Helgenomsekventering er et effektivt redskab ved AML og MDS

Helgenomsekventering giver et bedre diagnostisk udbytte og en mere effektiv risikostratificering af patienter med akut myeloid leukæmi (AML) og myelodysplastisk syndrom (MDS) sammenlignet med en konventionel cytogenetisk analyse, viser et nyt studie.

Studiet viste, at man ved helgenomsekventering kunne detektere samtlige af de kliniske anormaliteter, der kunne detekteres ved brug af konventionelle analysemetoder. Ydermere bidrog helgenomsekventering med ny, relevant genetisk information om knap hver fjerde patient. Denne information betød, at en betydelig del af patienterne flyttede fra én risikokategori til en anden.

Cytogenetiske analyser udgør aktuelt en afgørende komponent i diagnosticeringen af patienter med AML og MDS. Analyserne er et effektivt værktøj til at identificere kromosomforandringer, men metoden har en række begrænsninger. Det samme gælder fluorescens-in situ-hybridisering (FISH) og targeterede analyser, der gør brug af DNA og RNA. Det aktuelle studie, der er publiceret i tidskriftet The New England Journal of Medicine har undersøgt, om helgenomsekventering kan erstatte – og er bedre end – de diagnostiske standardanalyser hos patienter med AML og MDS. Mere præcist har studiet undersøgt gennemførlighed, nøjagtighed og klinisk udbytte af helgenomsekventering.    

Studiet inkluderede 263 patienter med AML og MDS, heraf havde 235 patienter fået foretaget en succesfuld cytogenetisk analyse. Studiet kortlagde mutationer for risikostratificereret opsporing i henhold til gældende retningslinjer fra European Leukemia Network. Effekten af helgenomsekventeringen blev undersøgt ved at sammenholde fundene fra denne analysemetode med resultaterne af de cytogenetiske analyser.   

Ny genetisk information

Data viste, at det ved brug af helgenomsekventering var muligt at detektere samtlige af de translokationer og alterationer, som tidligere var blevet identificeret ved den cytogenetiske analyse. Desuden identificerede helgenomsekventeringen nye klinisk relevante genomiske forandringer i 40 ud af 235 patienter. Herefter blev der foretaget en prospektiv sekventering af samples indsamlet fra 117 patienter. Sekventeringen bidrog med nye genetiske informationer i 29 patienter, hvilket betød, at 19 patienter blev flyttet fra én risikokategori til en anden.

I en artikel på den europæiske kræftorganisation ESMO’s hjemmeside lyder det, at helgenomsekventering er en analysemetode, der har potentiale til at bidrage med prognostisk værdi for patienter med AML og MDS ved at udvide risikostratificeringen. Det gælder især for patienter, som ikke har fået et ufyldestgørende svar ved en cytogenetisk analyse. I sådanne tilfælde kan helgenomsekventering have øjeblikkelig konsekvens for valget af behandling. Forskerne bag studiet skriver, at der er behov for større studier, som kan validere data.