Carfilzomib viser bedre overlevelse end bortezomib i myelomatose
Patienter med recidiverende eller refraktær myelomatose, som bliver behandlet med carfilzomib (Kyprolis) lever længere end de, der bliver behandlet med bortezomib (Velcade). Det viser en analyse af resultater fra ENDEAVOR-studiet.
Alt i alt levede de patienter i studiet, der bliver behandlet med carfilzomib og dexamethason (Kd) 7,6 måneder længere end dem, der blev behandlet med bortezomib og dexamethason (Vd). Detaljerede resultater fra studiet bliver præsenteret lørdag den 4. marts på den 16. udgave af International Myeloma Workshop i New Delhi.
ENDEAVOR er et randomiseret fase 3-studie, som har undersøgt carfilzomib plus dexamethason over for bortezomib plus dexamethason i 929 patienter med recidiverende myelomatose, som har fået tilbagefald efter mindst én og højest tre tidligere behandlinger.
Halvdelen af patienterne i studiet blev behandlet med carfilzomib indtil progression, som en 30-minutters infusion på dag 1, 2, 8, 9, 15 og 16 af 28 dages behandlingsserier, sammen med lavdosis dexamethason (20 mg). Carfilzomib blev indgivet ved 20 mg/m2 på dag 1 og 2, og hvis behandlingen blev tolereret, blev der optrappet til 56 mg/m2 fra dag otte og fremefter.
Målrettede behandlinger vinder mere og mere indpas i den hæmatologiske kræftbehandling, og forståels
De patienter, der fik bortezomib (1,3 mg/m2) med lavdosis dexamethason (20 mg), blev behandlet med bortezomib administreret subkutant eller intravenøst og i overensstemmelse med den regionale myndighedsgodkendelse af bortezomib. Mere end 75 procent af patienterne i kontrolgruppen fik bortezomib subkutant.
Resultaterne viste, at den samlede overlevelse for de to grupper var hhv. 47,6 måneder for Kd-gruppen og 40,0 måneder for Vd-gruppen.
De bivirkninger, der blev observeret i den opdaterede analyse, var i overensstemmelse med dem, der tidligere er rapporteret. De mest almindelige bivirkninger (større end eller lig med 20 procent) i carfilzomib-armen var anæmi, diarré, feber, dyspnø, træthed, hypertension, hoste, søvnløshed, infektion i øvre luftveje, perifært ødem, kvalme, bronkitis, asteni, rygsmerter, trombocytopeni og hovedpine.
Carfilzomib er en proteasomhæmmer, som har vist sig at kunne forårsage celledød, især i myelomatoseceller, da de er mere tilbøjelige til at indeholde en større mængde unormale proteiner.
Kd-regimet administreret med 56 mg/m2 carfilzomib to gange ugentligt er godkendt i USA, EU og en række andre lande, baseret på den primære analyse af progressionsfri overlevelse i ENDEAVOR-studiet.
