rFVIIIFc tolereres hurtigt og giver holdbare responder ved svær hæmofili A

ASH: Recombinant Factor VIII Fc Fusion Protein (rFVIIIFc) har en hurtig tolereringstid med holdbare responser hos næsten to tredjedele af patienter med svær hæmofili A med høj inhibitortiter.

 Det viser den første prospektive undersøgelse af rFVIIIFc i førstegangs-immuntolerancebehandling (ITI), VerITI-8-studiet, som blev præsenteret på en Late Breaking Session på årsmødet i ASH tirsdag den 14. december.

I VerITI-8, hvis resultater er publiceret i Blood (https://ashpublications.org/blood/article/138/Supplement%202/LBA-5/482829), har forskere undersøgt effektiviteten af ​​rFVIIIFc til førstegangs-ITI hos personer med svær hæmofili A med høj inhibitortiter. Indledende screening blev efterfulgt af en ITI-periode, hvor alle forsøgspersoner modtog rFVIIIFc 200 IU/kg/dag indtil tolerance, eller 48 uger var gået. Dette blev efterfulgt af nedtrappet dosisreduktion til standardprofylakse og opfølgning.

I alt 16 forsøgspersoner med en gennemsnitsalder på 2,1 år blev tilmeldt og modtog ≥1 rFVIIIFc-dosis. 12 (75 procent) forsøgspersoner opnåede en negativ inhibitortiter, 11 personer (69 procent) opnåede en incremental recovery (IR) >66 procent, og 10 personer (63 procent) opnåede en t½ ≥7 timer (dvs. tolerance) inden for 48 uger. Gennemsnitligt brugte de hhv. 7,4, 6,8 og 11,7 uger for at opnå disse succesmarkører. Én forsøgsperson opnåede delvis succes (negativ inhibitortiter og IR ≥66 procent), og fem forsøgspersoner fejlede ITI, hvoraf to havde høje inhibitorer hele vejen igennem. To personer oplevede en stigning i inhibitorniveauer, og en registrerede en negativ inhibitortiter efter 282 dage.

De fleste blødninger forekom i ITI-perioden, hvor median årlig blødningsrate (ABR) (13 patienter) var 3,8 for samlet ABR, nul for spontane ABR’er, en for traumatiske ABR’er og nul for led ABR’er. Under nedtrapning var median ABR'er (10 personer) nul for både samlet, spontan, traumatisk og fælles ABR.

Alle 16 forsøgspersoner oplevede mindst én behandlingsrelateret bivirkning (TEAE), hvoraf den hyppigste var pyreksi hos syv forsøgspersoner (44 procent). Én forsøgsperson rapporterede ≥1 relateret TEAE (smerte på injektionsstedet). Ni forsøgspersoner (56 procent) oplevede ≥1 behandlingsfremkaldt alvorlig bivirkning (TESAE). TESAE'er, der forekom hos mindst to forsøgspersoner, omfattede vaskulær enhedsinfektion, kontusion og hæmartrose. Ingen behandlingsrelaterede TESAE'er, seponeringer på grund af AE'er eller dødsfald blev rapporteret.