”Konfidensintervallet overlapper på flere parametre, så vi kan ikke med sikkerhed sige, at tafasitamab-benda klarer sig dårligere end R-benda – men data viser klart, at kombinationen i hvert fald ikke performer bedre i den samlede population,” siger Tarec Christoffer El-Galaly.
Negative resultater sår tvivl om tafasitamabs rolle i behandlingen af fremskreden DLBCL
Fase III-studiet B-MIND, der har afprøvet Minjuvi (tafasitamab) sammen med bendamustin versus rituximab plus bendamustin i fremskreden diffust storcellet B-cellelymfom (DLBCL), kunne ikke påvise en fordel ved tillæg af tafasitamab. Set i lyset af de mange effektive lægemidler, der er kommet til de senere år, sår det tvivl om, hvilken plads tafasitamab får i behandlingen af relaps eller refraktært DLBCL, vurderer professor og formand for Dansk Lymfom Gruppe (DLG) Tarec Christoffer El-Galaly.
Der er ikke flaget meget med resultaterne, men tidligere i år fremgik det af en obligatorisk afrapportering, at fase III-studiet B-MIND ikke er lykkedes med at vise en progressionsfri overlevelses (PFS)-gevinst ved tillæg af CD19-antistoffet tafasitamab til bendamustin (benda). I studiet var tafasitamab plus benda sammenlignet med rituximab plus benda (R-benda) hos patienter med relaps eller refraktær DLBCL, som ikke var egnede til højdosis kemoterapi med stamcellestøtte og havde fået én til tre tidligere behandlingslinjer. Resultaterne viser en hazard ratio (HR) for PFS på 1,06, hvilket vil sige, at studiet har fejlet.
”B-MIND er designet på et tidspunkt, hvor vi ikke havde andre kurative strategier end højdosis kemoterapi med stamcellestøtte ved tilbagefald – og hvor man stadig havde tiltro til bendamustin. Den tiltro er reduceret de senere år, hvor nye og langt mere potente behandlinger er kommet til. Udviklingen har så at sige overhalet studiet indenom,” siger Tarec Christoffer El-Galaly, klinisk professor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og overlæge på Klinisk Epidemiologisk Afdeling (KEA), Molekylærmedicinsk Afdeling (MOMA) og Blodsygdomme på Aarhus Universitetshospital samt formand for DLG.
”Så selv hvis B-MIND var faldet ud til fordel for tafasitamab, er det ikke sikkert, at vi ville kunne bruge data til så meget, fordi komparator-armen ville stå meget svagt. I dag bruger vi nærmest kun R-benda som en form for palliativ behandling til patienter med meget fremskreden sygdom, og hvor der ikke er andre muligheder. Mit indtryk er, at bendamustin bruges meget sjældent til DLBCL i Danmark.”
B-MIND har inkluderet 453 patienter, som blev randomiseret 1:1 til enten tafasitamab plus benda (n=226) eller R-benda (n=227). Patienterne havde en medianalder på knap 71 år. Efter en opfølgningsperiode på 41,4 måneder var den mediane PFS 7,10 måneder i tafasitamab-armen versus 8,30 måneder i kontrolarmen i den samlede patientpopulation.
Nok ingen større rolle
Hæmatologisk Tidsskrift: Man må formode, at hovedparten af patienterne i B-MIND har modtaget rituximab tidligere i deres behandlingsforløb. Til trods herfor performer R-benda bedre end tafasitamab-benda. Hvad siger det om tafasitamabs potentiale?
”Konfidensintervallet overlapper på flere parametre, så vi kan ikke med sikkerhed sige, at tafasitamab-benda klarer sig dårligere end R-benda – men data viser klart, at kombinationen i hvert fald ikke performer bedre i den samlede population,” siger Tarec Christoffer El-Galaly.
”I et tidligere studie har tafasitamab dog vist lovende effekt i DLBCL, når antistoffet gives sammen med lenalidomid. Så for gruppen af DLBCL-patienter med tilbagefald, der ikke kan tilbydes andre mere intensive behandlinger på grund af komorbiditet, kunne tafasitamab have en plads sammen med lenalidomid. Men jeg tvivler på, at antistoffet kommer til at spille en stor rolle ved relaps eller refraktær DLBCL, når man ser på den udvikling der sker indenfor bispecifikke antistoffer og cellulære terapier.”
For tidligt med en dom
Europa-Kommissionen (EC) markedsførte tilbage i 2021 tafasitamab sammen med lenalidomid efterfulgt af tafasitamab monoterapi som behandlingsmulighed for patienter med fremskreden DLBCL, der ikke er egnede til autolog stamcelletransplantation. Behandlingen fik afslag i Medicinrådet i september 2022, men ligger nu til revurdering. Afgørelsen forventes at falde til april næste år.
Det europæiske lægemiddelagentur EMA’s anbefaling af tafasitamab plus lenalidomid baserer sig på data fra fase II-enkeltarmsstudiet L-MIND. Studiet inkluderede patienter med relaps eller refraktær DLBCL, som havde fået én til tre tidligere behandlingslinjer, og som ikke var egnede til højdosis kemoterapi med stamcellestøtte. Efter en opfølgningsperiode på mindst 35 måneder viste de primære data en samlet responsrate (ORR) på 56,8 procent med en komplet responsrate på 39,5 procent og en partiel responsrate på 17,3 procent.
Den europæiske godkendelse af tafasitamab plus lenalidomid er betinget af opfølgende data fra firmMIND-studiet, der er et konfirmatorisk fase III-studie til L-MIND. Thomas Stauffer Larsen, professor og overlæge ved Hæmatologisk Afdeling X på Odense Universitetshospital, er primær investigator (PI) på firmMIND, der blandt andet har rekrutteret danske patienter.
”Det er klart, at B-MIND såvel som nogle real world-data på tafasitamab-lenalidomid har været skuffende. Men det er nok for tidligt at fælde en endelig dom over tafasitamab til DLBCL. FirmMIND har nu rekrutteret deltagere, og vi afventer data. Og så pågår frontMIND-studiet jo også, som afprøver tafasitamab helt fremme i første linje,” skriver han i en e-mail til Hæmatologisk Tidsskrift.
FrontMIND er fase III-multicenterstudie, der afprøver tillæg af tafasitamab plus lenalidomid til R-CHOP versus R-CHOP alene ved nydiagnosticeret høj-intermediær og højrisiko DLBCL. Det er fuldt inkluderet og forventes afsluttet i november 2027.
Potentiale andre steder
Tafasitamab undersøges ikke alene som behandlingsmulighed til DLBCL. Antistoffet er også under afprøvning indenfor andre lymfomtyper, herunder mantle celle lymfom(MCL), marginalzone lymfom (MZL) og follikulært lymfom (FL).
”Baseret på foreløbige data fra seneste ASH-møde er det er mit umiddelbare indtryk, at tafasitamab muligvis er mere virksomt til behandling af patienter med follikulært lymfom. Der blev i hvert fald vist data med klar PFS-fordel, når tafasitamab blev givet sammen medrituximab og lenalidomid,” siger Tarec Christoffer El-Galaly.
Den antagelse står han ikke alene med. Under Late Breaking Abstract (LBA)-sessionen ved det amerikanske hæmatologiske selskab ASH’s årsmøde sidste år rapporterede fase III-studiet inMIND data. InMIND har testet tillæg af tafasitamab til standardbehandling med lenalidomid-rituximab (len-R) blandt patienter med relaps eller refraktært FL. Behandlingen resulterede i en 57 procents reduktion i risiko for progression, relaps eller død sammenlignet med len-R. Der blev også observeret en trend imod forbedret samlet overlevelse (OS) til fordel for tafasitamab.
”Det er altid interessant, når vi bliver præsenteret for nye kemofri behandlinger. Og data her ser spændende og meget lovende ud. Tillæg af tafasitamab giver positive udslag på alle parametre, og så er det opløftende at se en trend mod forlænget overlevelse,” sagde Lars Møller Pedersen, overlæge ved Hæmatologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital og formand for udvalget vedrørende FL under Dansk Lymfom Gruppe (DLG) dengang til Hæmatologisk Tidsskrift.
Han fortsatte:
”På nuværende tidspunkt er data ikke modne nok til at konkludere noget endeligt. Så jeg har ikke hænderne helt oppe endnu. Er tafasitamab en fremtidig standardbehandling? Måske. Det bliver meget interessant at følge. Også i forhold til hvilken plads behandlingen eventuelt får i forhold til andre nye kemofri behandlinger.”
