Skip to main content

Logo for hæmatologisk tidsskrift

- først med nyheder om medicin


Carsten Schade Larsen deltog i Sundhedspolitisk Tidsskrifts debatwebinar ´Sådan aflaster vi hospitalerne og gavner patienterne´, hvor han fortalte om erfaringerne med hjemmebehandling.

Hjemmebehandling af immundefekter har fået fire ud af fem patienter ud af hospitalssengen

På infektionsmedicinsk afdeling ved Aarhus Universitetshospital bliver 80 procent af patienter med primære og sekundære immundefekter med antistofmangel-syndromer (hypogammaglobulinæmi) behandlet med immunglobulin i eget hjem. Tilbuddet om hjemmebehandling har givet patienterne en oplevelse af at være mere autonome, og det har bidraget med betydelige besparelser på personaleressourcer.

Allerede i 1990’erne begyndte de infektionsmedicinske hospitalsafdelinger på den anden side af Øresund så småt at etablere et tilbud om hjemmebehandling af patienter med primære og sekundære immundefekter med hypogammaglobulinæmi. Siden har behandlingskonceptet vandret fra Sverige og er i dag blevet solidt integreret på de danske hopitaler. På infektionsmedicinsk afdeling ved Aarhus Universitetshospital har udviklingen resulteret i, at fire ud af fem patienter med hypogammaglobulinæmi i dag får behandling med immunglobulin i eget hjem. Den statistik er der bestemt grund til at glædes over, siger Carsten Schade Larsen, overlæge og klinisk lektor på infektionsmedicinsk afdeling ved Aarhus Universitetshospital.

”Effekten af behandlingen er den samme, om den bliver givet intravenøst på hospitalet eller administreret subkutant i eget hjemme. Ved at vælge hjemmebehandling slipper patienterne for at møde ind på hospitalet hver fjerde uge, de undgår arbejdsfravær, og de kan tage behandlingen, når det passer dem. Det giver dem en større følelse af autonomi, frihed og fleksibilitet – og de føler sig ikke i samme grad hospitaliserede.”

Derudover er der de fordele, som kan opgøres i kroner og ører. Som det ser ud i dag, er der ikke nogen nævneværdig prisforskel på de forskellige immunglobulin-præparater, men patienter, der får intravenøs immunglobulin på hospitalet, bliver overvåget af en sygeplejerske i de timer, behandlingen varer.

”Der er flere udgifter til engangsudstyr – slanger og sprøjter – ved hjemmebehandling, fordi patienterne skal tage behandlingen hyppigere, end det er tilfældet for patienter, der får den intravenøst på hospitalet. Der går omvendt mange sygeplejetimer til intravenøs behandling, og det er her, den største udgift ligger. Så der er meget at spare ved at flytte behandlingen hjem til patienterne,” siger Carsten Schade Larsen.   

Udgifter til engangsudstyr relateret til behandling med subkutant immunglobulin løber op i omegnen af 10.000 kroner årligt.  

Ikke for alle

Selvom fordelene er til at få øje på, er det ikke ambitionen, at alle patienter med hypogammaglobulinæmi på sigt skal behandles hjemme. Der skal være plads til at tilgodese patienters personlige præferencer og tage hensyn til deres formåen, siger Carsten Schade Larsen.

”De af vores patienter, som fortsat får immunglobulin på hospitalet, er typisk ældre patienter, som har svært at tage behandlingen selv. For andre handler det om, at de føler sig mest trygge ved at blive behandlet af personalet på hospitalet. Endelig er der de patienter, der har angst for nåle og ikke formår at stikke sig selv.”

”Så at sigte mod at 100 procent at behandlingerne skal varetages af patienterne selv, det er ikke realistisk. Og nu hvor prisforskellen på de forskellige immunglobulin-præparater er så lille, så mener jeg helt bestemt, at der er ræson i, at patienterne selv har stor medbestemmelse i forhold til den behandling, de får – selvom Medicinrådet selvfølgelig helst så, at vi startede alle patienter op på det billigste præparat.”

Dermed ikke sagt, at der ikke findes andre veje til at få frigjort flere hospitalssenge og sygeplejetimer på de infektionsmedicinske afdelinger i fremtiden.

”Jeg synes, at det er værd at bestræbe sig på, at flere patienter med hypogammaglobulinæmi i fremtiden får besøg af en hjemmesygeplejersker, som administrer behandlingen, i stedet for at de skal ind på hospitalet hver fjerde uge. Det er en indsats, der skal koordineres med kommunerne.” 

Infektionsmedicinsk afdeling ved Aarhus Universitetshospital har et stort opland. En del patienter har således lang transporttid til og fra afdelingen. Det er dyrt og koster en del fraværsdage på arbejdspladsen.

”For en patient, der bor i Aarhus, er det ikke så indgribende at skulle behandles hos os en gang om måneden, men bor man i Ringkøbing eller i Hvide Sande, så er det en noget anden snak. Her ville løsningen med en hjemmesygeplejerske være både mere praktisk og formentlig også billigere,” siger Carsten Schade Larsen.    

Flere tiltag i gang

Patienter med hypogammaglobulinæmi, som behandles med subkutant immunglobulin i eget hjem, går til blodprøvekontrol på hospitalet to gange årligt. I de mellemliggende perioder kan patienterne kontakte en ambulatoriesygeplejerske ved behov.

”De fleste af vores patienter er velbehandlede og henvender sig ikke særlig ofte. Hvis de henvender sig, er det ofte med spørgsmål om lokale reaktioner ved indstiksstedet,” siger Carsten Schade Larsen. 

Hvordan sikrer I jer, at patienterne får taget deres immunglobulin efter forskriften? De kan jo i princippet gå i op til et halvt år uden at være i kontakt med en læge eller en sygeplejerske.

”Der er selvfølgelig eksempler på patienter, som ikke får taget deres medicin. Det opdager vi, når vi ser dem til kontrol og kan måle, at deres immunglobulin-niveau ligger for lavt. Det er nu ikke tit, det sker. I få tilfælde har vi anbefalet patienter, at de dropper hjemmebehandling og i stedet bliver behandlet på hospitalet, hvis de har svært ved at administrere behandlingen selv. Der er en øget risiko for alvorlige infektioner og udvikling af kroniske lungeskader, hvis patienterne mangler immunglobulin,” siger Carsten Schade Larsen. 

Foruden behandling med immunglobulin arbejder de infektionsmedicinske afdelinger med at omlægge dele af den intravenøse antibiotikabehandling. Patienter med infektioner, der kræver langvarig antibiotika, er ofte indlagt i flere uger på hospitalet. Under sidste del af indlæggelsen vil patienterne som regel ikke længere have feber eller forhøjede infektionsparametre, og det er den del af behandlingsforløbet, som man – allerede i dag – arbejder med at rykke fra hospitalet til patientens eget hjem.

  

 

 


Fakta: Behandling af patienter med immundefekter

Der findes to grupper af patienter med immundefekter. Gruppen med primære (medfødte) immundefekter, og gruppen af patienter med sekundære (erhvervede) immundefekter, for eksempel malign hæmatologisk sygdom, non-infektiøse inflammatoriske sygdomme, organtransplanterede, multipel sklerose og HIV/AIDS.

Det estimeres, at mellem 500 og 700 voksne patienter med primære immundefekter aktuelt er i behandling med immunglobulin (og op imod 70 børn). Det er mere uvist, hvor stor en andel af patienter med sekundære immundefekter, som har hypogammaglobulinæmi. Men sikkert er det, at antallet er stigende. Det skyldes blandt andet tilkomst af nye biologiske - og B-celle-depleterende behandlinger, der påvirker immunsystemet. Patienter, som mangler immunglobulin, har problemer med tilbagevendende infektioner, der i ubehandlet tilstand kan blive dødelige. 

Det er dokumenteret i flere studier, at behandling med immunglobulin reducerer antallet af infektioner og forebygger organskader hos patienter med svær antistofmangel og hyppige infektioner samt hos mange patienter med kroniske lungeforandringer på diagnosetidspunktet. For patienter med hypogammaglobulinæmi, som falder uden for de nævnte kategorier, er effekten af behandlingen lidt mere tvivlsom.

 

  • Oprettet den .

Chefredaktører

Kristian Lund
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Nina Vedel-Petersen
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Nordisk annoncedirektør

Marianne Østergaard Petersen
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Adresse

Schæffergården
Jægersborg Alle 166
2820 Gentofte
CVR: 37 21 28 22

Kontakt

Annoncer
Jobannoncer
Kontaktinfo
Abonnement, kontakt:
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Redaktionschef

Helle Torpegaard
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Journalister

Anne Mette Steen-Andersen - redaktionel udviklingsleder

Bo Karl Christensen, redaktionsleder
Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Maiken Skeem – hjerte-kar, sundhedspolitik
Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
Henrik Reinberg Simonsen - almen praksis, allround
Christina Alfthan - patientrettigheder

Tilknyttede journalister

Natacha Houlind Petersen - allround
Sofie Korsgaard - redaktør, printmagasiner
Berit Andersen – psykiatri
Jette Marinus - respiratorisk
Maria Cuculiza - kultur
Gurli Marie Kløvedal Hagerup - sundhedspolitik
Gorm Palmgren - onkologi
Hani Abu-Khalil - allround
Anne Westh - allround
Stephanie Hollender - allround
Thomas Telving - allround

Kommerciel afdeling

Annoncekonsulent
Malene Laursen
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Annoncekonsulent
Helle Hviid
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Salgskonsulent, Sverige
Annika Östholm
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Webinarer
Majbritt Laustrup
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Administrativ koordinator
Anette Kjer Overgaard
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Konference koordinator
Christina Ludvig
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Projektledere
Susanne Greisgaard
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Lisbet Møller Helweg
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Research
Birgitte Gether