”Måske vil genterapi vise sig at være den bedste behandling og vejen til livslang helbredelse, men det ved vi ikke endnu. Der er endnu kun publiceret data fra to års opfølgning, og der er stadig stor usikkerhed, både om langtidseffekten og om potentielle, mere sjældne bivirkninger,” mener Eva Funding.
Medicinrådet afviser genterapi til hæmofili B: Langtidseffekten er for usikker
Medicinrådet anbefaler ikke genterapien Hemgenix (etranacogene dezaparvovec) til patienter med hæmofili B (medfødt faktor IX-mangel) i svær og moderat-svær grad, da prisen er meget høj og langtidseffekten er usikker.
Medicinrådet vurderede Hemgenix på rådsmødet onsdag. I begrundelsen for afvisningen lyder det, at genterapien er effektiv til at forebygge blødninger, men at det ikke er alle patienter, der bliver fuldstændig fri for blødninger. Ledblødninger kan på sigt medføre invaliditet og nedsat livskvalitet. Desuden foreligger der for nuværende kun to års data på behandlingen, hvorfor det er usikkert, om effekten varer ved over tid og hvilke eventuelle langtidsbivirkninger, der er associeret med Hemgenix. Samlet set vurderer Medicinrådet således, at omkostningerne ved behandlingen ikke er rimelige, men rådet opfordrer producenten til at vende tilbage med en ny prisaftale.
Eva Funding, overlæge på Rigshospitalets afdeling for blodsygdomme og forkvinde for fagudvalget vedrørende blødersygdomme i Medicinrådet, har store forhåbninger til genterapi som behandling til patienter med hæmofili, men hun anerkender, at data for Hemgenix aktuelt er behæftet med stor usikkerhed.
”Måske vil genterapi vise sig at være den bedste behandling og vejen til livslang helbredelse, men det ved vi ikke endnu. Der er endnu kun publiceret data fra to års opfølgning, og der er stadig stor usikkerhed, både om langtidseffekten og om potentielle, mere sjældne bivirkninger,” skriver hun i en mail til Hæmatologisk Tidsskrift.
Hemgenix er den første 'engangs'-genterapi til behandling af svær og moderat-svær hæmofili B hos voksne uden en historik med faktor IX-hæmmere. Andre genterapier er på vej.
Effekt aftager måske over tid
Medicinrådet har primært taget stilling til Hemgenix på baggrund af data fra det enkeltarmede fase III-studiet HOPE-B. Studiet inkluderede patienter >18 år med hæmofili B. Patienterne havde været i stabel profylaktisk behandling med FIX-præparater i mindst to måneder forud for inklusion. Efter seks måneders lead-in-periode med vanlig FIX-behandling fik patienterne Hemgenix. Patienter med tidligere FIX-inhibitor eller positiv inhibitor-test ved screening blev ekskluderet fra studiet.
Data viser, at behandling med Hemgenix medførte en reduktion i den justerede årlige blødningsrate (ABR) på 64 procent. Efter infusion af genterapien ophørte 96 procent af patienterne med at blive behandlet med rutinemæssig faktor IX-profylakse. Efter en opfølgningsperiode på 18 måneder var det gennemsnitlige faktor IX-forbrug mindsket med 97 procent sammenholdt med lead-in-perioden. 24-måneders analysen forsatte med at vise vedvarende og varig effekt af Hemgenix. Data viser dog også, at det ikke var alle patienter, som blev fri for spontane blødninger, efter de have modtaget Hemgenix.
”Vi vil gerne kunne tilbyde patienterne den allerbedste behandling, og genterapi åbner en mulighed for helbredelse, så de fremover kan undvære behandling. Eller nogen patienter kan. For andre var effekten af genterapi i de kliniske studier mindre, og de havde stadig blødersygdom – omend i mild eller meget mild grad. Desuden indikerer data, at effekten måske aftager over tid således, at enkelte patienter igen får moderat eller svær sygdom,” skriver Eva Funding.
”Heldigvis er patienter med svær og moderat til svær hæmofili B en gruppe, der allerede i dag får en god behandling.”
Eva Funding mener, at en prisaftale der tager højde for den usikkerhed, der knytter sig til effekten af Hemgenix, kan være vejen frem. Det kunne også gøre sig gældende for andre former for genterapi, siger hun.
Fagre nye verden
I marts i år gav Europa-Kommissionen en betinget markedsføringstilladelse til Hemgenix. Det tiltrak sig stor opmærksomhed herhjemme. Lone Hvitfeldt Poulsen, leder af Hæmofilicentret og overlæge på Afdeling for Blodsygdomme ved Aarhus Universitetshospital, udtalte til Hæmatologisk Tidsskrift i forbindelse med den forudgående CHMP-anbefaling af Hemgenix, at hun betragtede nyheden som ”kæmpestor”.
”Hvis genterapi til hæmofili bliver endeligt godkendt, er det en fagre ny verden, vi går ind i. Det vil være rigtig stort og har potentialet til ikke blot at behandle, men måske også helbrede en svær blodsygdom, og det er spændende,” sagde hun dengang.
Hæmofili B skyldes mangel på koagulationsfaktor IX, som er nødvendig for at blodet kan koagulere. Patienter med svær og moderat svær hæmofili B bliver i dag tilbudt forebyggende behandling med et FIX-præparat. Patienterne tager typisk FIX-præparaterne én gang om ugen, og behandlingen er livslang. I Danmark behandles hovedparten af voksne patienter med hæmofili B aktuelt med det præparat, der hedder Refixia (nonacog betapegol). Det kan imidlertid ændre sig ved udbudsrunder.
Hemgenix er indiceret som engangsbehandling. Det er dog for nuværende uvist, om genterapien har vedvarende effekt, eller om en del af patienterne på et tidspunkt må starte op i forebyggende behandling med FIX-præparater igen.
