Hydroxyurea reducerer ikke ovariereserven hos kvinder med SCD
Behandling med hydroxyurea påvirker ikke ovariereserven hos kvinder med seglcellesygdom (SCD), viser et nyt studie. Resultaterne indikerer, at det ikke er nødvendigt at foretage fertilitetsbevarende foranstaltninger før opstart af behandlingen, siger studiets førsteforfatter.
Hydroxyurea reducerer effektivt frekvensen af seglcellekriser (VOC) og andre SCD-relaterede symptomer, herunder akut brystsyndrom og behovet for blodtransfusioner. Der har dog længe hersket en opfattelse af, at behandling med hydroxyurea reducerer fertiliteten hos kvindelige patienter med SCD. Opfattelse baserer sig på en række tidligere studier, der indirekte har evalueret effekten ved at må på niveauer af anti-Müllersk hormon (AMH) i serum. Og som har vist, at AMH-niveauet var signifikant lavere hos kvindelige SCD-patienter i behandling med hydroxyurea. Resultaterne fra det nye studie maner imidlertid til besindighed.
”(…)de (kvindelige patienter red.) bør have tillid til hydroxyurea som behandling. Hydroxyurea reducerer VOC og hospitaliseringsraterne, øger livskvaliteten og – i henhold til data fra dette studie – påvirker behandlingen ikke fertiliteten,” udtaler Tamara Diesch-Furlanetto, læge og forsker på University Children’s Hospital Basel og studiets førsteforfatter i en pressemeddelelse på det amerikanske hæmatologiske selskab ASH’ site.
Resultaterne fra studiet kan, ifølge Tamara Diesch-Furlanetto, forhåbentligt bidrage til, at færre kvinder med SCD vælger hydroxyurea grundet bekymringer om fertilitet eller udgifter relateret til fertilitetsbevaring.
Mere forskning på vej
Studiet har undersøgt vævsprøver fra ovarierne hos 76 kvinder med SCD forud for stamcelletransplantation for herved at vurdere effekten af hydroxyurea på ovariereserven. Data analyserne og de histologiske analyser blev foretaget retrospektivt. Ud af de 76 patienter fik 35 patienter behandling med hydroxyurea forud for ovarievævs-kryopreservation (OTC). Medianalderen ved OTC var 10,2 år, og ingen patienter fik hydroxyurea under OTC.
I studiet blev ovariereserven bestemt ved at måle densiteten af primordiale follikler i ovarierne. De fandt, at den mediane densitet af primordiale follikler ikke var signifikant lavere hos de kvinder, som havde modtaget hydroxyurea sammenlignet med de kvinder, som ikke havde (5,8 follikler pr. mm2 versus 4,2 follikler pr. mm2).
Ved justering for alder sås det, at densiteten af voksende follikler i primært stadium var marginalt lavere hos kvinder, der havde fået hydroxyurea sammenlignet med kvinder, der ikke havde (0,2 follikler pr. mm2 versus 0,5 follikler pr. mm2). Jævnfør abstraktet kan dette forklare det lavere niveau af AMH hos kvinder i behandling med hydroxyurea. Forskerne noterer, at selvom forskellen i densiteten af de voksende follikler kan tilskrives hydroxyurea, så ændrer behandlingen ikke på densiteten af follikler – men alene på modningsprocessen.
Forskerne undersøger aktuelt, om kvinder med SCD, der har fået en haploidentisk stamcelletransplantation oplever en bedring i AMH-niveauerne efter transplantationen.
En række begrænsninger
Studiet har flere begrænsninger. Blandt andet var data om SCD-patienternes AMH-niveauer på tidspunktet for OTC ikke komplette, og forskerne havde ikke adgang til alle patienters journaloplysninger. Det kan have påvirket de statistiske analyser. Desuden blev OTC udført på patienter, der i en længere periode ikke havde modtaget hydroxyurea, hvilket gjorde det svært at vurdere behandlingens indvirkning på voksende follikler.
Endelig er det en begrænsning ved studiet, at det ikke har sammenlignet follikel-densiteten hos kvinder med SCD med densiteten hos en rask kontrolpopulation.
