Bispecifikt antistof viser lovende takter mod genstridig myelomatose
Med en gennemsnitlig opfølgning på næsten otte måneder giver det T-celle-omdirigerende bispecifikke antistof teclistamab en samlet responsrate (ORR) på 62 procent hos stærkt forbehandlede patienter med recidiverende eller refraktær myelomatose.
Det viser den første præsentation af fase II-data og opdaterede fase I-data fra MajesTEC-1-studiet, som var udvalgt som en del af Highlights of ASH-programmet.
I studiet (https://ash.confex.com/ash/2021/webprogram/Paper147915.html), som blev præsenteret på ASH-kongressen mandag den 13. december, blev 165 patienter behandlet med subkutan teclistamab 1,5 mg/kg dosis på tværs af både fase I- og fase II-delen af MajesTEC-1. De primære mål med MajesTEC-1 fase I-studiet var at identificere den anbefalede fase II-dosis samt karakterisere sikkerheden og tolerabiliteten af teclistamab ved fase II-dosis. Det primære formål med MajesTEC-1's fase II-del var at evaluere effektiviteten af teclistamab 1,5 mg/kg, målt ved ORR.
Efter en median opfølgning på næsten otte måneder blev der observeret en ORR på 62 procent (93/150; 95 procent konfidensinterval [CI], interval, 53,7-69,8). ORR var konsistent uanset cytogenetisk risiko eller omfanget af tidligere behandlings-refraktæritet. Ved data cut-off blev den gennemsnitlige responsvarighed ikke nået. 88 procent (82/93) af respondenterne var i live og fortsatte behandlingen. Studiets resultater tyder på, at responser på teclistamab var holdbare og blev dybere over tid, lyder det i abstractet.
Meget god delvis respons
Blandt patienter, der responderede på behandlingen, var mediantiden til første bekræftede respons 1,2 måneder (interval 0,2-5,5 måneder). 58 procent af patienterne, der fik teclistamab, opnåede en meget god delvis respons (VGPR) eller bedre. 29 procent opnåede komplet respons (CR) eller bedre, mens 21 procent opnåede et stringent komplet respons (sCR).
25 procent af patienterne (37/150) opnåede MRD (minimal restsygdom) -negativitet ved en tærskel på 10-5. Hos patienter, som opnåede CR eller bedre, var MRD-negativitetsraten 42 procent. Progressionsfri overlevelse (PFS) efter ni måneder var 59 procent (95 procent CI, interval, 48,8-67,0). Median samlet overlevelse (OS) blev ikke nået.
Studiets resultater viste desuden, at teclistamab havde en tolerabel sikkerhedsprofil, og at ingen patienter krævede en dosisreduktion. De mest almindelige ikke-hæmatologiske bivirkninger var cytokinfrigivelsessyndrom (72 procent; alle grad 1/2 undtagen én grad 3 hændelse, der forsvandt fuldt ud; alle forsvandt uden afbrydelse af behandlingen), erytem på injektionsstedet (26 procent; alle grad 1/2) og træthed (25 procent; to procent grad 3/4). De mest almindelige hæmatologiske bivirkninger var neutropeni (66 procent; 57 procent grad 3/ 4), anæmi (50 procent; 35 procent grad 3/4) og trombocytopeni (38 procent; 21 procent grad 3/4). Fem patienter (tre procent; alle grad 1/2) udviklede immuneffektorcelle-associeret neurotoksicitetssyndrom (ICANS), alle løst uden afbrydelse af behandlingen.
