patienterne fylder ét år. Hidtil er patienter med transfusionsafhængig β-talassæmi blevet behandlet livslangt med regelmæssige blodtransfusioner hver anden til sjette uge samt med jernkelerende medicin. Patienter med seglcellesygdom har som standard fået det kemolignende stof hydroxyurea. Patienter med mere alvorlig sygdom er blevet tilbudt udskiftningstransfusioner, hvor de syge røde blodceller udskiftes med raske celler fra donorer, samt allogen knoglemarvstransplantation. På trods af denne behandling risikerer patienterne fortsat at få alvorlige komplikationer, og har en nedsat levetid sammenlignet med baggrundsbefolkningen.

Med exa-cel har patienter med transfusionsafhængig β-talassæmi ≥ 12 år og svær seglcellesygdom ≥ 12 år med gentagne smerteepisoder nu fået adgang til en genterapi med et funktionelt kurativt potentiale. For begge patientgrupper gælder det, at exa-cel er forbeholdt patienter, som er kandidater til allogen knoglemarvstransplantation, og hvor en vævstype identisk beslægtet donor ikke er tilgængelig.