Medicinrådet blæser på det 4. princip

Logo for hæmatologisk tidsskrift

- først med nyheder om medicin



Primær publikation stadfæster glofitamabs store potentiale mod lymfekræft

De primære resultater fra fase I/Ib-studiet NP30179, der undersøger effekten og sikkerheden af det bispecifikke CD3/CD20-antistof glofitamab hos patienter med relapseret/refraktær Non-Hodgkins Lymfom (NHL), bekræfter antistoffets potentiale mod indolente og aggressive lymfomer og viser langvarig effekt af behandlingen.

For et halvt år siden præsenterede Martin Hutchings, overlæge og leder af den hæmatologiske del af Fase 1-enheden på Rigshospitalet, resultater fra NP30179-studiet ved en oral session på den amerikanske hæmatologiske konference ASH. Ved samme session præsenterede han de nyeste resultater fra et fase I/II-studie (GCT3013-01) på et andet bispecifikt CD3/CD20-atistof, epcoritamab. Og med reference til de imponerende responsrater, som de to studier demonstrerede, kaldte Martin Hutchings under ét glofitamab og epcoritamab for ”de mest potente enkeltstoffer, han nogensinde havde stiftet bekendtskab med til B-cellelymfomer”.

Nu er den primære publikation af NP30179 offentliggjort i Journal of Clinical Oncology, og den validerer, ifølge Martin Hutchings, de store ord, han brugte til at beskrive glofitamabs potentiale i lymfekræft på ASH tilbage i december 2020.

”Den udmelding står fortsat til troende. Det er der slet ikke rykket ved,” konstaterer han.

Martin Hutchings er førsteforfatter på primærpublikationen, der blev udgivet som Rapid Communications.

Langvarig respons på behandlingen

NP30179 har undersøgt effekt og sikkerhed af glofitamab i patienter med relapseret/refraktær NHL. Hvor de data, Martin Hutchings præsenterede på ASH, primært fokuserede på de patienter, der blev behandlet i studiets step-up-doseringsdel, omhandler den primære publikation længere tids follow-up på samtlige 171 patienter i studiets dosiseskalerings-del. Publikationen bekræfter de høje responsrater for glofitamab, som også tidligere opdateringer har vist. Den viser således samlede responsrater (ORR) på 60-70 procent i både indolente og aggressive lymfomer, og komplette responsrater (CR) for alle relevante subpopulationer på 50-60 procent. Responsraterne er selvfølgelig i sig selv rigtig interessant, men dét, der især er værd at lægge mærke til i den primære publikation er, ifølge Martin Hutchings, de opdaterede data, der omhandler varighed af CR (DoCR). Data viser, at 34 ud af de 42 patienter, der opnåede CR fortsat har CR op til 27,4 måneder efter første behandling. Patienterne har maksimalt modtaget 12 serier glofitamab over en periode på 36 uger.

”Vi ser, at langt de fleste af de patienter, som opnår komplet respons, bliver ved med at være komplette responders langt ud over de otte måneder, de er i behandling. Der er et soleklart plateau på kurverne, både for indolente og aggressive lymfomer. Det er for tidligt at tale langtidsoverlevelse, men det tegner lovende, at patienter med aggressive lymfomer fortsat er i komplet respons et år efter endt behandling. Man kan ikke andet end at håbe, at nogle patienter er blevet helbredt for deres sygdom,” siger Martin Hutchings

Han tilføjer:   

”Når vi opdaterer data, så de kommer til at inkludere patienter fra ekspansionskohorterne, så vil kurverne med al sandsynlighed falde. Men når plateauerne ligger så højt, som de gør, nu, så ser det rigtig lovende ud.”

Step-up-dosering har været en succes

Foruden data fra DoCR er det, ifølge Martin Hutchings, ligeledes væsentligt at hæfte sig ved de opdaterede sikkerhedsdata i den primære publikation.

”Data illustrerer tydligt, at step-op-doseringen er lykkedes. De patienter, som i løbet af de første uger stepvis har fået højere doser glofitamab, har en mere favorabel bivirkningsprofil, end patienter, der startede direkte på den endelige dosis. Patienterne får stadig cytokin release syndrom, men i meget mildere grad. Vi ser stort set ingen grad 3 cytokin release syndromer, når behandlingen gradvist opjusteres,” siger han. 

Step-up-doseringsdelen af NP30179 blev igangsat i slutningen af 2019. Denne del af studiet har inkluderet 52 patienter med indolente og aggressive lymfomer. Cutoff for data for disse patienter er det samme i den primære publikation, som det var, da Martin Hutchings præsenterede data på patienterne på ASH sidste år. Det betyder, at de oplyste responsrater fortsat ikke inkluderer data på otte ud af de 52 patienter, da disse data ikke var modne ved cut-off. De otte patienter er af denne grund registreret som non-responders.

”Det betyder, at de responsdata, som optræder i den primære publikation, muligvis er undervurderede. De otte patienter, som vi mangler responsdata på, kan rykke ved det samlede billede,” siger Martin Hutchings.

Skarp konkurrence antistofferne imellem

Primærpublikationen på GCT3013-01-studiet af epcoritamab er endnu ikke publiceret. Tilbage i december 2020 fastslog Martin Hutchings, at det på baggrund af det daværende datagrundlag ikke var muligt at udtale sig kvalificeret om, hvilket af de to bispecifikke antistoffer, der performede bedst. Data fra GCT3013-01 viste dengang responsrater hos patienter med follikulært lymfom på 80-90 procent, og komplet respons på 50-60 procent, mens de samlede responsrater for patienter med diffust storcellet B-cellelymfom (DLBCL) – som i reglen er den sværeste lymfom-type at behandle –, lå på 91 procent, og komplet respons på 55 procent.

Umiddelbart var data på epcoritamab således dengang overlegne, men antallet af patienter var småt, og der manglede data fra de sidste otte patienter i NP30179. Og sådan forholder det sig fortsat.

”Der er ingen sammenlignende head-to-head-studier på glofitamab og epcoritamab. Så det eneste grundlag, jeg har at tale ud fra, er min egen mavefornemmelse – og den er jo ikke særlig videnskabelig. Men ser vi på de responsrater, vi har publiceret indtil videre, så er der noget, der tyder på, at de er marginalt højere for epcoritamab end for glofitamab. Til gengæld er antallet af patienter i GCT3013-01 lavere end i NP30179, og de er på nuværende tidspunkt fulgt i kortere tid. Så konklusionen må være, at vi endnu ikke kan sige noget kvalificeret om, hvilket af de to stoffer, der performer bedst,” siger Martin Hutchings.

Glofitamab og epcoritamab afprøves aktuelt i ekspansionskohorter, hvorfra stofferne går videre i afprøvning i store kohorter inden for forskellige patientgrupper. Med den primære publikation på NP30179 ude, og den primære publikation på GCT3013-01 muligvis tilgængelig inden længe, vil der, ifølge Martin Hutchings, formentlig ikke gå lang tid, førend medicinalfirmaerne bag henholdsvis glofitamab og epcoritamab, søger om godkendelse til at markedsføre de to præparater som behandling til lymfom-patienter med relapseret/refraktær sygdom. Det vil dog med en vis sandsynlighed kræve data fra studier, hvor antistofferne sammenlignes med tilgængelige standardbehandlinger. 

 

Udskriv Email

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift