Når Magnus Heunicke siger vores - så mener han regeringens

Logo for hæmatologisk tidsskrift

- først med nyheder om medicin

Besked

Failed loading XML... PCDATA invalid Char value 8

Første myelomatosepatient på Rigshospitalet i forsøg med CAR-T

Rigshospitalet har åbnet en ny forsøgsprotokol, hvor danske patienter med relaps af lenalidomid-refraktær myelomatose for første gang nogensinde kan få mulighed for at blive behandlet med CAR-T-celleterapi. Den første patient er blevet inkluderet.

Rigshospitalet er allerede godkendt til at give CAR-T-celleterapi til udvalgte patienter med akut lymfoblastær leukæmi (ALL) og diffust storcellet B-cellelymfom (DLBCL). Og nu får myelomatosepatienter så også adgang til at blive tilbudt den særlige form for immunterapi. Det gør de via forsøgsprotokollen CARTITUDE-4, som er designet til at sammenligne effekt og sikkerhed af den eksperimentelle CAR-T-celleterapi JNJ-68284528 med standardregimerne pomalidomid, bortezomib og dexamethason (PVd) eller daratumumab, pomalidomid og dexamethason (DPd).

For at kunne indgå i studiet skal patienterne være refraktære over for Revlimid (lenalidomid), som ofte udgør en del af det behandlingsregime, patienterne får i første linje. Desuden skal de have haft mellem ét og tre tilbagefald på tidligere behandlinger. Det er ydermere et krav, at patienterne skal have performancestatus 0 eller 1 for at kunne inkluderes. Der er ingen øvre aldersgrænse i studiet.

”Vi håber, at det viser sig, at vi ved at give patienterne CAR-T-celleterapi kan opnå en langvarig remission. I dag går relaps-patienterne til kontinuerlige behandlinger for at holde deres sygdom i ave. Der er således rigtig meget at vinde for patienterne, hvis vi fremadrettet kan tilbyde dem en effektiv behandling, der giver dem mulighed for en langvarig behandlingsfri periode. For en yngre patient med tilknytning til arbejdsmarkedet er det f.eks. et meget attraktivt scenarie,” siger Anne Kærsgaard Mylin, overlæge ved Klinik for Blodsygdomme på Rigshospitalet og hovedansvarlig for protokollen.   

Samarbejde på tværs af verden

CARTITUDE-4 skal efter planen inkludere omkring 400 patienter fra forskellige hospitaler verden over. Der er tale om kompetitiv inklusion, hvilket betyder, at Rigshospitalet kan inkludere patienter, indtil protokollen er fyldt op. Anne Kærsgaard Mylin forventer, at Rigshospitalet kommer til at bidrage med seks patienter i alt.

Rigshospitalet har informeret bestyrelsen i Dansk Myelomatose Studiegruppe (DMSG) om muligheden for at inkludere patienter i studiet.

”Det kan altså være myelomatosepatienter fra hele landet, der kommer til at indgå i protokollen,” siger Anne Kærsgaard Mylin.

De patienter, som randomiseres til JNJ-68284528, får høstet hvide blodlegemer fra blodbanen ved aferese. De hvide blodlegemer sendes herefter til et laboratorium i USA, hvor de opformeres og manipuleres til at kunne genkende overfladeproteinet BCMA, der i høj grad er til stede på overfladen af myelomcellerne. Der går mellem fem og seks uger fra tidspunktet for aferese til det tidspunkt, hvor det færdige CAR-T-produkt er klar til at blive anvendt. I den mellemliggende periode vil patienterne blive behandlet med én – eventuelt to – behandlingsserier PVd eller DPd for at holde kræftsygdommen i ro.

”Der er en risiko for, at patienternes sygdom forværres i den periode, hvor de får brobyggende behandling med enten PVd eller DPd. Sker det, er vi nødt til at genoverveje, om de stadig kan indgå i protokollen,” siger Anne Kærsgaard Mylin.

Når CAR-T-produktet er færdigfremstillet og effekten af den brobyggende behandling er aftaget, påbegyndes konditionering med kemoterapi (cyklofosfamid og fludarabin) over tre på hinanden følgende dage. Herefter kan de modificerede T-celler injiceres i blodbanen.

Aktuelt ligger produktionen af CAR-T-produktet i regi af medicinalfirmaet bag JNJ-68284528, Janssen.

Varigheden af remission er ukendt

JNJ-68284528 er tidligere blevet testet i de kliniske studier MMY2001 og MMY2002. En anden version af CAR-T-celleterapien (LCAR-B38M) er desuden testet i det kinesiske studie Legend-2. I disse studier blev terapien afprøvet til patienter, der gennemsnitligt havde modtaget fem tidligere behandlingslinjer.

”I disse tidligere studier ser vi, at patienterne opnår en remission mere end et år. Vi formoder, at patienterne vil opnå længerevarende remission, når CAR-T-celleterapien rykkes længere frem i behandlingslinjerne, som det jo er tilfældet i CARTITUDE-4. Men det er selvfølgelig alt for tidligt at konkludere noget endeligt om det endnu,” siger Anne Kærsgaard Mylin og tilføjer:

”Men firmaet igangsætter selvfølgelig ikke et så stort og omfattende studie med mindre, at det har en klar forventning om gevinst.”

Viser CARTITUDE-4, at de patienter, som har fået JNJ-68284528, opnår en signifikant længere remission end de patienter, som har fået standardbehandling, formoder Anne Kærsgaard Mylin, at data vil danne baggrund for en ansøgning om markedsføringstilladelse af JNJ-68284528 som henholdsvis anden, tredje eller fjerde-linjebehandling til patienter med relapseret/refraktær myelomatose. 

”Jeg har en forhåbning om, at CAR-T-celleterapi bliver standard til udvalgte myelomatosepatienter. Det er et behandlingsprincip, der har potentialet til at blive en stor landvinding. Men vi skal selvfølgelig hele tiden have for øje, at der også er andre nye, meget lovende behandlingsprincipper på vej, f.eks. bispecifikke antistoffer. Tiden vil vise om og hvor de forskellige nye behandlinger finder deres plads i behandlingsalgoritmen. Og her spiller effekt, toksicitet og pris en stor rolle,” siger Anne Kærsgaard Mylin. 

Nysgerrighed og bivirkningsangst

Anne Kærsgaard Mylin oplever, at mange af de patienter med myelomatose, hun ser i klinikken, udviser stor interesse for CAR-T-celleterapi. Tanken om behandlingsfrihed over længere perioder er attraktivt for mange.

”Vi har også patienter, som bliver afskrækkede, når vi fortæller dem om de potentielle bivirkninger ved den nye behandling. Men generelt er der flest, der responderer nysgerrigt og viser interesse for behandlingen,” siger Anne Kærsgaard Mylin.    

Samtlige patienter i MMY2001, MMY2002 og Legend-2 oplevede mindst én bivirkning til behandlingen med JNJ-68284528 eller LCAR-B38M. De hyppigst rapporterede bivirkninger (rapporteret af mere end ti procent af patienterne) omfattede cytokin frigivelsessyndrom (CRS), neurologisk toksicitet, hæmatologisk toksicitet, infektioner, lave niveauer af mineraler i blodet, som kan forårsage muskelspasmer, kramper, følelsesløshed, prikken i hænder, fødder og ansigt, unormal hjerterytme, kvalme, opkast, hovedpine, forvirring og træthed, samt lave niveauer af albumin, som kan forårsage vandretention, hævelse i ben, arme og ansigt, unormal hjerterytme, kvalme, opkast, diarré, appetitløshed, træthed og højt blodtryk.

”Hæmatologisk toksicitet er vi vant til at håndtere hos patienter, der gennemgår transplantationer. Så det er især CRS og neurologisk toksicitet, vi er meget opmærksomme på. Det er alvorlige bivirkninger, som i grad 3 og 4 kan være vanskelig at få bugt med. Derudover har vi i studierne set, at der er nogle patienter, som oplever sent indsættende neurologisk toksicitet, som ikke altid forsvinder igen,” siger Anne Kærsgaard Mylin.

De patienter, som inkluderes i CARTITUDE-4 følges tæt indtil studiets afslutning. Desuden vil alle patienter behandlet med JNJ-68284528 blive overvåget for nye kræftformer og Lentivirus i op til 15 år efter, at de har modtaget CAR-T-celleterapien.

Udskriv Email

Medicinrådet vender tommelfingeren opad til Adcetris

Medicinrådet har anbefalet antistoflægemiddelkonjugatet Adcetris (brentuximab vedotin) kombineret med cyclophosphamid, doxorubicin og prednisolon til patienter med tidligere ubehandlet systemisk anaplastisk storcellet T-cellelymfom (sALCL), som ikke kandiderer til højdosiskemoterapi og stamcelletransplantation.

Læs mere ...

Udskriv Email

Polivy plus bendamustin og rituximab afvist som behandling af visse DLBCL-patienter

Medicinrådet har valgt ikke at anbefale antistoflægemiddelkonjugatet Polivy (polatuzumab vedotin) plus bendamustin og rituximab til behandling af den subgruppe af patienter med recidiverende/refraktær diffust storcellet B-cellelymfom (DLBCL), som ikke kandiderer til højdosiskemoterapi og stamcelletransplantation.

Læs mere ...

Udskriv Email

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Feed ikke fundet.

Diagnostisk Tidsskrift