Fra ganske få patienter til verdensførende – den hæmatologiske fase 1-enhed fylder ti år

Der er gået et årti, siden den hæmatologiske fase 1-enhed på Rigshospitalet slog dørene op. Fra at inkludere ganske få patienter de første år har enheden udviklet sig til at være ét af de få sites i verden, internationale lægemiddel-mastodonter bejler til, når ny medicin skal afprøves for første gang. Men vi er langt fra i mål, og der er stadig områder, hvor vi skal kæmpe for at få en fod indenfor, siger fase 1-enhedens leder, professor Martin Hutchings.

Sidste uge var Martin Hutchings både en tur i Brasilien og holde oplæg og i Køln til det internationale Hodgkin Lymfom-møde for at præsentere forskning og pleje netværk. Og næste uge er der formentlig nye rejsemål i kalenderen, nye aftaler, der skal indgås og nye frø, som skal plantes. Det opsøgende og proaktive har tegnet Martin Hutchings arbejde siden 2014, hvor den hæmatologiske fase 1-enhed blev etableret på Rigshospitalet. For medicinalfirmaerne står ikke klar ved hoveddøren første dag og lægger ’guldæg’ i kurven. Det kræver en stor arbejdsindsats og en solid investering i relationer at tiltrække og sikre adgang til tidlige hæmatologiske lægemiddelstudier.

”De første to år af fase 1-enhedens levetid kæmpede jeg en desperat kamp for at tiltrække studier. Vi kørte nogle ganske få studier til patienter med myelomatose og hårcelleleukæmi, der allerede var sat i gang, inden enheden formelt åbnede. Jeg har aldrig været ved at give op, men der var da tidspunkter, hvor jeg tvivlede på, om det nogensinde ville lykkes,” siger Martin Hutchings.

Det første år kunne det tælles på én hånd, hvor mange hæmatologiske kræftpatienter det lykkedes at inkludere i studier, og Martin Hutchings brugte det meste af sin tid i fase 1-enheden på at tilse patienter med solide tumorer. Men fra begyndelsen af 2016 begyndte udviklingen at tage fart, og i dag befinder fase 1-enheden sig et sted, hvor man modtager tilbud om væsentligt flere studier, end det er muligt at sige ja til.

”Vi er et rigtig privilegeret sted i dag, hvor vi i høj grad kan selektere i de tilbud, vi får fra firmaerne, og takke ja til at køre de studier, som videnskabeligt er mest interessante, og hvor der er det største unmet need hos patienterne. Vi har de senere år med succes drevet så tilpas mange studier, at vi i dag bliver regnet for et af de fase 1-sites i verden, som det er sikkert at henvende sig til. Så nu er det ikke længere kun os, der skal ud og banke på døre – nu bliver der også banket på hos os,” siger Martin Hutchings.

Tingene tager fart

Martin Hutchings er ikke i tvivl om, hvad der fik udviklingen til at vende og tingene til at tage fart på fase 1-enheden. Tilbage i 2016 begyndte forberedelserne til et first-in-human (FIH)-studie på det bispecifikke antistof RO-7082859 – som siden hen fik det generiske havn glofitamab – til lymfom.

”Vi var det første site i verden, som gav glofitamab til en patient. Det var indiskutabelt dét, der fik tingene til at rulle rigtig stærkt. Kort efter, vi havde startet glofitamab-studiet, åbnede vi endnu et FIH-studie med søsterpræparatet epcoritamab. Her var vi ikke de første i verden til at give det, men vi var tidligt ude. Det lykkedes os at rekruttere så mange patienter, at jeg blev førsteforfatter på begge publikationer – og så var vi ligesom løftet op i eliten, når det kom til tidlige lymfomstudier,” siger han.

Hvordan lykkedes det jer at blive det første site i verden til at give glofitamab? På daværende tidspunkt var I jo et lille og relativt ukendt fase 1-site?

”Ulrik Lassen (tidligere leder af den onkologiske fase 1-enhed red.) havde lagt en stor indsats i samarbejdet med firmaet og havde mange gange vist, at Rigshospitalet kunne levere varen, når det kom til fase 1-studier med solide tumorer. Og så havde jeg lagt meget arbejde i at profilere mig selv og den hæmatologiske fase 1-enhed i årene op til. Jeg var ikke et helt ukendt navn i lymfomkredse. Jeg havde over en tiårig periode gjort mig bemærket videnskabeligt inden for Hodgkin lymfom og havde i flere år været fast inventar i en række advisory boards, videnskabelige udvalg til kongresser og lignende. Alt dét gik op i en højere enhed dér i 2016,” siger Martin Hutchings.

Med FIH-studierne på glofitamab og epcoritamab som rambukke udvidede fase 1-enheden hastigt sin ’track record’ i årene efter.

”Der var et par år dér i starten, hvor jeg løb rigtig stærkt. Jeg var alene om mellem 40 og 50 nye patienter om året. Det tror jeg nok, var lidt krævende,” siger Martin Hutchings.

I 2019 blev speciallæge i hæmatologi Caroline Riley tilknyttet i den hæmatologiske fase 1-enhed, hvor hun fik det primære ansvar for studier med nye myelomatose-behandlinger. Og for relativt nylig blev overlæge Claudia Schöllkopf også en del af den faste stab som repræsentant for studier til patienter med myeloide leukæmier.

”Min rolle har ændret sig en del gennem årene, især fordi jeg ikke længere er alene. I dag deler jeg glæder og sorger med Caroline og Claudia. Det gør en kæmpe forskel – og det er sjovere,” siger Martin Hutchings.

Mirakuløst respons

Der er mange milepæle at se tilbage på i de ti år, der er gået. Fire gange har fase 1-enheden været det første site i verden til at give et nyt hæmatologisk lægemiddel; to midler mod lymfom (glofitamab og englumafusp alfa), et middel mod myelomatose (forimtamig) samt et diagnostisk lægemiddel (en immuno-PET-tracer). Derudover har enheden mindst lige så mange gange været det første site til at behandle hæmatologiske patienter i fase I og fase I/II-studier med nye behandlingskombinationer. 

Det er vigtigt og helt afgørende for at bevare momentum og fortsat være et attraktivt sted for firmaerne at overlade den helt tidlige håndtering af potentielt revolutionerende nye lægemidler. Men det er ikke den slags milepæle, der kiler sig ind i hjertet og bliver til varige minder, konstaterer Martin Hutchings. Det er helt klart patienterne, der sætter sig dér.

”Da vi de første gange så det her nærmest mirakuløse respons på behandling med bispecifikke antistoffer hos svært syge lymfompatienter… Det var virkelig stærke oplevelser. Patienter med uhelbredelig kræft og svære symptomer, der på kort tid blev symptomfrie – og som blev ved med at være i remission. I dag kan vi se tilbage og identificere et rimelig stort antal patienter, hvor vi helt ærligt og med hånden på hjertet kan sige, at de med stor sandsynlighed er helbredt. Det er helt vildt,” siger han.

”Og så skete der jo det, at de regulatoriske myndigheder i USA og Europa sidste år godkendte og sendte både glofitamab og epcoritamab ud på markedet. To virkelig potente lægemidler, som vi har været enten de første eller blandt de første til at afprøve i mennesker. Det har været en enormt spændende rejse at være med på – og lige præcis dén slags rejse, vi allerhelst vil være med på.”

Er der nogle af de patienter, du har behandlet i fase 1-enheden gennem tiden, som du husker mere klart end andre?

”Vi har så utrolig mange søde, forstående, taknemmelige, tillidsfulde og ikke mindst tålmodige patienter. Vi bruger meget af deres tid, vi giver dem meget besvær – og sommetider skuffer vi dem også. De vælger at lægge deres tillid i vores hænder i en meget svær periode i deres liv. Det er vi meget bevidste om. Det er et stort privilegie – så vi har bare at smøge ærmerne op og vise, at vi kan gøre os fortjente til den tillid. Det er en stor motivation gerne at ville gøre det så godt, vi kan – og til tider også så godt, som folk håber,” siger Martin Hutchings. 

Stadig arbejde forude

Fase 1-enheden er i dag et helt andet sted, end den var i 2014, men der ligger fortsat et stort arbejde forude.

”Vi behøver ikke længere at arbejde så hårdt for at tiltrække lymfom-studier, men vi skal stadig knokle for at få studier inden for øvrige grene af hæmatologien; de myeloide sygdomme, herunder de akutte leukæmier, og i en vis udstrækning også myelomatose. Det er ikke områder, jeg har bedrevet forskning inden for, eller hvor jeg har et særlig veludbygget netværk, og derfor kan mit navn ikke på samme måde bruges til at åbne døre her,” siger Martin Hutchings. 

Arbejdet med at ’åbne nye døre’ er i gang. Aktuelt er der 18 åbne studier i fase I-enheden, heraf er 14 lymfom-studier (heraf et enkelt CLL-studie), tre myelomatose-studier og to akutte leukæmi-studier. 

”Vi er så godt dækket med studier og har så stor en patientomsætning, at vi efterhånden indgår som et led i den tankegang vores kolleger har, når de skal tage stilling til, hvordan patienter med lymfom skal behandles, i hvert fald i Østdanmark. Jeg håber, at vi de næste år i højere grad også kommer til at gøre os gældende som behandlingsmulighed inden for de øvrige hæmatologiske sygdomme – og ikke nødvendigvis kun de maligne,” siger Martin Hutchings.

”Studier åbner og lukker, og lægemidler kommer og går, og vi bliver nødt til hele tiden at være proaktive og søge det nye. Det hele er ikke gjort med CAR-T-celleterapi og bispecifikke antistoffer. Vi har masser af arbejde foran os. Vi er ikke i mål – og vi kommer det nok aldrig.”

Den hæmatologiske fase 1-enhed markerede tiårs fødselsdagen med et jubilæums-symposium i november på Rigshospitalet med indlæg fra flere af de fagfolk, der gennem tiden har tegnet både den onkologiske og den hæmatologiske fase 1-enhed.

Artiklen er oprindeligt udgivet i Hæmatologisk Tidsskrifts og Onkologisk Tidsskrifts trykte magasin fra december 2024