Dual antigen-targetering: fortsat meget lovende takter ved myelomatose med EMD

ASH: De primære fund fra fase II-studiet RedirecTT-1 stadfæstes ved længere tids opfølgning. Efter knap halvandet år responderede fire ud af fem tungt behandlede myelomatosepatienter med ekstramedullær sygdom (EMD) fortsat på dobbelt antigen-targetering med Talvey (talquetamab) plus Tecvayli (teclistamab), og 50 procent var i komplet remission (CR).

Det viser de opdaterede data fra RedirecTT-1, som blev præsenteret på en oral session ved de amerikanske hæmatologers årsmøde ASH 2025 (abstract #698).

De primære data fra studiet blev præsenteret ved de europæiske hæmatologers årsmøde EHA tidligere i år. Efter en median opfølgning på 12,6 måneder viste data en samlet responsrate (ORR) på 78,9 procent i den samlede studiepopulation og en komplet responsrate (≥CR) på 52 procent. De opdaterede data cementerer de tidligere fund. Efter en median opfølgning på 16,3 måneder var ORR 77,8 procent (95% CI 67,8-85,9), og 50,0 procent af patienterne havde et ≥CR.

”Resultaterne fortsætter med at understrege den kliniske gevinst ved den nye kombination af talquetamab og teclistamab hos patienter med EMD; en population med høj sygdomsbyrde og et signifikant unmet need,” lyder det i abstractet. 

Efter at have set de primære resultater fra RedirecTT-1 udtalte Sarah Leeth Farmer, læge og daglig leder ved Hæmatologisk Forskningsenhed på Sygehus Lillebælt i Vejle, følgende til Hæmatologisk Tidsskrift:

”Det er rigtig flotte data. Patienter med ekstramedullær sygdom er dårligere stillet end de restende patienter med myelomatose. De responderer dårligt på standardbehandlinger og får hurtigt relaps. Men det lader til, at kombinationsterapi med to bispecifikke antistoffer kan forbedre prognosen. Det er gode nyheder. Patienter med EMD uden målbar M-komponent i blodet, er normalvis ekskluderet fra kliniske studier. Så studiet her targeterer et unmet need, og det er prisværdigt og vigtigt.”

Bedre ved lav EMD-volumen

RedirecTT-1 har inkluderet 90 patienter med relaps eller refraktær myelomatose med EMD. I studiet er EMD defineret som ≥1 ikke-bestrålet bløddels plasmacytom, der ikke er sammenhængende med knogle ≥2 cm. i én dimension med eller uden paraskeletale plasmacytomer. 35,4 procent af patienterne havde nodal-EMD, 28,7 procent havde organ-EMD (hyppigst lever-EMD), 23,9 procent havde bløddels-EMD og 11,9 procent var paramedullære. Baseline EMD-tumorvolumen var <25 cm2 hos 47,8 procent af patienterne, 25-50 cm2 hos 23,3 procent og >50 cm2 hos 28,9 procent. 

39 procent af patienterne i studiet havde ikke-sekretorisk - eller oligo-sektretorisk sygdom, 20 procent havde tidligere modtaget CAR-T-celleterapi, mens 9 procent tidligere havde fået ikke-BCMA- eller GPRC5D-rettede bispecifikke antistoffer (9 procent). Patienterne var mediant 65 år, og 22 procent havde højrisiko cytogenetik. De havde mediant fået fire linjer forud for inklusion. 84 procent var tripleklasse refraktære og 36 procent var penta-stof refraktære.

Patienterne fik talquetamab (0,8 mg per kg) plus teclistamab (3,0 mg per kg) Q2W med step-up dosering. Det var tilladt at skifte patienterne til Q4W efter seks serier eller efter fire serier med bekræftet ≥VGPR. Respons blev vurderet ved IRC per IMWG-kriterierne, mens EMD respons blev vurderet ved helkrops PET-CT.

Ved data-cutoff kunne den mediane varighed af respons (DoR) ikke estimeres, 12-måneders progressionsfri overlevelse (PFS) var 55,6 procent og den mediane overlevelse (OS) var endnu ikke nået (12-måneders OS-rate = 73,8 procent). Med forbehold for det begrænsede antal patienter i hver gruppe viser data, at et lavere totalt EMD-volumen var associeret med en højere ORR. 

De hyppigst observerede bivirkninger (AEs) til behandlingen med talquetamab plus teclistamab var CRS (77,8 procent; ingen grad 3-4) og neutropeni (72,2 procent; 62,2 procent grad 3-4). ICANS sås hos 12,2 procent af patienterne (få tilfælde af grad 3-4). 80,0 procent fik infektioner (40,0 procent grad 3-4). Infektioner i de øvre luftveje var de mest almindelige.

11,1 procent af patienterne afbrød behandlingen grundet behandlingsrelaterede bivirkninger. På tidspunktet for data cut-off havde 11 patienter (12,2 procent) oplevet grad 5 AEs, heraf blev seks tilfælde vurderet til at være behandlingsrelaterede.