Etavopivat øger hæmoglobin hos unge med seglcellesygdom
EHA: Den eksperimentelle orale PKR-aktivator etavopivat øger hæmoglobinniveauet og reducerer markører for hæmolyse hos unge med svær seglcellesygdom, mens de fleste uønskede hændelser er milde eller moderate.
Det viser 24-ugersdata fra første kohorte i fase I/II-studiet HIBISCUS Kids, som blev præsenteret ved EHA2026 (abstract #S290).
HIBISCUS Kids undersøger etavopivat hos børn og unge med seglcellesygdom fra seks måneder til under 18 år. Den første fuldt inkluderede kohorte omfattede 25 unge mellem 12 og 17 år, som fik etavopivat 400 mg én gang dagligt i 24 uger. Deltagerne havde svær sygdom og et hæmoglobinniveau mellem 5,5 og under 10,5 g/dL ved inklusion.
Gennemsnitsalderen var 14,1 år, og gennemsnitligt hæmoglobin ved baseline var 7,74 g/dL. I alt havde 23 deltagere HbSS-genotype, mens to havde HbSβ⁰-thalassæmi, en form for seglcellesygdom, hvor patienten har ét HbS-gen og én β⁰-thalassæmi-variant uden normal beta-globinproduktion.
Behandlingen var forbundet med en tidlig og vedvarende stigning i hæmoglobin. Efter 24 uger var gennemsnitligt hæmoglobin steget fra 7,74 til 9,10 g/dL, svarende til en gennemsnitlig stigning på 1,37 g/dL. I alt havde 16 deltagere (64 procent) opnået en hæmoglobinstigning på mere end 1,0 g/dL. Samtidig faldt indirekte bilirubin, LDH og retikulocyttallet, hvilket understøtter en reduktion i hæmolyse.
Antallet af vaso-okklusive kriser per år var 2,2 efter 24 uger, og deltagerne havde i gennemsnit haft én krise i løbet af behandlingsperioden. Studiet havde dog ingen kontrolarm, og data kan derfor ikke fastslå behandlingens effekt på krisefrekvensen.
Der blev ikke observeret nogen tydelig ændring i træthed, seksminutters gangtest eller den gennemsnitlige blodstrømningshastighed målt med transkraniel doppler efter 24 uger.
De fleste uønskede hændelser var milde eller moderate. De hyppigste var seglcellerelaterede smertekriser, øget appetit, hovedpine og halsbetændelse. Én alvorlig hændelse med kolestase hos en deltager med tidligere galdesten medførte midlertidig behandlingspause. Hændelsen gik i ro efter kolecystektomi. Der blev ikke rapporteret dødsfald.
Studiet fortsætter med yngre alderskohorter og skal undersøge sikkerhed, tolerabilitet og mulige kliniske effekter hos børn ned til seks måneders alderen.
