LBCL-patienter med tilbagefald efter CD19 CAR-T-celleterapi klarer sig dårligt

Der findes aktuelt ingen standardbehandlinger til patienter med storcellet B-cellelymfom (LBCL), som ikke responderer på eller som får tilbagefald efter, at de er blevet behandlet med CD19 CAR-T-celleterapi i anden linje (2L). Patienterne klarer sig generelt dårligt, viser en ny post hoc-analyse fra ZUMA-7-studiet. 

Resultaterne fra analysen sætter streg under, at der er behov for at undersøge, hvordan disse patienter kan opnå bedre outcomes.

”Tilbagefald efter anden linje CAR-T-celleterapi udgør et stort problem, og vi har brug for kliniske studier af innovative terapier – inklusiv cellulære terapier – for at forbedre outcomes for disse patienter. Nogle af disse studier pågår allerede, såsom et CD22 CAR-T-celleterapistudie målrettet patienter med tilbagefald efter CD19 CAR-T-celleterapi,” udtaler Armin Ghobadi, læge og lektor ved Washington University School of Medicine og medforfatter til post hoc-analysen, i en artikel publiceret på ASH’s hjemmeside.

Registreringsstudiet ZUMA-7 lå til grund for, at CAR-T-celleterapien Yescarta (axicabtagene ciloleucel, axi-cel) blev godkendt til behandling af diffust storcellet B-cellelymfom (DLBCL) og high-grade B-cellelymfom (HGBL), der recidiverer inden for et år efter gennemførelsen af eller som er refraktære over for standard førstelinje kemoimmunterapi i USA og Europa, inklusiv Danmark. Studiet demonstrerede signifikante forbedringer i den eventfri overlevelse (EFS) og respons blandt de patienter, der blev randomiseret til axi-cel sammenlignet med de patienter, som modtog standardbehandling (SOC).     

Jo før desto bedre

I post hoc-analysen har forskerne undersøgt outcomes for patienter, som var inkluderet i ZUMA-7, men som ikke responderede på de behandlinger, de blev tildelt, og som derfor modtog efterfølgende behandlinger for deres sygdom. Forskerne sammenlignede den progressionsfri overlevelse (PFS) og den samlede overlevelse (OS) hos patienter, som modtog og ikke modtog tredje linje (3L) anti-lymfomterapi. I SOC-armen inkluderede 3L cellulær immunterapi eller ingen cellulær immunterapi, mens 3L i axi-cel-armen inkluderede kemoterapi, cellulær immunterapi (genbehandling med axi-cel skete kun hos patienter, som initialt havde responderet på behandlingen) og andre behandlinger.

Ud af de 179 patienter i SOC-armen modtog 127 patienter (71 procent) 3L, heraf blev 68 patienter behandlet med cellulær immunterapi. Blandt de patienter, som modtog cellulær immunterapi, var den mediane PFS 6,3 måneder sammenlignet med 1,9 måneder blandt de patienter, som ikke modtog cellulær immunterapi. Den mediane OS var henholdsvis 16,3 og 9,5 måneder. Den mediane tid til 3L i SOC-armen var 2,8 måneder.

Der blev ikke gennemført nogen formelle sammenlignende analyser, men forskerne bemærker i abstractet, at data fra de patienter, som modtog 3L cellulær immunterapi så ud til at være numerisk inferiøre set i forhold til de patienter, der modtog 2L cellulær immunterapi i ZUMA-7. Patienter som blev behandlet med 2L axi-cel i ZUMA-7 havde således en median PFS på 14,7 måneder og den mediane OS blev ikke nået.   

Flere svagheder

Ud af de 180 patienter i axi-cel-armen modtog 85 patienter (47 procent) 3L, heraf blev 60 patienter behandlet med kemoterapi, otte patienter fik cellulær immunterapi og de resterende fik anden behandling. Blandt de patienter, som fik 3L kemoterapi, var den mediane PFS 1,7 måneder, mens den var 3,5 måneder blandt de patienter, som fik 3L-cellulær immunterapi. Den mediane OS var henholdsvis 8,1 måneder og ikke-nået.

Ti ud af de 60 patienter, som fik 3L kemoterapi, gennemførte en hæmatopoetisk stamcelletransplantation. Disse patienter opnåede en median PFS på 11,5 måneder, mens patienter, der ikke blev transplanteret havde en median PFS på 1,6 måneder. Blandt de otte patienter, som fik 3L cellulær immunterapi, var der seks, som efterfølgende blev transplanteret. De var fortsat i live ved data-cutoff i marts 2021.

Forskerne pointerer, at det er en svaghed ved posthoc-analysen, at det alene var investigatorer, som foretog vurderingerne af patienterne, og at disse ikke foregik på fast definerede tidspunkter. Ydermere inkluderede analysen ikke patient- og sygdomskarakteristika på tidspunktet for opstart af 3L. Og endelig bør resultaterne vedrørende de otte patienter i axi-cel-armen, som efterfølgende modtog 3L cellulær immunterapi ”fortolkes forsigtigt de få patienter taget i betragtning,” lyder det i abstractet.

Forskerne lægger op til, at der foretages yderligere studier på området.