Kristian Lunds blog

Lovende data for immunterapi mod AML og MDS

Et nyt antistof rettet mod proteinet CD47 tolereres godt og viser effekt hos patienter med akut myeloid leukæmi (AML) og patienter med myelodysplatisk syndrom (MDS).

Det viser resultater fra et fase 1b-studie, som blev præsenteret på årsmødet i American Society of Clinical Oncology (ASCO) i starten af juni.

Overlæge på Hæmatologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Jan Maxwell Nørgaard, er positiv over for resultaterne, men understreger, at det endnu er for tidligt at spå om, hvad de får af betydning.

”Man kan ikke vurdere stoffets fulde potentiale ud fra de her tidlige resultater, men effekten ser lovende ud, og behandlingen ser ud til at være veltolereret,” siger Jan Maxwell Nørgaard.

Studiet viser, at kombineret med kemoterapistoffet Vidaza (azacitidin) giver antistoffet Hu5F9-G4 (5F9) en samlet responsrate på 50 procent hos patienter med ubehandlet AML (fem ud af ti patienter) og 60 procent hos ubehandlede MDS-patienter (tre ud af fem patienter). Efter en gennemsnitlig opfølgning på 3,4 måneder havde ingen af ​​patienterne med respons haft sygdomsprogression.

Forskerne bag studiet regner med, at 5F9 kan blive en tolerabel del af mere intensive behandlingsregimer, og at antistoffet sandsynligvis kan kombineres med flere forskellige stoffer.

Jan Maxwell Nørgaard forventer heller ikke, at det nye stof bliver relevant som enkeltstofbehandling, eftersom kun en ud af ti patienter i studiet reagerer positivt på stoffet som monoterapi.

”Det kommer nok ikke ind i billedet som enkeltstofbehandling, men derimod i kombination med den etablerede behandling for de ældre MDS-patienter og nogle AML-patienter, hvor man ikke kan give intensiv kemoterapi,” siger han.

Jan Maxwell Nørgaard mener, at 5F9 fremadrettet bør afprøves sammen med den etablerede behandling til den yngre patientgruppe, som er intensiv kemoterapi, der, eventuelt sammen med allogen stamcelletransplantation, gives med helbredende sigte.

”Hvis stoffet viser sig at have en pæn effekt hos de dårligst stillede patienter, f.eks. dem med tilbagefald, kan man have håb om, at det har en endnu bedre effekt hos patienter, som er tidligt i deres behandlingsforløb og er i gang med den kurative primærbehandling,” siger han.

Kan blive ny æra for MDS-behandling

Inden for hæmatologien kender man allerede princippet immunterapi i tillæg til kemoterapi, også til AML-patienter. Jan Maxwell Nørgaard påpeger, at 5F9 har et vist slægtskab med Mylotarg, som også er et immunterapeutisk stof, dog rettet mod CD33, som blev godkendt til brug i Europa i maj 2018 og gives i tillæg til den etablerede intensive kemoterapi (daunorubicin og cytarabin) ved AML. Mabthera (rituximab) er et andet tillæg til den etablerede kemoterapi, som i en årrække har været givet til flere former for non-Hodgkin lymfom og beslægtede sygdomme samt kronisk lymfatisk leukæmi (CLL).

Inden for MDS kan stoffet, såvel som lignende stoffer der i øjeblikket afprøves i studier, dog repræsentere en ny behandlingsstrategi, mener Jan Maxwell Nørgaard.

”For MDS har immunterapi ikke en etableret plads i øjeblikket. Så for patienter med MDS vil det være en ny æra, hvis man introducerer immunterapi. Det skal først vise sig effektivt i senere faser, men hvis de lovende takter fra det her lille studie og andre studier holder, kan det godt få ret stor betydning fremadrettet,” siger han.

Nyt angrebspunkt

Overflademolekylet CD47 er et relativt nyt angrebspunkt, som findes på mange typer af kræftceller. Man mener, at kræftcellerne udtrykker CD47 for at undgå kroppens egen oprydning med makrofager, det vil sige celler, der spiser andre celler og på den måde slår dem ihjel.

Ifølge forskerne bag undersøgelsen ser det ud til, at kombinationsbehandling med 5F9 og kemoterapi virker ved at eliminere leukæmistamceller hos de patienter, der responderer på behandlingen. Det, mener de, viser, at der er potentiale for en at opnå en langsigtet holdbarhed af responset.

Eftersom CD47 også udtrykkes på ældre røde blodlegemer, er 5F9 forbundet med forbigående anæmi i den første behandlingscyklus. Over tid kan forskerne dog ikke se en forværring af andre infektionsrelaterede komplikationer eller cytopenier.

En maksimal tolereret dosis på 5F9 plus Vidaza blev ikke nået i undersøgelsen, men på baggrund af de nye resultater er ekspansionskohorter blevet initieret i både AML og MDS.

5F9 var også i fokus på flere sessioner på den nyligt afholdte europæiske hæmatologiske kongres EHA, hvor der, udover dataene fra fase Ib-studiet vedrørende AML og MDS, blandt andet blev præsenteret data, der viser, at 5F9 er veltolereret og giver holdbar respons hos patienter med diffust storcellet B-cellelymfom (DLCBCL), som har modtaget flere tidligere behandlinger, samt hos indolente lymfompatienter.

Om Hu5F9-G4

Hu5F9-G4 (5F9) er en makrofag immun check point-hæmmer, som blokerer CD47-proteinet, der er overudtrykt i mange tumorceller, via fagocytose ('cellespisning'). Stoffet har også vist sig sikkert i tidlige resultater for patienter med non-Hodgkin lymfom.

Udskriv Email

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift