Sophie Løhde til kræftlæger: Vi har brug for jer under den største forandring af sundhedsvæsenet i mere end 20 år

Der er et stærkt behov for kræftlæger og andet sundhedsfagligt personale inden for kræftområdet, når sundhedsvæsenet står overfor den største omstilling i 20 år, understregede Sundhedsminister Sophie Løhde (V) ved åbningen af Danske Kræftforskningsdage 2025. Hun pegede samtidig på, at regeringen vil gøre Danmark til verdensførende inden for avancerede terapier (ATMP’er). Et område, hvor Danmark har haltet efter.

Ministeren indledte med at minde de fremmødte om, at Danmark står over for en historisk omstilling af sundhedsvæsenet.

”Hele sundhedsreformen er ved at blive rullet ud – den største forandring af det danske sundhedsvæsen i mere end 20 år. Og for at lykkes med det har vi brug for jer alle sammen, fordi jeres indsats er med til at sikre en afgørende forskel for patienter, for pårørende og dermed for alle i Danmark,” sagde Sophie Løhde fra Odeon-scenen i Odense.

Hun varslede samtidig, at der vil komme en ny folkesundhedslov, som skal løfte forebyggelsen af kræft.

”Mellem 30 og 50 procent af alle kræfttilfælde kan forebygges. Derfor er vi nødt til at blive bedre til at tænke sundhed ind på tværs. Det handler ikke kun om sygehusvæsenet, men også om, hvordan vi indretter vores kommuner, vores byer og vores hverdag, så vi mindsker risikoen for sygdom.”

Behandling og forskning i international topklasse

Løhde pegede på, at selve kræftbehandlingen skal udvikles i takt med, at flere patienter lever med både kræft og kroniske sygdomme. Derfor skal kræftpakkerne tilpasses, så de i højere grad kan tage hensyn til komplekse patientforløb, uden at det går ud over patientrettighederne. Samtidig skal ny teknologi og data spille en central rolle.

”Vi investerer med Kræftplan V i forskning og udbredelse af AI-løsninger til kræftområdet og i øget brug af sundhedsdata. Vi har et solidt udgangspunkt for at lykkes, for I er allerede i fuld gang,” sagde hun.

Ministeren fremhævede en række danske styrkepositioner i internationalt format – fra præ-habilitering og cirkulerende tumor-DNA til stråleterapi og forskning i senfølger.

”Jeg er stolt over, at jeres forskning er så banebrydende, at I ikke alene gør en afgørende forskel for patienter i Danmark, men også ude i verden. Her kan I godt ranke ryggen,” sagde hun.

Ambitiøs satsning på ATMP’er

En af de mest opsigtsvækkende udmeldinger i talen handlede om life science-strategien, som regeringen snart lancerer. Her vil Danmark satse massivt på udvikling af avancerede terapier (ATMP’er), det vil sige celle- og genterapier samt vævsbaserede lægemidler.

”Lad mig røbe her i kredsen, at vi blandt andet skaber bedre rammer for, at Danmark kan blive verdensførende i forskning og udvikling af ATMP’er,” sagde Sophie Løhde.

Meldingen er kontroversiel, fordi Danmark ikke traditionelt har været førende på området. En rapport fra 2024 viste, at i Danmark er der kun adgang til 5 af de 25 EU-godkendte avancerede terapiformer med i alt 31 indikationer. I England har man adgang til over det dobbelte (13 ud af de 25/31).

Forklaringerne kan være mange, men Medicinrådet har afvist 62 procent af de 13 indikationer med avancerede terapier, som firmaerne har ansøgt om, mens prioriteringsorganet i England (NICE) har afvist 54 procent af de 28 ansøgte indikationer med avancerede terapier.

Samtidig ansøger virksomhederne måske i mindre grad om vurdering af Medicinrådet, end de søger i England.

Fokus på senfølger

Et særligt fokusområde i Kræftplan V er livet efter kræft. Ministeren understregede, at mange patienter fortsat kæmper med alvorlige gener.

”Omkring 60 procent af dem, der har haft kræft, lever med følger af sygdommen – smerter, søvnproblemer, angst. Gener, som for nogle kan overskygge glæden ved at have overlevet. Sådan må det ikke være.”

Hun kaldte forskellene i tilbud på tværs af landet for et ’postnummerlotteri’ og varslede en massiv økonomisk styrkelse af området. Frem mod 2030 afsættes tæt på en halv milliard kroner til senfølgeindsatsen, og derudover næsten 100 millioner kroner årligt til tandbehandling, som for mange er en overset senfølge af kræftbehandlingen.

”Når det handler om livet efter kræft, så skal det ikke være et postnummerlotteri. Derfor skal vi etablere senfølgeklinikker med ensartede tilbud i alle regioner. Vi skal styrke viden og ansvarsfordelingen på området, så der ikke er tvivl om, hvem der hjælper og hvordan,” sagde ministeren.

Direkte appel til læger og forskere

Sundhedsministeren gjorde det også klart, at politiske beslutninger kun er begyndelsen – og at ansvaret for implementeringen deles med fagfolkene.

”Det er ikke ordene i de politiske aftaler, som gør forskellen i sidste ende for patienten. Det vigtigste og sværeste er implementeringen. Og det kan vi kun gøre sammen.”

Dermed sendte hun en usædvanlig direkte appel til de klinikere og forskere, der var samlet i salen.

”I løfter i flok i dagligdagen, i forskningen og på tværs af sektorer. I genererer de idéer, der driver forskningen. Og i regeringen lytter vi til jer. Vi laver ikke om bare for at lave om. Vi bevarer ikke bare for at bevare. Vi forandrer for at forbedre – så mennesker kan få et godt liv med og efter kræft.”