EMA siger god for første genterapi mod hæmofili B

En kæmpestor nyhed. Sådan beskriver Lone Hvitfeldt Poulsen, overlæge på Afdeling for Blodsygdomme og leder af Hæmofilicentret på Aarhus Universitetshospital, godkendelsen af genterapien Hemgenix (etranacogen dezaparvovec).

Det er den første form for genterapi, der nogensinde er blevet anbefalet af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) til behandling af hæmofil

“Hvis genterapi til hæmofili bliver endeligt godkendt, er det en fagre ny verden, vi går ind i. Det vil være rigtig stort og har potentialet til ikke blot at behandle, men måske også helbrede en svær blodsygdom, og det er spændende,” siger hun. 

Det er Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), som netop har anbefalet en betinget markedsføringsgodkendelse af genterapien Hemgenix (etranacogen dezaparvovec). Hvis behandlingen godkendes af Europa-Kommissionen, bliver det den første godkendte genterapi til behandling af voksne med moderat til svær hæmofili B uden anamnese med inhibitor mod faktor IX.

Anbefalingen er baseret på resultaterne fra to fase III-studier, som inkluderede 57 voksne mandlige patienter med moderat eller svær hæmofili B. Effektdata viste, at behandlingen signifikant reducerede hyppigheden af blødninger sammenlignet med standardbehandling (årlig blødningsrate reduceret fra 4,19 til 1,51 blødninger per år efter infusionen), og minimerede behovet for profylaktisk faktor IX-erstatningsterapi (96 procent af forsøgspersonerne behandlet med etranacogen dezaparvovec ophørte med at bruge rutineprofylakse).

Vurdering bliver interessant

Genterapien er baseret på en AAV-vektor og består af en engangsinfusion, der indeholder et funktionelt gen, der er designet til at sætte kroppen i stand til selv at producere koagulationsfaktor IX på egen hånd uden behov for anden behandling. 

Det er i stor kontrast til nuværende behandlinger som blandt andre gensplejset faktorkoncentrat, der indeholder faktor IX, som skal gives ugentligt gennem hele livet for at forebygge blødninger. Den nye genterapi er derfor revolutionerende, men det er også en forsigtig optimisme ifølge Lone Hvitfeldt Poulsen.

“Det vil være rigtig stort, hvis vi i fremtiden kan tilbyde vores hæmofili B-patienter genterapi, fordi de vil være et skridt tættere på at blive raske og potentielt kunne få en højere livskvalitet og undgå ugentlige behandlinger,” siger hun.

“Det er dog også et spørgsmål om effekt og pris, og der bliver det interessant at se, hvordan myndighederne vil gribe sådan en vurdering an.”

Afholder patienter fra behandlingen

Med den nye genterapi opstår også en række ubesvarede spørgsmål om effekten og varigheden af respons blandt hæmofili B-patienterne. 

EMA’s anbefaling er baseret på resultater fra to fase III-studier, hvor tre patienter i det første studie havde positive behandlingseffekter i op til tre år efter infusionen, og i det andet studie havde 52 patienter positive behandlingseffekter i op til to år efter infusionen.

Derudover er der ingen langtidsdata, og derfor er det uvist, hvor lang tid effekten holder og hvilke patientgrupper, forklarer Lone Hvitfeldt Poulsen.

“De foreløbige fund ser gunstige ud, men vi kender heller ikke de mulige bivirkninger, der kan være på sigt, og derfor er der stadig utrolig mange spørgsmål, som i sidste ende kan afholde vores patienter fra at takke ja til behandlingen,” siger hun. 

Nogle studier, der tidligere har undersøgt genterapi baseret på adeno-associeret virus, har blandt andet vist, at der er en mulig forhøjet risiko for udvikling af cancer ved AAV-genterapier.

I USA godkendte FDA i november 2022 genterapien Hemgenix til hæmofili B, som er blevet vurderet som den dyreste behandling i verden. Der er også sket store behandlingsfremskridt for hæmofili A, hvor genterapien Roctavian (Valoctocogene roxaparvovec) i november 2022 blev godkendt af EMA. 

Ved begge behandlinger har EMA i sine anbefalinger anført, at patienter skal følges i 15 år for at overvåge den langsigtede effekt og sikkerhed.