Hæmatologernes formand om Kræftplan V: Jeg savner langt mere ambitiøse initiativer på forebyggelsesområdet

Der bliver slået mange fine takter an i Kræftplan V, men hvad angår forebyggelse, halter ambitionerne, mener formand for Dansk Hæmatologisk Selskab, Jakob Madsen. Rygning er uden sammenligning den risikofaktor, som er skyld i flest kræfttilfælde, og her kunne man godt have haft modet til at sætte hårdere ind, lyder det.

I efteråret 2023 indgik regeringen sammen med fire andre partier en politisk aftale om en forebyggelsesplan, der skal forebygge børn og unges forbrug af tobak, nikotin og alkohol. Og med Kræftplan V, som regeringen løftede sløret for fredag i sidste uge, udfoldes 12 konkrete initiativer, der skal fremme forebyggelsesindsatsen på kræftområdet. Det er et enormt vigtigt fokus, men ambitionerne har ikke været høje nok, mener Jakob Madsen, cheflæge på Afdeling for Blodsygdomme ved Aalborg Universitetshospital samt formand for Dansk Hæmatologisk Selskab (DHS).

”Danmark halter fortsat efter de andre nordiske lande på forebyggelsesområdet. Rygning er unægtelig den mest betydende risikofaktor for kræft. Og det er hér, vi for alvor kan rykke noget. Derfor synes jeg, at det er lidt en falliterklæring, at det bliver et spørgsmål om penge, at rygeforebyggelse ikke prioriteres højere.”

I dag bruger cirka en tredjedel af 15 til 29-årige mindst et tobaks- eller nikotinprodukt. 4 ud af de 12 initiativer i Kræftplan V, der omhandler forebyggelse, fokuserer på tobak og nikotin. Med initiativerne lægges der op til at begrænse tilgængeligheden af tobaks- og nikotinprodukter ved at reducere antallet af salgssteder, sikre bedre hjælp til rygestop, indføre nye supplerende sundhedsadvarsler på nikotinprodukter samt indføre en anmeldelsespligt for nye nikotinprodukter. 

”Jeg synes slet ikke, at man er gået så langt, som man kunne for at forebygge, at unge begynder at ryge. Som fagperson og som forælder, synes jeg, at det er pinligt. Det er rigtig ærgerligt, at man ikke har haft modet til at sætte hårdere ind. Jeg havde gerne set, at man havde hævet prisen på tobak betydeligt,” siger Jakob Madsen. 

Bryder med rammetænkning

Anderledes positivt ser Jakob Madsen på, at Kræftplan V gør op med, at kræftpakkerne skal være ens for alle patienter. ”Succesen på kræftområdet skal fortsætte ved at styrke de eksisterende kræftpakker. Pakkerne skal i endnu højere grad tilpasses til den enkelte patients ønsker og behov. Og patienterne skal inddrages mere, end det sker i dag,” lyder det blandt andet i den nye kræftplan. Der lægges op til en videreudvikling af de nationale kræftpakker, hvor der i langt højere grad tages hensyn til den enkelte patients sygdomsbillede, helbredstilstand og individuelle behov, og det er i det store hele en god ide, siger Jakob Madsen.

”Med Kræftplan V åbnes der op for, at en større individualisering af forløbene, hvilket giver os mulighed for at bryde med noget af den gamle rammetænkning og arbejde med at tænke vores forløb på en ny og mindre fastlåst måde. Det er jeg langt hen ad vejen enig i, er den rigtige vej at gå.”

”Vi har set eksempler på, at pakkeforløbene kom i karambolage med, hvad der var det fagligt mest rigtige at gøre for patienterne. Det er for eksempel ikke al kræft, der er akut. Og det er ikke nødvendigvis en optimal måde at drive en butik på at betragte det sådan. Så mere fleksibilitet er positivt – og en måde at sikre, at vi kan forholde os til den nyeste evidens i stedet for at følge nedskrevne forløbsbeskrivelser til punkt og prikke. For nogle patienter vil det betyde, at de ikke fastholdes i en patientsituation længere end nødvendigt, fordi vi kan forkorte perioden de går til opfølgning på sygehuset.”

Jakob Madsen pointerer, at en mere individualiseret tilgang åbner op for en vigtig diskussion om ansvar.

”Jo mere elastik, der lægges ind i forløbsbeskrivelserne, des flere beslutninger lægger man også over til den enkelte læge. Og her er vi jo nødt til at kunne skelne imellem, hvad der er systemets ansvar, og hvad der er den enkelte læges ansvar. Det er et opmærksomhedspunkt,” siger han.

Grænser for fagligheden

Et af de helt store temaer, der slås an i Kræftplan V, er et løft af livet for de tusindvis af danskere, der overlever en kræftsygdom, men som lever videre med senfølger i form af blandt andet smerter, træthed og angst. Da indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde trådte frem foran pressen i fredags på universitetshospitalet i Køge for at præsentere den nye kræftplan, var et af de helt store budskaber således, at Kræftplan V var et opgør med en kræftpolitik, der indtil nu mest har målt succes i overlevelse. Nu handler det om livet bagefter, lød det.   

”Når fokus i høj grad bliver lagt på livet efter kræft, så sender det for mig at se et signal om, at de største og mest akutte problemer med udredning og behandling er løst – de problemer, som kan måles på overlevelse. 

Og nu er der så overskud til at beskæftige sig med andre ting i patientforløbet,” siger Jakob Madsen.

Det anslås, at op mod 60 procent af de cirka 400.000 dansker, der i dag lever med eller efter en kræftsygdom har fysisk eller psykiske senfølger. I dag er de tilbud, der findes til kræftpatienter med senfølger, spredte og uens. Kræftplan V skal sikre, at alle regioner får senfølgeklinikker med ensartet kvalitet. Det er der afsat en halv milliard kroner til. 

”Det er et godt initiativ. Vi oplever nogle gange, at vi i klinikken har patienter, som døjer med senfølger, som vi enten ikke har kapacitet eller faglig formåen til at håndtere. Som jeg læser det, er der lagt op til, at de nye senfølgeklinikker ikke nødvendigvis skal være knyttet på de eksisterende kræftafdelinger, men snarere bliver enheder i eget navn. Det tror jeg er fornuftigt. Der er grænser for, hvor bredt vores faglighed kan spænde,” siger Jakob Madsen. 

Et uendeligt problem

Om end han overordnet byder det øgede fokus på livet efter kræft velkomment, så har Jakob Madsen også et par overvejelser, der knytter sig til emnet.

”Senfølger er en kompleks størrelse. Det kan være svært at skelne, hvilke af de problemstillinger, der opstår i en persons liv efter et endte kræftforløb, som rent faktisk kan relateres til kræftdiagnosen- og forløbet. Og det betyder, at senfølger potentielt bliver et meget bredt og nærmest uendeligt problem at skulle forholde sig til. Og vi må jo heller ikke havne et sted, hvor alle dårligdomme en tidligere kræftpatient rammes af resten af livet, kan tilskrives kræftforløbet,” siger han.

En anden overvejelse handler om patientrettigheder.

”Selvom der i kræftplan V bliver lagt vægt på, at udligne den ulighed, der i dag er i tilbud om hjælp til senfølger på tværs af landet, så forudser jeg, at der fortsat vil være en skævhed i, hvem der opsøger den hjælp, der udbydes på senfølgeklinikkerne. Det vil være de ressourcestærke patienter, som rækker ud efter hjælpen. Så i praksis kan det at give flere patientrettigheder være med til at skabe mere ulighed,” siger Jakob Madsen.   

Hæmatologisk Tidsskrift: Ser du, at der er en mere oplagt måde at sikre, at alle kræftpatienter får den hjælp til at håndtere deres senfølger, som de har brug for?

”Det ved jeg ikke. Jeg konstaterer bare, at flere patientrettigheder ikke nødvendigvis fremmer lighed. Der er en tendens til, at de patienter, som har flest ressourcer, tager tiden og ressourcerne fra dem, der ikke har samme vilkår. Måske skulle man arbejde med at sætte en grænse for, hvad man kan tilbyde hjælp til. Jeg ved ikke, hvor snittet skulle lægges, men hvis forventningen er, at senfølgeklinikkerne skal kunne tage sig af alt mellem himmel og jord, så vil vi nok få skabt nogle behov hos patienterne, som det bliver svært at indfri – eller som det kun er de mest ressourcestærke, der får gavn af,” siger Jakob Madsen.

Læs mere om Kræftplan V her, og læs Dansk Selskab for Klinisk Onkologis (DSKO) og Danske Multidisciplinære Cancer Gruppers (DMCG) kommentarer til den nye kræftplan her og her.