Nye SWOG S1826-data: Immunterapi plus AVD kan også blive standard til ældre HL-patienter
ASH: Nydiagnosticerede patienter med stadie III-IV klassisk Hodgkin lymfom ≥60 år opnår en overlegen progressionsfri overlevelse (PFS), hvis de behandles med Opdivo (nivolumab) plus AVD-kemoterapi frem for Adcetris (brentuximab vedotin) plus AVD.
Det viser data fra en subgruppeanalyse af data fra SWOG S1826-studiet, der blev præsenteret ved det amerikanske hæmatologiske selskabs årskongres ASH 2023 (abstract #181).
Tidligere i år blev de primære data fra SWOG S1826 præsenteret ved det amerikanske onkologiske selskab ASCO’s årskongres. De viste, at N-AVD løftede PFS-raten markant i en patientgruppe, hvor PFS i forvejen er høj. Resultaterne vakte begejstring blandt danske lymfomlæger, og data blev kaldt ”virkelig flotte” og ”imponerende”. Og professor Tarec Christoffer El-Galaly fra Aalborg vurderede, at N-AVD ville blive en ny førstelinjebehandling til HL.
Hovedstudiet har inkluderet 976 patienter på ≥12 år med nydiagnosticeret stadie III-IV HL. I den nye subgruppeanalyse har man set på data fra de 97 patienter i studiet, som var ≥60 år ved inklusionen. Ældre HL-patienter har generelt en dårligere overlevelse end yngre patienter grundet komorbiditet, dårligere performancestatus, nedsat tolerance over for kemoterapi og øget behandlingsrelateret toxicitet og død. Det betyder, at det nuværende førstelinjeregime med BV-AVD kan være vanskeligt at administrere i ældre patienter, primært grundet øget risiko for infektioner og neuropati.
I SWOG S1826 blev patienterne randomiseret 1:1 til seks serier N-AVD eller BV-AVD. Ud af de 97 patienter ≥60 år fik 48 N-AVD, mens de resterende 49 fik BV-AVD. Patienterne i BV-AVD-armen fik G-CSF neutropeni-profylakse, mens dette var valgfrit i N-AVD-armen. Efter endt studiebehandling kunne patienter med bestemte prædefinerede karakteristika få stråleterapi mod tilbageværende metabolisk aktive læsioner. Det var der ingen af de 97 patienter ≥60 år, der gjorde. Studiets primære endepunkt var PFS, mens de sekundære endepunkter inkluderede OS, eventfri overlevelse (EFS), patientrapporterede outcomes (PRO) og sikkerhed.
En ny standardbehandling
Efter en median opfølgningsperiode på 12,1 måneder var PFS overlegen i N-AVD-gruppen (HR=0,35; 95% CI 0,12-1,02); p=0,022). Den etårige PFS var 93 procent for N-AVD versus 57 procent for BV-AVD (HR=0,19; 95% CI 0,06-0,61; p=0,0011). Og den etårige OS var 95 procent for N-AVD versus 83 procent for BV-AVD (HR=0,35; 95% CI 0,07-1,75; p=0,091).
95 ud af 97 patienter ≥60 år kunne inkluderes i sikkerhedsanalysen. Grad ≥3 hæmatologisk toxicitet forekom hos 52 procent af patienterne i N-AVD-gruppen og 38 procent i BV-AVD-gruppen. Grad ≥3 neutropeni, febril neutropeni, sepsis og infektioner var imidlertid mindre hyppigt forekommende i N-AVD-armen. Graden af immunrelateret toxicitet var sammenlignelig de to grupper imellem.
I N-AVD-gruppen blev der registreret to dødsfald (forårsaget af infektion og sepsis) og tre tilfælde af progression/relaps. I BV-AVD-gruppen var tallene henholdsvis syv og otte. Non-relaps mortalitet (NRM) var fire procent i N-AVD-gruppen versus 14 procent i BV-AVD-gruppen. Behandlingen blev afbrudt tidligt for 10 procent af patienterne i N-AVD-gruppen og 33 procent af patienterne i BV-AVD-gruppen. Behandlingen med nivolumab blev afbrudt tidligt hos 15 procent af patienterne, mens BV blev afbrudt tidligt hos 39 procent.
I abstractet lyder konklusionen, at N-AVD har potentiale til at blive ny standardbehandling til ældre HL-patienter med avanceret sygdom, som er egnede til antracyklin-baseret kombinationsterapi.
