Relaps efter behandling med glofitamab er sjældent hos LBCL-patienter

ASH: Patienter med relaps/refraktær (r/r) storcellet B-cellelymfom (LBCL), der har fået komplet respons på behandling med det bispecifikke CD3xCD20-antistof glofitamab, mister meget sjældent respons igen over tid, viser opdaterede data fra ekspansionskohorten i fase I/II-studiet NP30179.

Tidligere i år rapporterede studiet data, der viste, at behandling med glofitamab førte til komplet respons (CR) hos mere end hver tredje patient med r/r LBCL, som har fået minimum én tidligere behandlingslinje. De nye data har længere opfølgning og viser, at størstedelen af de patienter, som opnår CR på behandlingen har vedvarende respons efter endt behandling. Af de nye data fremgår det desuden, at kun én ud af de 44 patienter, der er blevet fulgt i 12 måneder efter endt behandling, fik sygdomsprogression.

”Glofitamab bliver givet i en tidsbegrænset periode på 12 serier à tre ugers varighed, hvorefter behandlingen afsluttes. Alligevel ser vi så mange patienter, der får komplet respons, og som lever uden recidiv i to til tre år. Det er en stor nyhed,” siger Martin Hutchings, overlæge på Rigshospitalets afdeling for blodsygdomme og ansvarlig for de hæmatologiske studier på Fase 1-enheden.

Martin Hutchings har været involveret i afprøvningen af glofitamab siden februar 2017, hvor den første patient i verden blev behandlet med det bispecifikke antistof. Han fremlagde de opdaterede resultater fra ekspansionskohorten i NP30179 ved en oral session søndag d. 11. december på den amerikanske hæmatologiske kongres ASH 2022 (abstract #441).

Data er langt fremme nu

NP30179 har inkluderet  patienter med r/r LBCL, der forud for inklusion har fået mindst én tidligere behandlingslinje. Patienterne fik forbehandling med 1000mg Gazyvaro (obinutuzumab) syv dage før første dosis glofitamab. Glofitamab blev administreret i en fast dosering (0,6-25mg) eller ved step-up dosering hver tredje uge i 12 serier. De opdaterede langtidsdata, der blev præsenteret på ASH, omhandlede patienterne de patienter, som indgik i studiets dosiseskaleringsdel, og som således har modtaget glofitamab i den anbefalede dosis (≥0.6mg).  

Ud af de 214 patienter, der var inkluderet i studiet, havde 61 opnået CR efter endt behandling, mens de resterende 153 ikke havde. De patienter, som opnåede CR efter endt behandling, havde mediant fået tre tidligere behandlingslinjer forud for inklusion i studiet. 42,6 procent (n=26) var refraktære til deres initiale behandling, mens 73,8 procent (n=45) var refraktære til den seneste behandling, de havde fået. Den mediane varighed af CR (DoCR) followup efter endt behandling var 11,5 måneder.

Ved seks måneders followup var 79 procent (48 ud af 61) fortsat i remission, og efter 12 måneders followup var 61 procent (37 ud af 61) fortsat i remission.

Seks måneder efter endt behandling var 79 procent af de patienter, som havde opnået CR efter endt behandling, fortsat i CR. Ved 12 måneder efter endt behandling var tallet 60 procent. 17 ud af de 61 patienter var på det tidspunkt fortsat i follow-up, men havde endnu ikke nået 12 måneder.

46 procent af patienterne er blevet fulgt længe nok til at nå 18-måneder efter endt behandling, og 20 procent har nået 42 måneder. For disse patienter er den mediane varighed af CR ikke nået endnu.

”For os, der er dybt involverede i afprøvningen af glofitamab, så er det faktisk, hvad vi forventede. Men dermed ikke sagt, at data ikke er helt fantastiske. Og nu begynder vi at nærme os, at glofitamab kan gå videre i større fase III-kohorter med henblik på godkendelse,” siger Martin Hutchings. 

De opdaterede data fra NP30179-ekspansionskohorten er antaget til publikation i New England Journal of Medicine (NEJM), og manuskriptet blev frigivet parallelt med, at Martin Hutchings holdt sin præsentation på ASH.

CR kan opnås igen

To patienter, som havde opnået CR efter endt behandling, progredierede mellem 12 og 18 måneder efter endt behandling. Begge disse patienter blev ved progression genbehandlet med glofitamab og opnåede igen CR.

”Der er ikke så mange patienter fra ekspansionskohorten, som indtil videre har opnået CR for anden gang, da det er de patienter, der har fået glofitamab senest. Men ser vi tilbage på tidlige erfaringer, så er der en del patienter fra step up-doseringsdelen af studiet, som er blevet genbehandlet og har opnået CR flere gange. Jeg kan faktisk ikke komme i tanke om én eneste af de patienter, som jeg har genbehandlet, som ikke også har responderet anden gang,” siger Martin Hutchings.

Bispecifikke antistoffer har to variable regioner, der binder til et antigen på tumorcellen og til et antigen på en effektorcelle. Effektorcellen vil typisk være en T-celle, men der er også bispecifikke antistoffer under udvikling, som targeterer andre immunceller, f.eks. NK-celler. Krydsbindingen betyder, at det bispecifikke antistof i én af samme manøvre aktiverer de cytotoksiske immunceller, og bringer dem i berøring med tumorceller. Når immuncellerne bringes i nærheden af tumorcellerne udsender de signalstoffer, der slår tumorcellerne ihjel og samtidig tiltrækker andre cytotoksiske immunceller, der kan bistå angrebet. Der etableres således en immunologisk kædereaktion, som kan være hyper effektiv.

På ASH blev der i år også præsenteret opdaterede data på et andet meget potent bispecifikt antistof, epcoritamab, der – ligesom glofitamab – er langt i den kliniske udvikling. Disse data bekræftede ligeledes potentialet ved epcoritamab.