Medicinrådet blæser på det 4. princip

Logo for hæmatologisk tidsskrift

- først med nyheder om medicin

Polivy plus bendamustin og rituximab afvist som behandling af visse DLBCL-patienter

Medicinrådet har valgt ikke at anbefale antistoflægemiddelkonjugatet Polivy (polatuzumab vedotin) plus bendamustin og rituximab til behandling af den subgruppe af patienter med recidiverende/refraktær diffust storcellet B-cellelymfom (DLBCL), som ikke kandiderer til højdosiskemoterapi og stamcelletransplantation.

Beslutningen om ikke at anbefale polatuzumab vedotin blev truffet på Medicinrådets møde i går onsdag den 24. februar. Rådet begrunder afvisningen med, at data om lægemidlets effekt ikke er gode nok til, at rådet kan vurdere om polatuzumab vedotin har en livsforlængende effekt i patientgruppen, samt om patienternes livskvalitet påvirkes negativt af behandlingen. Samtidig er omkostningerne til behandlingen højere end den nuværende standardbehandling, oplyser Medicinrådet.  

Afvisningen af polatuzumab vedotin skuffer Judit Jørgensen, overlæge på Hæmatologisk Afdeling ved Aarhus Universitetshospital og formand for Dansk Lymfomgruppe. Men det kommer ikke som en overraskelse for hende, at rådet har truffet den beslutning, da ansøgningen baserer sig på umodne, fase II-data.

”Rådets afgørelse kaster lys på et tilbagevendende problem: I Danmark findes der ikke et standardtilbud til patienter med recidiverende/refraktær DLBCL, der ikke kandiderer til stamcelletransplantation. Det betyder, at der ikke er en oplagt komparator, man kan anvende i godkendelsesstudierne. Så her vil man hver evig eneste gang stå over for, at det er så godt som umuligt at få godkendt nye behandlinger til patientgruppen. Det er et kæmpe problem,” siger Judit Jørgensen og tilføjer:

”Og i dette tilfælde er det rigtig ærgerligt. For selvom de data, vi har til rådighed, kun er på fase II-niveau, så ser de meget lovende ud. Det er formentlig ikke en behandling, der kan helbrede patienterne, men data viser, at polatuzumab vedotin forlænger patienternes progressionsfri overlevelse.”

Ca. 35 procent af patienter med DLBCL får recidiv eller er refraktære over for behandling efter første linje. To tredjedele af disse patienter vurderes ikke at være egnede til stamcelletransplantation pga. alder, tidligere autolog stamcelletransplantation, komorbiditet eller manglende tolerance overfor højdosiskemoterapi forud for stamcelletransplantation. I Danmark udgør denne gruppe omkring 100 patienter om året, og det er disse patienter, som potentielt kunne have været kandidater til behandling med polatuzumab vedotin.

 

Betinget godkendelse i Europa


Tilbage i januar sidste år gav Europa-Kommissionen en betinget godkendelse til polatuzumab vedotin plus bendamustin og rituximab til behandling af voksne patienter med recidiverende/refraktær DLBCL, som ikke er egnede til stamcelletransplantation. Betingede godkendelser gives til lægemidler, som opfylder et uopfyldt medicinsk behov, hvor fordelen ved øjeblikkelig tilgængelighed af lægemidlet opvejer de risici, der kan være forbundet med, at data ikke lever op til de krav, der almindeligvis stilles fra myndighedernes side. Ligesom de europæiske myndigheder forholder Medicinrådet sig skeptisk til datagrundlaget, og denne skepsis er altså årsag til rådets afvisning af behandlingen.  

I fagudvalgets vurderingsrapport lyder det, at ”(…)datagrundlaget baserer sig på et lille klinisk studie, hvor randomiseringen ikke anses at være vellykket i forhold til vigtige prognostiske parametre og derfor ikke er pålideligt til at vurdere den kliniske værdi af polatuzumab vedotin. Medicinrådet finder, at det for patientpopulationen bør være muligt at supplere data med større og mere pålidelige kliniske studier.”

”I Danmark har vi helt tydeligt et problem i forhold til den måde, Medicinrådet vurderer nye lægemidler til de små sygdomsgrupper, hvor der aktuelt ikke findes en standardbehandling. I disse grupper er det nærmest umuligt at komme igennem med ny behandling. Jeg er på nippet til at kalde det et medicinske kastesystem; patienterne i de laveste kaster har ikke mange chancer,” siger Judit Jørgensen.

Hun har før kritiseret Medicinrådets måde at vurdere lægemidler til de små hæmatologiske patientgrupper. Sidste år rettede Judit Jørgensen således en skarp kritik af rådets afvisning af CAR-T-celleterapi til behandling af patienter med recidiverende/refraktær DLBCL.

Behov for solide fase III-data
I den endelige anbefaling konkluderer Medicinrådet, at tilkomsten af nye studier med høj sandsynlighed kan ændre rådets konklusionen.

”Det vil kræve, at firmaet kan stille med fase III-data. Og det skal de opfordres til, så vi kan få solide data. Men det tager tid at indhente fase III-data – og hvad vil den tidsfaktor komme til at betyde for de danske patienter? Jeg tror desværre, at vi snart vil se, at de danske overlevelsestal kommer til at ligge lavere, end de gør i de lande, vi normalt sammenligner os med,” siger Judit Jørgensen.

Hun tilføjer, at der inden for det sidste års tid er lykkedes Danmark at tiltrække lovende fase II-III studier for patienter med recidiverende/refraktær DLBCL. Det bedste behandlingstilbud er således aktuelt at inkludere patienterne i kliniske studier.

”Desværre er der en del patienter, der ikke kan inkluderes i kliniske studie på grund af komorbiditet eller andre faktorer, og dem har vi ingen gode behandlingstilbud til,” siger Judit Jørgensen.

Lille klinisk godkendelsesstudie

De data, hvis kvalitet Medicinrådet kategoriserer som værende meget lav, stammer fra det globale fase Ib/II-studie GO29365. Dette studie er det første og eneste studie til dato, der har vist øgede responsniveauer og forbedret samlet overlevelse (OS) i patienter med aggressiv DLBCL, som ikke tåler stamcelletransplantation, sammenlignet med bendamustin og rituximab alene.

I studiets fase II-del blev 80 patienter med stærkt forbehandlet recidiverende/refraktær DLBCL randomiseret til polatuzumab vedotin i kombination med bendamustin og rituximab eller bendamustin og rituximab alene. 80 procent af de inkluderede patienter havde refraktær sygdom ved studiestart. Studiets primære endepunkt var komplet respons ved afslutningen af behandlingen, mens de sekundære endepunkter inkluderede samlet responsrate (ORR), bedste ORR ved afslutningen af behandlingen, varighed af respons (DoR), progressionsfri overlevelse (PFS) og OS.

Data viste, at 40 procent af patienterne i den eksperimentelle arm opnåede komplet respons sammenlignet med 17,5 procent i kontrolarmen. De viste ydermere, at den mediane OS i den eksperimentelle arm var 12,4 måneder mod 4,7 måneder i kontrolarmen (HR=0,42), og PFS var henholdsvis 10,3 måneder og 4,1 måneder (HR=0,44).

De hyppigst rapporterede bivirkninger for patienter behandlet med polatuzumab vedotin i kombination med bendamustin og rituximab var anæmi, trombocytopeni, neutropeni, træthed, diarré, kvalme og feber.

 

Udskriv Email

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift