Stort CLL-studie: Markant forbedring af PFS ved tidsbegrænset venetoclax-kombination
EHA: Tidsbegrænset målrettet behandling med Venclyxto (venetoclax) plus obinutuzumab med eller uden Imbruvica (ibrutinib) giver overlegne progressionsfrie overlevelsesresultater sammenlignet med standard kemoimmunterapi hos patienter med kronisk lymfatisk leukæmi (CLL).
Det viser nye foreløbige data fra fase III-studiet GAIA/CLL13 (abstract #LBA2365), der blev præsenteret ved en Late Breaking Session på årets EHA-kongres i Østrig.
Sammenlignet med standard kemoimmunterapi reducerede venetoclax-kombinationen med obinutuzumab og ibrutinib (GIV) risikoen for sygdomsprogression med 68 procent og venetoclax og obinutuzumab (GV) med 58 procent.
“Den midlertidige progressionsfrie-analyse viser, at triplet-kombinationen af venetoclax og obinutuzumab plus ibrutinib var klart overlegen i forhold til kemoterapi med fludarabin, cyclophosphamid, rituximab for de yngre patienter eller bendamustine plus rituximab for de ældre patienter,” sagde Barbara Eichhorst, der er lektor og læge ved University Hospital Cologne i Köln, Tyskland, ved Late Breaking præsentationen.
De tre-årige progressionsfrie-rater 90,5 procent og 87,7 procent for patienter, der fik henholdsvis GIV og GV sammenlignet med 75,5 procent for dem, der modtog standard kemoimmunterapi.
Fase III-studiet bestod af 926 behandlingsnaive CLL-patienter uden TP53-mutationermed en medianalder på 61 år. Størstedelen af deltagerne var i et fremskredent Binet-stadie, og umuteret IGHV-status var til stede hos 56,0 procent af deltagerne. Den mediane observationstid var 38,8 måneder ved data cut-off.
Nye behandlinger til egnede patienter
Den nuværende standardbehandling til patienter med kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) er i dag typisk kemoimmunterapi. Tidligere studier har vist en effekt ved kombinationsbehandling med BCL-2-hæmmeren Venclyxto (venetoclax) til ældre og uegnede patienter.
Der findes dog endnu ikke data fra et randomiseret fase III-studie for de egnede patienter behandlet med venetoclax-kombinationer, som GAIA-studiet nu gør, forklarede Barbara Eichhorst ved præsentationen.
”For ældre eller uegnede patienter har vi muligheden mellem målrettede behandlinger, herunder langtidsbehandling med BTK-hæmmere samt tidsbegrænset behandling med BCL-2-hæmmeren venetoclax i kombination med obinutuzumab. Men vi har endnu ikke data fra de raske patienter, og derfor behandler vi dem med kemoimmunterapi eller kontinuerlig BTK-hæmmere,” sagde hun.
I studiet blev deltagerne randomiseret i fire grupper, hvor de modtog kemoimmunterapi eller tidsbegrænset Venetoclax plus rituximab (RV), venetoclax plus obinutuzumab (GV) eller venetoclax plus obinutuzumab og ibrutinib (GIV).
Stor forskel på muteret eller umuteret
Forskerne undersøgte også effekten af triplet-behandlingen for patienter med umuteret IGHV-status, hvor de også fandt en markant fordel i Venetoclax-gruppen. De tre-årige PFS-rater var 86,6 procent (GIV) og 65,5 procent (CIT) sammenlignet med muteret patienter, hvor andelene var henholdsvis 96,0 procent (GIV) og 89,9 procent.
"Prognosen var gunstig for patienter med muteret IGHV-status, hvor der ikke er den store forskel mellem kemoimmunterapi og de målrettede midler. Men vi ser en enorm forskel især for patienter med umuteret IGVH-status," sagde Barbara Eichhorst.
Der blev ikke observeret større forskelle i de hæmatologiske bivirkninger mellem alle studiets fire grupper, men CTC grad tre og fire infektioner var mere almindelige i GIV-gruppen (21,2%) end i de andre grupper (CIT (18,5 procent), GV (13,2 procent) eller RV (10,5 procent)).
Nye spændende resultater på vej
Det primære endemål i studiet var minimal restsygdom (MRD), som blev opnået efter 15 måneder og tidligere skabte store overskrifter, da de blev præsenteret på ASH-kongressen sidste år.
Her var andelen af ikke-målbar restsygdom (uMRD) i GV-gruppen 86,5 procent og 92,2 procent i GIV-gruppen, som er signifikant forskellig sammenlignet med kemoimmunterapi-gruppen hvis andel var 52 procent.
Effekten af behandlingen afhænger dog af antistoffet, man kombinerer venetoclax-behandlingen med, understregede Barbara Eichhorst til præsentationen ved EHA-kongressen og pegede på, at venetoclax plus rituximab ikke var overlegen i forhold til uMRD.
Og noget lader til, at GAIA-studiet fortsat vil skabe overskrifter. Til præsentationen blev Barbara Eichhorst spurgt om, hvorvidt ibrutinib giver en tilstrækkelig effekt til at berettige midlets plads i behandlingen, når nu det øger risikoen for infektion.
Det spørgsmål bliver måske snart besvaret, lød det fra Barbara Eichhorst, der forklarede, at en direkte sammenligning af GV og GIV er på vej, og muligvis kan blive præsenteret på næste års kongres.
