Fra murstensløs model: Nu er fase 1-enheden i Odense helt på plads

Frem til i dag har afprøvningen af eksperimentelle first-in-human-lægemidler på Hæmatologisk Afdeling X i Odense foregået side om side med anden protokolleret og konventionel terapi, men nu har fase 1-enheden endelig fået tildelt sine egne lokaler. Det er et vigtigt skridt i forhold til at tiltrække nye samarbejdspartnere og kunne tilbyde en bredere palet af nye behandlinger fremover, siger centrets leder.

I begyndelsen af maj i år kunne Hæmatologisk Afdeling X på Odense Universitetshospital (OUH) klippe snoren og indvie deres nye fase 1-enhed. Afdelingen har plads til, at tre patienter kan modtage behandling samtidig. Med indvielsen blev OUH det andet hæmatologisk afdeling i Danmark med et fase 1-prædikat, og hermed en godkendelse fra Lægemiddelstyrelsen til at deltage i lægemiddelafprøvninger fra allerførste færd, såkaldte first-in-human (FIH)-studier). Rigshospitalet er det andet danske hospital, som er godkendt til at gennemføre FIH-studier.*   

Ambitionen om at etablere et FIH-center begyndte at tage form på Hæmatologisk Afdeling X for godt fem år siden. Kort forinden havde centrets leder overlæge Jacob Haaber Christensen været på besøg ved Rigshospitalets fase 1-enhed. Tanken på dette tidspunkt var, at han skulle akkompagnere de hæmatologiske kræftpatienter fra Region Syddanmark, som blev henvist til Rigshospitalet, for at få eksperimentel behandling. Logistikken fik ret hurtigt sat en stopper for følgeordningen, men i stedet spirede tanken hos Jacob Haaber Christensen om selv at etablere et FIH-center hjemme i Odense. Han havde gennem årene løbende diskuteret muligheden med sin tidligere ph.d.-makker og nu kollega, overlæge Thomas Stauffer Larsen. 

”Lægerne på Rigshospitalet hjalp os med at etablere kontakt med lægemiddelfirmaet Genmab tilbage i 2019, og siden da har vi arbejdet målrettet for at skabe relationer og opbygge samarbejder med industrien. Det har været et langt og sejt træk – det er det sådan set stadigvæk. Men nu materialiserer alt det hårde arbejde sig endelig med et skilt over døren, som fortæller, at vi har denne her aktivitet på vores hæmatologiske afdeling,” siger Jacob Haaber Christensen.

*Det Hæmatologiske Afsnit på Vejle Sygehus har ikke et decideret fase 1-prædikat, men det fungerer i praksis som en fase 1-enhed. Afdelingen er således godkendt til at inkludere patienter i FIH-studier. 

Synlig tilstedeværelse

Det er ikke nyt for hæmatologerne på OUH at inkludere patienter i protokollerede studier. De seneste 15 år har man på Hæmatologisk Afdeling X i stigende grad gennemført protokollerede behandlinger, og afdelingen er i tiltagende grad blevet tilbudt deltagelse i både fase 1b- (nye kombinationer af kendte lægemidler eller ny indikation), fase 2- og 3 studier. Især tidligfase studier er kendetegnet ved betydelige krav til monitorering og protokollernes kompleksitet er ofte høj.

Tilbage i marts 2021 indsendte afdelingen en ansøgning til Lægemiddelstyrelsen om at blive godkendt som FIH-center, og nogle måneder senere faldt akkrediteringen på plads. Siden da har rammerne været på plads til at behandle hæmatologiske kræftpatienter med lægemidler (eller lægemiddelkombinationer), som aldrig tidligere er blevet afprøvet på mennesker. Og nu er den sidste perle så blevet sat på snoren i form af lokaler til formålet.

”Fra 2021 og frem til i dag har vi kørt med en murstensløs model, hvor vores FIH-patienter blev behandlet på hæmatologisk sengeafsnit, hvor der ad hoc blev fundet en behandlingsseng til patienten. Nu er vi for alvor blevet en rigtig etableret afdeling med en synlig tilstedeværelse,” siger Jacob Haaber Christensen.     

Komme mere på banen

FIH-centret er lokaliseret i forbindelse med det hæmatologiske sengeafsnit, hvor der er indrettet  et samtale- og undersøgelsesrum og en behandlingsstue. Placeringen af afsnittet er tæt på hospitalets intensiv afdeling, da det er afgørende, at patienter, som behandles med FIH-lægemidler hurtigt skal kunne komme i intensiv behandling, hvis de udvikler alvorlige komplikationer til den eksperimentelle medicin. Patientsikkerhed er et stort opmærksomhedspunkt i FIH-studier, da bivirkningsprofilen på behandlingerne ikke er kendt forud for, at studierne initieres.

”Nu er vi i gang, og vi har etableret gode relationer til en række lægemiddelfirmaer. Men det lange, seje træk er ikke slut endnu. Bolden ruller ikke derudaf bare, fordi vi har fået et skilt over døren. Der ligger mindst lige så meget arbejde forude. For at blive en vægtig spiller på det her område, kræver det, at vi bliver ved med at tage til konferencer og mødes med de medicinske chefer fra hele verden,” siger Jacob Haaber Christensen.

”Rigshospitalet har aktuelt langt flere first in human-studier, end os. Men vi prøver stille og roligt at komme mere på banen. Det er vores ambition, at vi med tiden får en bred palet af behandlinger, der kan hjælpe – og i visse tilfælde gøre en stor forskel for – de her patienter, som står i en desperat situation.”

I et faktaark vedrørende etableringen af FIH-centret på Hæmatologisk Afdeling X lyder det, at afdelingen har det som sin strategi, ”at protokolleret behandling ideelt skal kunne tilbydes alle kræftpatienter, både ved behov for initial behandling og ved eventuelt senere recidiv. Dette med henblik på at give patienterne en så optimal behandling som muligt og samtidig bidrage til, at behandlingsmulighederne for patienterne konstant udvikles.”

Kapacitet kan udfordre

Fase 1-enheden på OUH har indtil nu åbnet fem FIH-studier – og ét studie, der er sat på hold af firmaet. To studier er lukket ned grundet manglende effekt. Så aktuelt kører der tre FIH-studier i Odense  I to af de igangværende studier testes et trispecifikt CD3xCD20xCD79b-antistof som behandling til patienter med fremskreden lymfekræft. I det ene studie testes det trispecifikke antistof som monoterapi, mens det i det andet studie kombineres med en CD20xCD28 T-celleengager for at skubbe yderligere til T-celleaktiveringen. Det tredje studie – som lige er initieret – er et CAR-T-celleterapistudie, som skal teste et bispecifikt CD19xCD20-CAR-T-celleprodukt også til patienter med lymfekræft. Sammen med Rigshospitalets fase 1-enhed er OUH  de første sites i Europa, som afprøver produktet på mennesker.

”Indtil nu har vi kun haft first-in-human-aktivitet inden på lymfekræftområdet, og vi har alene kørt studier med forskellige former for immunterapi. Men repertoiret vil snart udvide sig. For eksempel har vi et studie under opsejling med afprøvning af en såkaldt PROTAC-behandling – en helt ny type anticancer lægemidler, der nedbryder tumor ´specifikke proteiner,” siger Jacob Haaber Christensen.

For nuværende er behandlingen tilrettelagt sådan, at de kræftpatienter, som behandles i FIH-studier (samt i visse andre tidlig fase studier) behandles hver mandag og tirsdag. Her skiftes to læger i lymfom-teamet til at have funktionen. Forventningen er, at aktiviteten vil øges til flere ugedage i takt med, at der åbnes flere FIH-studier op i fase 1-enheden.

Hæmatologisk Tidsskrift: Hvor mange patienter har I kapacitet til at behandle i FIH-studier?

”Her rammer du lidt en øm tå. Det er svært at sige, hvor mange vi har kapacitet til – og vi er løbende i dialog med afdelingsledelsen om, hvordan vi får plads til patienterne. De patienter, vi har i first-in-human-studierne lige nu, er nemme. De får behandling ambulant og går hjem igen. Denne type patienter kunne vi sagtens have rigtig mange af. Men i det CAR-T-studie, vi skal til at starte op, dikterer firmaets protokol, at patienterne skal være indlagt i mindst 10 dage. Det skaber pladsudfordringer. Så det handler meget om, hvordan de forskellige studier er designet, og hvor høj en grad af sikkerhed der stilles krav om,” siger Jacob Haaber Christensen.

Fase 1-enheden på OUH tager imod patienter fra hele landet, dog under forudsætning af tilstrækkelig kapacitet. Alle danske hospitaler kan således henvise hæmatologiske kræftpatienter til eksperimentel behandling dér.

Løfter niveauet generelt

Ambitionen om at tilbyde behandling i FIH-studier på OUH hviler på ønsket om at øge behandlingstilbuddene regionalt og nationalt. Og så er den drevet af et ønske om, at udvikle kræftområdet på OUH, så hospitalet kan få større national - og international indflydelse på forskningsaktiviteten inden for kræftområdet.

”Det er afgørende at være videnskabeligt aktiv inden for de områder, hvor man som hospital og som afdeling gerne vil have specialfunktioner. Det handler om at være med til at lave innovation, hvis man gerne vil være med i den bedste liga,” siger Jacob Haaber Christensen.

”Personligt synes jeg, at jeg har et meget meningsfuldt arbejdsliv. Størstedelen af vores fase 1-patienter ser ved første øjekast raske og friske ud. Og det er altså vel at mærke patienter, som uden behandling – for en dels vedkomne – ville være døde af deres lymfekræftsygdom inden for kort tid. Vi er med til at afprøve og hjælpe lægemidler på vej, som jeg er overbevist om, kommer til at helbrede nogen af de her patienter, blandt andet de bispecifikke antistoffer og CAR-T-produkter.”

Jacob Haaber Christensen vurderer, at forskningsaktiviteterne i fase 1-enheden er medvirkende til at styrke behandlingen af alle de patienter, som frekventerer den hæmatologiske afdeling.

”Når vi kører de her tidlige fase studier, så er vi underlagt en høj grad af monitorering, hvor der stilles høje krav og forventninger til kvaliteten af det kliniske arbejde, vi udfører. Det vil unægtelig smitte af på alt andet, vi foretager her i afdelingen, og løfte niveauet generelt,” siger han.    

Nære relationer til industrien

Afprøvningen af helt nye lægemidler sker stort set udelukkende i industriinitierede studier, hvor afprøvning og videnskabelig dokumentation og præsentation foregår i tæt samarbejde med de afdelinger, der bidrager praktisk med at inkludere patienter og gennemføre afprøvningen af lægemidlerne. Således er det et vilkår at være i tæt kontakt med medicinalindustrien, hvis man vil etablere og køre en fase 1-enhed. Og det ser Jacob Haaber Christensen absolut ingen problemer i – og han er stolt af de samarbejder, det er lykkedes ham at etablere indtil nu.

”Som læger bliver vi tit udskældt for vores samarbejder med industrien. Det er en meget unuanceret debat, synes jeg. For uden industrien ville udviklingen på lægemiddelområdet gå i stå, og vi ville ikke kunne fortsætte med gøre en forskel i forhold til udviklingen af nye behandlinger. Og så synes jeg helt ærlig ikke, at det hører nogen steder hjemme at insinuere, at vi er til salg for en mulighed for efteruddannelse i form af invitation til kongresdeltagelse, en middag eller kuglepen,” siger han.

”Jeg ved godt, at den private medicinudvikling skal føre til, at nogen tjener penge. Men min oplevelse er klart, at de medicinske chefer, vi samarbejder med i industrien, er nogle store kapaciteter og synligt begavede og engagerede mennesker, som forsøger at gøre en forskel for de patienter, de udvikler medicin til. Og jeg ved jo med mig selv, at jeg har en høj grad af integritet. Jeg er ikke i lommen på nogen, og jeg får ikke penge for noget. Jeg passer bare mit arbejde.”

Foruden at køre FIH-studier på Hæmatologisk Afdeling X, inkluderer afdelingen også patienter i andre tidlige fase studier, blandt andet fase 1b-studier. Patienter i de andre tidlige fase studier bliver typisk behandlet på de almindelige behandlingsstudier side om side med patienter, der modtager konventionel kræftbehandling.