Overlæge: Der er behov for uafhængig forskning på lymfomområdet

Andelen af lymfompatienter, som deltager i kliniske protokoller, har ligget under fem procent de seneste år. Det er et godt stykke under det nationale og internationale mål på 15-20 procent.

Skal flere lymfompatienter inkluderes i kliniske forsøg, kræver det, at antallet af forskerinitierede protokoller øges markant, lyder det i årsrapporten for malignt lymfom og kronisk lymfatisk leukæmi 2017.

”Vi har en viden om, hvad vi forestiller os, vil virke bedre eller være mere skånsomt for patienterne, men vi står gang på gang i den situation, at ingen vil støtte os økonomisk. Det meste af den forskning, der foregår på patienter, er drevet af medicinalfirmaer og præget af deres dagsorden. Medicinalfirmaerne er meget påpasselige med at sætte noget i værk, som de ikke er temmelig sikre på, giver en økonomisk gevinst,” siger styregruppeformand for Den Hæmatologiske Database overlæge Peter de Nully Brown og fortsætter:

”Ved f.eks. lungekræft, hvor overlevelsen er meget dårlig, er sandsynligheden for, at man udvikler noget, som kan øge overlevelsen få procent, ret stor. I den anden ende ligger lymfom, hvor femårsoverlevelsen er på 70 procent, og du i bedste fald kan hæve den til måske 72 procent. Man skal have næsten 1.000 patienter ind i en protokol for at vise det. Det vil firmaerne kun sætte i værk, hvis de mener, at der er et stort potentiale.”

Kravene til at gennemføre de uafhængige protokoller er tiltagende, omfattende og dermed også omkostningstunge, og den nødvendige økonomi er sjældent til stede, lyder det i årsrapporten (https://www.sundhed.dk/content/cms/89/4689_lyfocll--rsrapport-2017-endeligversion.pdf).

”Det kan derfor undre, at den besparelse i medicinudgifter, som ofte opnås ved deltagelse i protokoller med nyere lægemidler, ikke tilflyder forskningen, som dermed kunne bidrage til yderligere udvikling i at optimere behandlingseffekt og mindske bivirkninger og senfølger,” lyder det i rapporten.

Forfine den nuværende behandling

De uafhængige forskningsprojekter, der er brug for, handler især om at forfine den behandling, der allerede eksisterer. Det kan f.eks. være at give en behandling i mindre doser eller sjældnere, fortæller Peter de Nully Brown.

”Et godt eksempel er en protokol, som den tyske lymfomgruppe har kørt, hvor de fandt ud af, at man kunne nøjes med at give fire gange af en bestemt type kemoterapi i stedet for seks. Der deltog 600 patienter i forsøget, og det tog dem ti år at gennemføre det. Omkostningerne ligger ofte på mindst 100.000 kr. per patient, så det koster mange millioner at lave et så simpelt forsøg,” siger han og tilføjer:

”Når der ikke er penge i det for medicinalindustrien, vil de heller ikke bakke op om det. Det vil sige, at vi sidder med nogle potentielle løsninger på noget, som kunne være mere hensigtsmæssigt for både samfundet og patienten, men vi kan ikke komme igennem med det, fordi der ikke er økonomiske opbakning til det.”

Regionerne har oprettet en medicinpulje til lægemiddelfirma uafhængig forskning, hvor der uddeles 22 mio. kr. om året. Peter de Nully Browns forskergruppe har søgt flere gange, uden held. Ifølge Peter de Nully Brown rækker de 22 mio. kr. ikke langt i forhold de behov, der er for uafhængig forskning.

”Jeg tror, at man skal gange de 22 mio. kr. med 100 for at lande der, hvor behovet er for at lave de her undersøgelser, som kan bringe os videre. Der mangler en erkendelse af, at forskning koster penge, og hvis man vil gøre sig fri af kommercielle interesser, er man nødt til at afsætte nogle flere midler til den type forskning,” siger han.