”Nu, hvor vi fået adgang til CAR-T-behandling i Danmark, er det vigtigt, at vi – ud over at få erfaring med selve administrationen – også lærer at passe rigtig godt på patienterne efter, at de er færdige med selve behandlingen. Vi skal lære at navigere i et helt nyt bivirkningsbillede, vi endnu ikke kender til fulde," siger Tarec Christoffer El-Galaly.
Efter fem år: Real world CAR-T-patienter klarer sig lige så godt som studiepatienterne
ASH: Real world-patienter med storcellet B-cellelymfom (LBCL) klarer sig lige så godt efter at have fået behandling med CAR-T-celleterapien Yescarta (axicabtagene ciloleucel, axi-cel) som patienterne i de studier, der har ført til registrering af axi-cel. Det er tegn på, at inklusionskriterierne i studierne måske har været for restriktive, siger Tarec Christoffer El-Galaly.
Det er femårsdata fra et multicenter, retrospektivt real world-studie af 275 patienter med LBCL, som fastslår, at effekten af axi-cel i klinikken er sammenlignelig med effekten i registreringsstudiet ZUMA-1. Disse data blev præsenteret ved det amerikanske hæmatologiske selskabs årskongres ASH 2023 (abstract #1032).
Efter en median opfølgningsperiode på 58 måneder var den mediane samlede overlevelse (OS) hos de patienter, som havde fået axi-cel uden for det kliniske studie, 34,9 måneder med en femårs OS-rate på 40,3 procent og en femårs progressionsfri overlevelses (PFS)-rate på 28,5 procent. Fire ud af ti patienter i real world-kohorten indfriede ikke inklusionskriterierne i ZUMA-1. Til sammenligning var den mediane OS 25,8 måneder med en femårs OS-rate på 42,6 procent og en femårs PFS-rate på 31,8 procent i ZUMA-1.
Positivt overrasket
“Normalvis går det patienter dårligere, hvis ikke de opfylder kriterierne i registreringsstudierne, men det er ikke tilfældet her. Så det overrasker jo positivt. Det viser, at inklusionskriterierne i ZUMA-1 har været for restriktive. Man kunne efter alt at dømme godt have tilladt sig at inkludere patienter med en dårligere performancestatus og en højere alder for eksempel,” siger Tarec Christoffer El-Galaly, formand for Dansk Lymfom Gruppe og professor på hæmatologisk afdeling ved Aalborg Universitetshospital.
”Under udvikling af helt nye behandlinger vil man være ekstra forsigtig med risiko for forekomst af alvorlige bivirkninger, fordi de kan få indflydelse på hele udviklingsprogrammet. Og chancen for at undgå de alvorlige bivirkninger er større, hvis man alene inkluderer patienter i rigtig god almen tilstand uden risiko for tidlige dødsfald.”
Data viser, at flere faktorer var associeret med en dårligere OS. Mandlige patienter, patienter med et LDH-niveau over normalgrænsen, en ECOG performancestatus på 2-4 og et øget bilirubin-niveau havde en dårligere OS. De samme faktorer var associeret med en dårligere PFS, og derudover var det at have fået ≥3 tidligere linjer forud for CAR-T-celleterapi en dårlig prognostisk faktor.
Nyt bivirkningsbillede
I studiet har man undersøgt ’events of interest’, hvilket inkluderede sene PFS-events og årsager til non-relaps mortalitet (NRM). I løbet af de 5 års opfølgning blev der registreret 191 PFS-events. Heraf var 151 relateret til progression af lymfekræft og de resterende 40 til NRM. Således var den kumulative risiko for relaps efter fem år var 55,2 procent og risikoen for NRM efter fem år var 16,2 procent.
Hvad PFS-events angik opstod langt størstedelen de første 12 måneder efter behandling med axi-cel. Det modsatte gjorde sig gældende for NRM. Her opstod hovedparten senere end to år efter CAR-T-behandlingen. Det er afgjort en oplysning, som er værd at have i baghovedet, når vi i Danmark snart begynder at behandle lymfekræftpatienter med CAR-T-celleterapi, siger Tarec Christoffer El-Galaly.
”Nu, hvor vi fået adgang til CAR-T-behandling i Danmark, er det vigtigt, at vi – ud over at få erfaring med selve administrationen – også lærer at passe rigtig godt på patienterne efter, at de er færdige med selve behandlingen. Vi skal lære at navigere i et helt nyt bivirkningsbillede, vi endnu ikke kender til fulde.
CAR-T-patienter kan for eksempel sagtens stadig være immundefekte et halvt år efter, de har fået behandling, så de skal ofte have mere langvarig profylakse end vi ville give i forbindelse med højdosis behandling.”
Risiko for sekundær malignitet
Hvis tilfælde af ikke-melanom hudkræft ekskluderes fra datasættet, blev otte procent af patienterne i kohorten diagnosticeret med anden sygdom efter at have modtaget behandling med axi-cel. Fem procent blev diagnosticeret med en myeloid malignitet (MDS, AML og CMML), mens de resterende patienter blev diagnosticeret med prostatakræft, analkræft, histiocytisk sarkom, endometrisk kræft, lungekræft, AITL, merkelcellekarcinom og lungehindekræft.
”Ved effektive behandlinger kan vi godt acceptere en vis grad af alvorlig toxicitet. Det gør vi for eksempel ved højdosis behandling, hvor risikoen for sekundær malignitet også er til stede. Uden behandling ville patienterne leve kort tid. Vi kender ikke langtidsbivirkningerne ved CAR-T ordentligt endnu – vi er først så småt ved at begynde at lære dem at kende,” siger Tarec Christoffer El-Galaly.
Den amerikanske fødevare og lægemiddelstyrelse FDA har for ganske nylig igangsat en undersøgelse af mulig risiko for malign T-celleaktivitet som følge af behandling med en række kommercielle CAR-T-produkter. Undersøgelsen sker på baggrund af rapporteringer fra kliniske studier og bivirkninger, der er indrapporteret efter, at produkterne har fået udstedt markedsføringstilladelse.
Data i de nye real world-studie er hentet fra US Lymphoma CAR-T Consortium. Studiet har tidligere rapporteret data. De nye data understøtter billedet fra de tidligere datarapporteringer.