Lægemiddelbranchen vil have flere prisaftaler – men flertallet bliver afvist

Skrevet af Redaktionen den 13. Marts 2025. Skrevet i Samfund.

Interessen for alternative prisaftaler af ny medicin er stor blandt både leverandører og politikere. Men de fleste anmodninger fører ikke til aftaler.

Amgros, der fungerer som regionernes centrale indkøbsorganisation for lægemidler til sygehusene, har fra 2021 til 2024 modtaget 37 anmodninger om alternative aftaler. Af dem er 10 blevet til reelle aftaler, mens 27 anmodninger ikke er blevet godkendt. De nye tal, som Amgros nu har besluttet at offentliggøre, giver et indblik i, hvordan alternative aftaler udvikler sig, og hvorfor nogle anmodninger ikke fører til aftaler.

"Interessen for alternative aftaler er stor. Både for lægemiddelleverandører, blandt politikere, Medicinrådet og i Amgros. Vi tror på, at det kan styrke dialogen og samarbejdet på området, at Amgros fremlægger så meget fakta som muligt. Det er det, vi med vores statusopdatering håber at kunne bidrage til," siger Nina Uldal, direktør i Amgros for forsyning.

Amgros har indgået alternative aftaler siden 2015, men først siden 2021 er der blevet ført statistik over antallet af anmodninger og gennemførte aftaler. Offentliggørelsen af statistikken skal give større indsigt i processen omkring alternative aftaler og vise, hvorfor nogle bliver gennemført, mens andre ikke gør. Oplysningerne kan give lægemiddelindustrien, politiske beslutningstagere og sundhedsvæsenet et bedre grundlag for at vurdere mulighederne for at få ny medicin hurtigere ud til patienterne.

Hvorfor bliver nogle anmodninger afvist?

Når en leverandør anmoder om en alternativ prisaftale, skal den godkendes af både Medicinrådet og Amgros. Leverandøren skal samtidig tilbyde en aftale om flad rabat, så Medicinrådet kan sammenligne de to aftaleforslag.

Mange anmodninger bliver dog afvist af flere forskellige grunde. Den mest almindelige årsag (33 procent af tilfældene) er, at Medicinrådet ikke anbefaler lægemidlet til standardbehandling. Andre gange trækker leverandøren selv sin anmodning tilbage (19 procent af tilfældene) , fordi firmaet vurderer, at markedet i Danmark ikke er attraktivt nok. I nogle tilfælde vurderer Amgros, at en alternativ aftale ikke giver mening, enten fordi et kommende udbud vil regulere prisen (18 procent), eller fordi Medicinrådet vurderer, at en flad rabat er en bedre løsning (15 procent af tilfældene).

"Vi er i Amgros meget åbne over for at indgå alternative aftaler. Fordi vi på den måde også kan være med til at sikre forsyningen af nye, innovative og dyre lægemidler til hospitalspatienterne. Men erfaringen viser, at der kan være mange forskellige forklaringer på, at anmodningerne ikke bliver til noget. Det er vigtigt at have in mente, når vi diskuterer status og fremtid for dette område," siger Nina Uldal.

Af de 10 alternative aftaler, der er blevet godkendt, er to baseret på en såkaldt effektbaseret model, hvor leverandøren kun modtager fuld betaling, hvis patienterne opnår den forventede effekt af behandlingen. Otte aftaler er økonomisk baserede og inkluderer prisjusteringer afhængigt af faktorer som patientantal, budgetloft eller volumenbaseret prissætning.

Amgros vurderer altid, om en alternativ aftale er relevant, og om den kan gennemføres uden at skabe unødvendigt administrativt arbejde i klinikkerne. Samtidig er det vigtigt, at aftalen ikke hæmmer konkurrencen på markedet, da det kan have negativ betydning for fremtidige forhandlinger.

De fleste alternative aftaler drejer sig om kræftbehandling, særligt solide tumorer (21 procent) og hæmatologisk kræft (30 procent). Derudover er der aftaler inden for blodsygdomme, infektionssygdomme, neurologiske lidelser og sjældne genetiske sygdomme. Behovet for alternative aftaler er særligt stort inden for behandlinger, hvor data stadig er begrænsede ved godkendelsestidspunktet, men hvor medicinen potentielt kan have stor betydning for patienterne.

Kendte prisaftaler

Én af de alternative – og ældre – effektbaserede finansieringsaftaler, der har fået mest offentlig opmærksomhed, er aftalen vedrørende finansiering af genterapien Luxturna (voretigen-neparvovec). Genterapien bruges til behandling af voksne og børn med synstab som følge af nedarvet retinal dystrofi; en sjælden genetisk sygdom i nethinden.

I første omgang valgte Medicinrådet i efteråret 2019 ikke at anbefale genterapien med den entydige begrundelse, at prisen var for høj. I afslaget opfordrede rådet producenten (Novartis red.) til at ”genoverveje den meget høje pris for patienternes skyld,” lød det.

I foråret 2020 fik piben så en anden lyd. Medicinrådet anbefalede voretigen-neparvovec, da det var lykkedes Amgros at lande en alternativ finansieringsaftale med producenten. Den nye aftale betød, at regionerne betalte for genterapien i rater i stedet for på én gang – og ratebetalingerne faldt kun, hvis behandlingen havde effekt.

En anden alternativ finansieringsaftale, som tidligere har været flittigt omtalt, er Amgros’ aftale med firmaet Vertex. Aftalen blev indgået tilbage i 2018. Aftalen betyder, at regionerne betaler et fast månedligt beløb, hvorefter de har adgang til alle firmaets lægemidler inden for cystisk fibrose – uanset, hvor mange patienter de behandler, og hvor mange produkter, de har brug for. Det gælder også, hvis firmaet udvider produktporteføljen eller indikationen på eksisterende lægemidler i aftaleperioden.

Amgros publicerede i august 2022 en rapport med titlen ’Alternative aftalemodeller’. Formål var at synliggøre overfor producenterne, hvilke finansieringsmodeller, der kan bringes i spil. Modellerne kan i nogle tilfælde kobles, hvis det giver mening i den givne forhandling.

Amgros har ydermere fastlagt en række principper for brugen af alternative aftalemodeller.

I 2023 udgav Medicinrådet en vejledning til, hvordan alternative aftalemodeller kan indgå i ansøgninger til Medicinrådet.

Oversigt over alternative finansieringsmodeller

Økonomisk baserede finansieringsmodeller
Rabatmodel	Amgros aftaler en rabatteret pris med producenten. Aftaleprisen er fast og ændres ikke, når/hvis leverandøren justerer listeprisen. Aftaleprisen kan aldrig overstige listeprisen.
Pris-volumenmodel	Modellen kobler forbrug med pris, så prisen eksempelvis falder med øget forbrug. Dette kan eventuelt lægges ind som aftalte trin.
Budgetloftmodel (capping)	Forbrug af lægemidler ud over loftet betales ikke. Alternativt er det muligt at aftale refusion for forbruget over loftet. Loftet kan både kobles til den enkelte patient eller det samlede forbrug/budget.
Abonnementsmodel	Betaling af en fast pris eller et ”abonnement” til leverandøren mod adgang til ubegrænset forbrug. Modellen kan baseres på behandling af den enkelte patient eller en gruppe af patienter med en bestemt sygdom.
Markedsandelsmodel	Producenterne afregner efter en fordelingsnøgle i forhold til opnåede markedsandele. Det forudsætter, at der afsættes et bestemt beløb til et givent terapiområde/en specifik indikation, og at dette fordeles mellem parterne.
Merværdi-model	Der betales ekstra for væsentlige egenskaber ved lægemidlet. Det kan være brugervenlighed, device, holdbarhed, miljøkrav, fremstilling inden for EU og lignende.
Kombinationsbaseret prisfastsættelsesmodel	Modellen baseres på en samlet pris for lægemidler, som gives i fast kombination.
Indikationsbaseret prismodel	Her aftales forskellige priser på samme produkt til forskellige indikationer.
(Gratis) patientinitieringsmodel	Her betales ikke for at starte patienten op i behandling. Første dosis eller en tidsbestemt periode er gratis (eller billigere).
Vedligeholdelsesmodel	Ved denne model bliver lægemidlet billigere over tid målt på den enkelte patient.
Effektbaserede finansieringsmodeller
Betaling ved effekt-model	Prisen justeres i forhold til et prædefineret effektmål hos den enkelte patient eller i en population. Betalere kan tilbageholde betaling helt eller delvist, indtil resultatet er opnået eller få fuld eller delvis refusion for patienter, der ikke opnår effekt.
Ratebetalingsmodel	Modellen kan anvendes ved behandlinger, som administreres én gang (høj engangsbetaling). Betalingen per patient deles op over flere mindre betalinger over en aftalt periode og kan kobles med forudsætning for observeret effekt.
Betinget anbefaling	Beslutningen om at anbefale behandlingen er midlertidig, og den fortsatte anbefaling er betinget af, at producenten indsamler yderligere evidens. Baseret på disse data kan anbefalingen enten trækkes tilbage, udvides eller prisen kan justeres.