Rent oralt regime er mindst lige så effektivt som ven-aza hos ældre og unfit AML-patienter
EHA: Det rent orale behandlingsregime decitabin-cedazuridin (DEC-C) og Venclyxto (venetoclax) er mindst lige så effektivt som venetoclax plus azacitidin (ven-aza) hos patienter med nydiagnosticeret akut myeloid leukæmi (AML), som ikke er kandidater til induktionskemoterapi. Det er en potentielt meget attraktiv behandling, som kan være med til at sikre patienterne en bedre livskvalitet, siger læge Anne Louise Tølbøll Sørensen.
DEC-C plus venetoclax-kombinationen er undersøgt i et fase I/II-studiet, som præsenterede resultater på det europæiske hæmatologiske selskab EHA’s årsmøde 2025 (abstract #S135).
Behandlingen blev undersøgt hos patienter med AML, som ikke var egnede til ICT; enten grundet alder (≥75 år) eller komorbiditeter. Det er en patientgruppe, som i dag tilbydes venetoclax plus azacitidin (ven-aza) på baggrund af data fra fase III-studiet VIALE-A. Ven-aza har uden tvivl forbedret outcomes for patienterne, men behandlingen er ikke uden gener. Så gode alternativer til ven-aza har bestemt interesse, siger Anne Louise Tølbøll Sørensen, læge ved Rigshospitalets afdeling for blodsygdomme.
”DEC-C-venetoclax er en potentielt meget attraktiv behandling, fordi vi med den ville kunne tilbyde vores ofte ældre AML-patienter et rent oralt behandlingsregime – og dermed færre fremmødebesøg på hospitalet eller mindre ventetid hjemme på medicinlevering. Det er faktorer, vi ved har stor betydning for patienternes livskvalitet. Dertil kommer, at azacitidin hos en stor del af patienterne er forbundet med ikke ubetydelige injektionsrelaterede gener,” siger hun.
”Oral behandling vil desuden kunne spare en del ressourcer i forhold til personale på apotek, sygeplejersker og medicinkørsel til hjemmet. Men prisen – såfremt DEC-C godkendes til ibrugtagning herhjemme – vil selvfølgelig være helt afgørende for, hvorvidt det samlet set bliver en billigere eller en dyrere behandling.”
Et vigtigt studie
Studiet er ifølge Anne Louise Tølbøll Sørensen vigtigt, fordi det bidrager med de første kliniske data for effekt af oral DEC-C-venetoclax. Hidtil har der alene foreligget prækliniske data, som har vist, at oral decitabin var sammenligneligt med IV-decitabin. Disse data betød, at det europæiske lægemiddelagentur EMA godkendte oral DEC-C som monoterapi ved AML; en behandling, der herhjemme er blevet afvist af Medicinrådet.
”Nu foreligger der også kliniske data, der viser, at behandlingen med oral DEC-C-venetoclax er lige så effektiv som aza-ven, hvad angår responsrate og overlevelse. Studiepopulation er sammenlignelig med populationen i VIALE-A-studie og andre publicerede retrospektive studier, hvad angår alder, performancestatus og genetisk risikoprofil,” siger Anne Louise Tølbøll Sørensen.
DEC-C-venetoclax-studiet har inkluderet 189 patienter. De fik oral DEC-C på dag 1-5 plus venetoclax 400 mg dagligt i serier à 28 dage. I fase I-delen (n=30) sås betydelig knoglemarvstoksicitet, hvorfor dosisjustering blev tilladt i fase IIB-delen (n=101) hos patienter, som var i remission efter første serie. De primære endepunkter var komplet remissionsrate (CR) i fase IIA/B-delen samt venetoclax-arealet under kurven fra 0 til 24 timer og den maksimalt observerede koncentration ± DEC-C på dag 5 og 15 i serie 2 i fase I/IIA-delen.
Data fra fase IIB-delen viser, at 46,5 procent af patienterne opnåede CR (95% CI 36,5-56,7 procent), og 63,4 procent af patienterne fik CR med ufuldstændig hæmatologisk genopretning (CRi) (95% CI 53,2-72,7 procent). Den mediane tid til CR var 2,4 måneder, og den mediane varighed af CR var ikke nået på tidspunktet for data-cutoff (median opfølgning på 11,2 måneder). Fire ud af fem af de patienter, som fik CR, havde fortsat respons på behandlingen efter 6 måneder, mens det gjaldt for tre ud af fire patienter efter 12 måneder.
Fra fase I til IIA til IIB faldt andelen af patienter, som fortsat fik 28-dages venetoclax-dosering i første og anden serie, mens den observerede mediane OS steg. I fase IIB-delen var den mediane OS 15,5 måneder (95% CI 7,6 til ikke estimerbar). Til sammenligning var den mediane OS i VIALE-A 14,7 måneder.
I fase IIB-delen blev sås grad ≥3 bivirkninger (AEs) hos 98 procent af patienterne. De hyppigst forekommende AEs var febril neutropeni (49,5 procent), anæmi (38,6 procent) og neutropeni (35,6 procent). 30- og 60-dages mortalitetsraten var henholdsvis 3,0 procent og 9,9 procent.
Ligner nordiske data
Anne Louise Tølbøll Sørensen er én af primær-investigatorerne på det igangværende fase II-studie LD-VenEX, der ligeledes undersøger, hvordan behandlingen af ældre og unfit patienter med AML kan optimeres. Mere præcist undersøger studiet, om det er muligt at reducere varigheden af venetoclax for at mindske toksicitet uden at gå på kompromis med behandlingseffektivitet. Anne Louise Tølbøll Sørensen præsenterede de første præliminære data fra LD-VenEx på ISALXIX-symposiet tidligere i år, og hun har netop præsenteret data fra første interimanalyse på EHA (abstract #S475).
”En interessant pointe fra DEC-C-venetoclax-studiet er, at studiets fase IIB-del viste, at reduceret varighed af venetoclax var mindst lige så effektivt med samme CR-rate og faktisk med bedre OS end med den fulde dosis venetoclax. Disse data stemmer godt overens med, hvad vi finder i LD-VenEx-studiet. For nydiagnosticerede AML-patienter med reduceret varighed af venetoclax i 14 dage indtil blast clearance og derefter yderligere reduktion til syv dage ser vi en median OS på 19,4 måneder med median FU på 16,3 måneder,” siger hun.
Anne Louise Tølbøll Sørensen oplyser, at studiegruppen bag LD-VenEx planlægger at tilføje en arm til LD-VenEx, hvor patienterne får oral DEC-C-venetoclax med samme reducerede varighed af venetoclax som i den nuværende studieprotokol.
LD-VenEx er et studie, der kører i regi af den nordiske AML-gruppe (NAMLG).
