Måske er tiden inde til at udskifte bemandingen af Medicinrådet

Logo for hæmatologisk tidsskrift

- først med nyheder om medicin

"Det er et spørgsmål om at finde den rette plads for denne behandling, som i sig selv virker særdeles virksom, men som højst sandsynligt kan blive endnu bedre, hvis man kombinerer den på en klog måde,” siger Martin Hutching.

Subkutant bispecifikt CD3/CD20-antistof mulig konkurrent til CAR-T

ASCO: Det bispecifikke antistof epcoritamab (CD3/CD20) viser en lovende effekt i et dosiseskalationsstudie fra blandt andet Rigshospitalets fase I-enhed. Behandlingen kan vise sig lige så effektiv som CART-T og mere sikker, vurderer overlæge Martin Hutchings.

I øjeblikket er fem bispecifikke CD3/CD20 antistoffer under afprøvning til behandling af non-Hodgkin-lymfekræft, og et internationalt forskerhold med overlæge ved Hæmatologisk Klinik og Rigshospitalets fase I-enhed Martin Hutchings i spidsen har netop præsenteret (Abstrakt #8009) de færdige resultater fra dosis-eskalationsstudiet for epcoritamab fra Genmab ved den virtuelle ASCO-kongres 2020 . 

Studiet viser en meget håndterbar bivirkningsprofil og giver samtidig indikationer på, at behandlingen kan vise sig højeffektiv i kommende fase II og III-studier.

Studiet omfatter 58 patienter med en medianalder på 68 år (21-84), hvoraf 72 procent havde storcellet B-celle lymfom og 19 procent havde lavmalignt follikulært lymfom. Alle patienter havde sygdomsprogression på trods af forudgående behandling. Ingen patienter oplevede dosislimiterende toksicitet, og ingen patienter nåede således en maksimalt tolereret dosis. De vigtigste bivirkninger ved denne type immunterapi er cytokine release syndrom, hvilket forekom hos 57 procent af patienterne, men der var tale om milde tilfælde, der kunne behandles relativt problemfrit. Der blev ikke observeret tumorlyse-syndrom, kun meget få neurologiske bivirkninger, og ingen tilfælde af behandlingsrelateret død. 20 patienter er fortsat i behandling. 

Epcoritamab er foreløbig det eneste af de bispecifikke CD3/CD20-antistoffer, som gives subkutant, og det kan vise sig at være en fordel i forhold til bivirkninger. Ved subkutan behandling lægger det aktive stof sig under huden og bevæger sig stille og roligt over i blodbanerne i løbet af et par dage. Dermed undgår man, at der kommer en meget høj koncentration af stoffet i blodet på en gang, og det passer med, at de cytokine release syndromer i studier med andre bispecifikke antistoffer typisk optræder inden for de første 12 timer efter, at man har givet behandlingen, men ved GenMab-molekylet er reaktionen kommet senere og tilsyneladende i mindre voldsom grad. I dette dosiseskalationsstudie er der kun observeret lave grader af cytokine release syndrom, mens man i forsøg med andre bispecifikke antistoffer har observeret tilfælde af grad 3 og 4. Det giver grund til at tro, at bivirkningsprofilen bliver mildere, når man ved hjælp af subkutan behandling trækker effekten effekten af behandlingen ud over nogle dage. 

“Der er ingen direkte sammenhæng mellem de forskellige stoffer i denne klasse, men det kunne se ud som om, at epcoritamab har en gavnlig profil hvad angår bivirkninger. Hvis det skal sammenlignes med de andre bispecifikke antistoffer, som gives intravenøst, så virker det til, at der er et lovende forhold mellem effekt og toksicitet. Det er ret betryggende,” siger Martin Hutchings.

Forskerne har også set på de tidlige indikationer for, hvilket effekt, behandlingen har, og hvis de foreløbige tegn holder stik, ser det godt ud. 

“Jeg har aldrig set så potent et lægemiddel til den her type patientermed relaps og refraktær B-cellelymfomer, som de CD3/CD20 bispecifikke antistoffer, så de har en kæmpe fremtid. Genmab-molekylet, som vi præsenterer ved ASCO er ikke blevet kombineret med andre lægemidler endnu, men for eksempel Genentechs mosunetuzumab og glofitamab fra Roche er allerede i gang med kombinationsstudier, og der er mange måder, de kan kombineres på, som indtil videre ser ud til at være sikre. Så det er et spørgsmål om at finde den rette plads for denne behandling, som i sig selv virker særdeles virksom, men som højst sandsynligt kan blive endnu bedre, hvis man kombinerer den på en klog måde,” siger Martin Hutching. 

De bispecifikke antistoffers virkningsmekanisme minder på mange måder om CAR-T, men hvor CAR-T høster T-celler, som derefter bliver modificeret til at man får en målrettet aktion mod de syge celler, så springer man ved de bispecifikke stoffer dette skridt over. I stedet gives et lægemiddel, der tiltrækker både de syge celler og T-celler inde i kroppen, således at de kommer i direkte berøring og aktiverer effekten. 

“Man anvender de samme soldater, som ved CAR-T, men her ‘aktiverer’ man dem inde i kroppen i modsætning til CAR-T, hvor man høster T-celler og modificerer dem uden for kroppen. Med epcoritamab giver man et lægemiddel, der får de allerede eksisterende T-celler til at opføre sig aggressivt over for tumor,” forklarer Martin Hutchings, som vurderer, at de bispecifikke antistoffer med tiden vil blive brugt på linje med CAR-T. 

 “Man kan bestemt ikke afskrive CAR-T, men resultaterne både for det her og de antistoffer, der minder om det, er efter min mening fuldstændig på højde med CAR-T. Vores analyse sker på baggrund af et lagt mindre selekteret materiale end der findes for CAR-T, og alligevel ser vi responsrater på over 50 procent i diffust storcelle B-cellelymfom. Det er rigtig højt. Så jeg tror bestemt, at det bliver en konkurrrent til CAR-T. De kommer til at eksistere fint sideløbende med hinanden,” vurderer Hutchings.

Der vil dog gå nogle år, før det står klart, om vurderingen holder. Det er påvist, at CAR-T kan inducere meget langvarig respons for en mindre gruppe af patienterne, og har man endnu ikke opfølgning nok til at kunne se om det også gælder for de bispecifikke antistoffer. 

“Vi har patienter med både follikulære lymfomer og storcellet B-cellelymfon, som har været i gang med behandlingen og haft fuld sygdomskontrol i mere end et halvt år, men for langt de fleste, har vi væsentlig kortere opfølgning, så man skal være meget forsigtig med at sammenligne behandlingseffekten med andre lægemidler, men det er da ekstremt lovende,” siger Martin Hutchings, som forventer. at det opfølgende fase II-studie vil begynde inden for en måneds tid. 

Udskriv Email

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift