Nye data på revumenib: Menin-hæmmeren er effektiv uanset leukæmi-type  

ASH:  Tungt behandlede patienter med relaps eller refraktær KMT2Ar akut leukæmi (AL) responderer i høj grad på menin-hæmmeren revumenib – uanset om de har akut myeloid leukæmi (AML), akut lymfatisk leukæmi (ALL) eller blandet fænotype akut leukæmi (MPAL). Det viser en ny analyse fra fase II-studiet AUGMENT-101.

I den nye analyse er outcomes fra AUGMENT-101 stratificeret efter AL-subtype. Analysen blev præsenteret på en oral session ved de amerikanske hæmatologers årsmøde ASH 2025 (abstract #abs25-1793).

AUGMENT-101 har inkluderet tungt behandlede patienter (mediant to tidligere linjer) med AL. Halvdelen af patienterne havde fået hæmatopoietisk stamcelletransplantation (HSCT). Kohorte A inkluderede patienter med KMT2Ar ALL og patienter med MPAL, mens kohorte B inkluderede patienter med KMT2Ar AML. Ved data-cutoff i februar 2024 sås en komplet respons (CR)- eller CR med delvis hæmatologisk bedring (CR+CRh)-rate på 23 procent og en samlet responsrate (ORR) på 64 procent i den effektevaluerbare population (n=97).  

Den nye analyse viser, at ORR hos patienter med AML (n=78) var 67 procent, 46 procent hos patienter med ALL (n=13) og 67 procent hos patienter med MPAL. CR-CRh-raten var henholdsvis 23 procent, 23 procent og 17 procent. Den mediane varighed af respons (DoR) i AML-kohorten var 7,7 måneder, mens den ikke var nået i ALL-kohorten og 1,8 måneder i MPAL-kohorten.

18 af de patienter, som opnåede CR eller CRh på behandlingen med revumenib, fik målt MRD, og heraf blev 11 patienter MRD-negative. For AML-patienter var MRD-negativitetsraten 64 procent, mens den for ALL og MPAL var henholdsvis 33 og 100 procent. 21 patienter fortsatte til hæmatopoetisk stamcelletransplantation (HSCT), mens de var i remission, herunder 19 med AML og 2 med MPAL. Ni patienter med AML genoptog revumenib som vedligeholdelsesbehandling post HSCT.

Store forhåbninger

AUGMENT-101 blev stoppet før tid grundet overbevisende effekt. De primære data fra studiet dannede grundlag for den ansøgning til de amerikanske lægemiddelmyndigheder FDA, som fik lægemidlet godkendt i USA i november 2024. På ASH 2024 rapporterede studiet nye data med længere followup. I den forbindelse sagde Hans Beier Ommen, overlæge ved Afdeling for Blodsygdomme, Aarhus Universitetshospital, følgende til Hæmatologisk Tidsskrift: 

”Det er rigtig interessant at se, at revumenib har effekt hos denne her subgruppe af patienter, som har været igennem mange behandlinger, og hvor der normalt ellers ikke er så meget, vi kan stille op. Så forhåbningerne er fortsat kæmpestore, og det er ikke blevet mindre sandsynligt, at revumenib bliver et stof, vi kommer til at forholde os til i klinikken de kommende år,” sagde han.

Revumenib er den eneste godkendte behandling til KMT2Ar akut leukæmi (AL). Langt de fleste patienter med denne subtype får relaps efter konventionel kemoterapi og HSCT. Inden revumenib kom på markedet, lå den komplette remissionsrate efter tilbagefald på fem procent og den mediane samlede overlevelse (OS) på cirka 2,5 måneder. Revumenib er endnu ikke godkendt i Europa. 

Mere om studiet

Patienterne I AUGMENT-101 havde en median alder på 37 år. Knap én fjerdedel af patienterne var <18 år og 14 procent var >65 år. De hyppigst forekommende ko-mutationer i populationen var RAS (13 procent), FLT3 (7 procent) og p53 (5 procent). Studiet har også inkluderet patienter med NPM1-muteret AL (kohorte C), men disse data er endnu ikke rapporteret.

Patienterne blev behandlet med revumenib to gange dagligt sammen med en P450 3A4-hæmmer i 28-dages serier. Behandlingen fortsatte indtil uacceptabel toksicitet, manglende MLFS-opnåelse efter fire serier eller tilbagetrækning af samtykke. Det primære endepunkt var sikkerhed og tolerabilitet af revumenib CR+CRh), mens sekundære endepunkter blandt andet inkluderede CR-rate og ORR. Analysen af outcomes stratificeret efter AL-subtype var deskriptiv og ikke powered til statistisk sammenligning.

I sikkerhedspopulationen (n=116 [AML, n=95; ALL, n=15; MPAL, n=6]) fik 93 procent af AML-patienter, 80 procent af ALL-patienterne og 100 procent af MPAL-patienterne grad ≥3 bivirkninger under behandlingen med revumenib (TEAEs). Henholdsvis 58 procent, 27 procent og 67 procent fik grad ≥3 behandlingsrelaterede bivirkninger (TRAEs). Blandt de hyppigst rapporterede bivirkninger var differentieringssyndrom (DS) og febril neutropeni.

Fem procent af patienterne i studiet afbrød behandlingen grundet TRAEs (hjertesvigt, intrakraniel blødning, myokardieiskæmi, pneumoni, respirationssvigt, kvalme og opkast). Fire patienter døde som følge af TRAEs (intrakraniel blødning, myokardieiskæmi, pneumoni, respirationssvigt).