Skip to main content

Logo for hæmatologisk tidsskrift

- først med nyheder om medicin


"Jeg tror, at MRD-målingerne er kommet for at blive - også i den kliniske hverdag,” siger Niels Abildgaard.

Professor: MRD-målinger ved myelomatose bliver snart en del af den kliniske hverdag

Stadig flere randomiserede, kliniske studier inkluderer målbar restsygdom (MRD) som markør for overlevelse, og de senere år er MRD ligeledes begyndt at optræde som primært endepunkt i studierne. MRD-målinger er imidlertid ikke en del af den kliniske praksis, men det vil formentlig snart ændre sig. 

Sådan lyder forudsigelsen fra Niels Abildgaard, professor og ledende overlæge på Hæmatologisk Afdeling X ved Odense Universitetshospital. 

Han vurderer, at MRD-målinger “er kommet for at blive”, og at de inden for de næste par år vil blive taget i anvendelse på en mere systematisk måde på de hæmatologiske afdelinger i Danmark.

“Der foregår en markant udvikling, hvor kliniske studier i myelomatose nu konsekvent undersøger MRD-status som surrogatmarkør for lang sygdomsfri overlevelse og samlet overlevelse, men det har endnu ikke transformeret sig til den daglige klinik. Det er dog nok et spørgsmål om tid, for jeg tror, at MRD-målingerne er kommet for at blive - også i den kliniske hverdag,” siger Niels Abildgaard.

Udmeldingen følger efter, at data fase III-studierne TOURMALINE-MM3- og MM4 har vist, at de periodiske MRD-målinger har prognostisk værdi og kan bruges til at vejlede behandlingsvarigheden for patienter med myelomatose. Den prognostiske værdi af MRD blev undersøgt i en pooled kohorte af patienter fra de to studier. Patienterne havde nydiagnosticeret myelomatose, og fik vedligeholdelsesbehandling med proteasom-hæmmeren Ninlaro (ixazomib). De patienter, der var i komplet respons, fik foretaget MRD-målinger på tidspunktet for randomisering, efter 13 behandlingsserier og ved afslutningen af behandlingen.

Data fra studiet viser blandt andet, at negativ MRD-status var associeret med en længere progressionsfri overlevelse (PFS) i de fleste subgrupper. En 14-måneders analyse viste ydermere, at patienter, der konverterede fra at være MRD-positive til at blive MRD-negative i løbet af studieperioden opnåede en forlænget PFS. Patienter, der vedblev at være MRD-negative fra randomisering til behandlingsafslutning havde de bedste PFS-resultater. Lignende fund blev observeret ved en 28-måneders analyse.

Det vil, ifølge Niels Abildgaard, have stor værdi, hvis MRD-målinger på sigt kan vejlede klinikere om eksempelvis behandlingsophør - og fortsættelse.

Data fra TOURMALINE-MM3-4 er publiceret i tidsskriftet Blood.

Mangler evidens for anvendelse

Det fulde potentiale ved MRD-målinger har dog ikke udfoldet sig endnu, da der mangler evidens for, hvordan informationen fra MRD-målingerne skal anvendes, siger Niels Abildgaard.

“Vi ved, at patienter, som er MRD-negative, har en bedre prognose end patienter, som har påviselig restsygdom, men det betyder ikke nødvendigvis, at vi kan bedre prognosen hos en MRD-positiv patient ved at give ekstra behandling - ellerat patienter med fastholdt MRD-negativitet kan ophøre vedligeholdelsesbehandlingen,” siger han.

Et nyere prospektivt studie, MRD2STOP, som blev præsenteret ved American Society of Hematology (ASH) årsmøde i december 2022, viste, at størstedelen af de myelomatosepatienter, som var MRD-negative, og som af denne grund fik afbrudt deres vedligeholdelsesbehandling, fortsat var MRD-negative 12 og 24 måneder efter behandlingsstoppet. Disse data antyder, at det kan være sikkert at stoppe vedligeholdelsesbehandlingen ved MRD-negativitet. 

Blodbaseret MRD-målinger på vej

Jævnfør data fra TOURMALINE-MM3- og MM4-studierne er MRD-målinger mest værdifulde, hvis der foretages serielle målinger. Her kan prisen komme til at spænde ben, vurderer Niels Abildgaard. Han forklarer, at MRD-målingerne er “ret dyre” at udføre, og det skal relateres til, at myelomatose er et sygdomsområde, hvor behandlingsudgifterne i forvejen er høje. 

”Derudover er indgrebet bestående af hyppige knoglemarvsprøver også ubehagelige for patienterne, og ressourcekrævende for klinikken,” siger Niels Abildgaard.

Derfor er håbet, ifølge Niels Abildgaard, at udvikle en blodbaseret MRD-undersøgelse med samme sensitivitet og nøjagtighed som knoglemarvsprøverne. Det er de i gang med at udvikle på Odense Universitetshospital. Ideen er at undersøge værdien af en massespektrometri-analyse til at måle mængden af M-protein i blodet. 

Tilstedeværelsen af M-protein måles i dag ved elektroforese, og en massespektrometri-analyse forventes at kunne øge sensitiviteten betydeligt, siger Niels Abildgaard

“Hvis kan det lade sig gøre, vil det have stor betydning, da en blodbaseret undersøgelse både er billigere og nemmere at foretage. Det vil være langt nemmere for både patienterne og afdelingerne, og det vil kunne betyde, at der blev foretaget langt flere MRD-vurderinger,” siger han.

Blodbaseret MRD-målinger er allerede implementeret i praksis ved andre hæmatologiske kræftformer som akut myeloid leukæmi (AML), akut lymfatisk leukæmi (ALL) og kronisk myeloid leukæmi (CML) med det formål at identificere tilbagefald af sygdom. Teknikken er velfungerende ved disse kræftformer, da kræftcellerne findes i blodet og ikke kun i knoglemarven, som det er tilfældet ved myelomatose.

Chefredaktører

Kristian Lund
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Nina Vedel-Petersen
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Nordisk annoncedirektør

Marianne Østergaard Petersen
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Adresse

Schæffergården
Jægersborg Alle 166
2820 Gentofte
CVR: 37 21 28 22

Kontakt

Annoncer
Jobannoncer
Kontaktinfo
Abonnement, kontakt:
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Redaktionschef

Helle Torpegaard
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Journalister

Anne Mette Steen-Andersen - redaktionel udviklingsleder

Bo Karl Christensen, redaktionsleder
Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Maiken Skeem – hjerte-kar, sundhedspolitik
Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
Henrik Reinberg Simonsen - almen praksis, allround
Christina Alfthan - patientrettigheder

Tilknyttede journalister

Natacha Houlind Petersen - allround
Sofie Korsgaard - redaktør, printmagasiner
Berit Andersen – psykiatri
Jette Marinus - respiratorisk
Maria Cuculiza - kultur
Gurli Marie Kløvedal Hagerup - sundhedspolitik
Gorm Palmgren - onkologi
Hani Abu-Khalil - allround
Anne Westh - allround
Stephanie Hollender - allround
Thomas Telving - allround

Kommerciel afdeling

Annoncekonsulent
Malene Laursen
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Annoncekonsulent
Helle Hviid
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Salgskonsulent, Sverige
Annika Östholm
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Webinarer
Majbritt Laustrup
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Administrativ koordinator
Anette Kjer Overgaard
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Konference koordinator
Christina Ludvig
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Projektledere
Susanne Greisgaard
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Lisbet Møller Helweg
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Research
Birgitte Gether