Medicinrådet siger ja til ny behandling mod avanceret systemisk mastocytose
På onsdagens møde anbefalede Medicinrådet enzymhæmmeren Ayvakyt (avapritinib) som monoterapi til patienter med aggressiv systemisk mastocytose (ASM), systemisk mastocytose med associeret hæmatologisk neoplasma (SM-AHN) eller mastcelle-leukæmi (MCL), som har fået sygdomsforværring eller bivirkninger efter behandling med mindst én tidligere systemisk behandling.
I dag bliver de fleste patienter med behandlingskrævende avanceret systemisk mastocytose behandlet med Rydapt (midostaurin) i første linje. En hel del patienter oplever imidlertid bivirkninger til behandlingen (svær kvalme og opkastninger), hvilket gør det nødvendigt at reducere behandlingsdosis betydeligt. Indtil nu har danske patienter i udgangspunktet ikke haft adgang til andre gode behandlingsalternativer i anden linje, da cladribin kun sjældent anvendes i dansk klinisk praksis.
At der ikke var andre relevante behandlingsalternativer til patienter med avanceret systemisk mastocytose i Danmark havde afgørende indflydelse på udfaldet af Medicinrådets anbefaling. ”Selvom omkostningerne er høje, vurderer Medicinrådet derfor, at omkostningerne til behandlingen med avapritinib er acceptable,” lyder det således i anbefalingen.
Usikker effekt på overlevelsen
Medicinrådets anbefaling sker på baggrund af data fra to enkeltarmede studier (EXPLORER og PATHFINDER). Studierne har samlet inkluderet 189 patienter med ASM, SM-AHN eller MCL, som fik avapritinib i forskellige behandlingslinjer og forskellige doser. Rådets vurdering af effekt baserer sig på data for de 47 patienter, der fik avapritinib i en dosis på 200 mg efter at have modtaget minimum én systemisk behandling.
Data viser, at patienterne opnåede et hurtigt respons på behandlingen med avapritinib. Omkring 60 procent af patienterne fik respons defineret som komplet eller partielt respons. De oplevede ydermere en forbedring i livskvalitet sammenlignet med tiden før behandling (fra cirka 37 til 52 point efter 15 dages behandling med avapritinib). Forbedringen forekom stabil ved efterfølgende opfølgninger.
Efter 12 måneders behandling med avapritinib var 83 procent af patienterne i studierne fortsat i live, og efter 24 måneder lå overlevelsen på 68 procent. Det er imidlertid meget usikkert, om patienterne lever længere efter at have fået avapritinib, da opfølgningstiden i studierne er kort (median 14,6 måneder), og effekten af behandlingen ikke er sammenligning med en relevant kontrolgruppe, skriver Medicinrådet i anbefalingen.
Sikkerhed for avapritinib er opgjort for 126 patienter, herunder patienter, som ikke tidligere havde modtaget systemisk behandling. Data viser, at det var nødvendigt at reducere dosis af behandlingen for tre ud af fire patienter, mens hver femte patient måtte afbryde behandlingen helt. Mere end en tredjedel af patienterne oplevede alvorlige bivirkninger, hyppigst anæmi eller intrakraniel blødning. Sammenlignet med cladribin er avapritinib forbundet med færre alvorlige bivirkninger, og forekomsten af kvalme og opkastninger er mindre end ved midostaurin. ”Skift til avapritinib kan derfor være et muligt alternativ til patienter, der oplever svær kvalme og opkastning ved midostaurin,” lyder det i anbefalingen.
Kort levetid og nedsat livskvalitet
Avanceret systemisk mastocytose er en gruppe af sjældne sygdomme, der skyldes en ophobning af mastceller i hele kroppen, primært i hud, mavetarmkanalen og knoglemarven. Sygdommene er associeret med nedsat livskvalitet og kort levetid. Ophobningen af mastceller giver stærke gener og medfører over tid organskader. Patienterne oplever vægttab, træthed, påvirket almen tilstand, væske i bughulen og knoglelæsioner. De har ydermere påvirkning af for eksempel lever, milt og knoglemarv.
Herhjemme er der tre nye patienter om året, som bliver diagnosticeret med behandlingskrævende avanceret systemisk mastocytose. Overlevelsen fra diagnosetidspunktet varierer typisk mellem et og fire år afhængig af, om patienterne diagnosticeres med ASM, SM-AHN eller MCL samt hvilken behandling, de modtager.
Avapritinib er en oral type 1 kinase-hæmmer (TKI), som virker ved at hæmme proteinet KIT D816, hvilket nedsætter aktiveringen af mastceller.
En del oplysninger vedrørende omkostninger ved avapritinib er streget over i Medicinrådets anbefaling, men det fremgår dog, at rådet forventer, at der vil være én ny patient hvert andet år, der kandiderer til behandling med avapritinib. Budgetkonsekvenserne ved at indføre avapritinib som standardbehandling herhjemme er cirka fire millioner kroner i år fem (hvis analysen udføres med AIP).
