Sarclisa-kombi er lige så effektiv som Darzalex til recidiverende myelomatosepatienter

EHA: Sarclisa (isatuximab) reducerer risikoen for sygdomsprogression og død til det halve hos myelomatosepatienter med relaps, når det gives i kombination med standardbehandlingen carfilzomib og dexamethason, viser nye data fra fase III-studiet IKEMA.

De hæmatologiske afdelinger kan godt begynde at se frem til at få endnu en anti-CD38-antistofbehandling til rådighed til behandling af myelomatosepatienter med relaps. Sarclisa (isatuximab) i kombination med standardbehandlingen carfilzomib og dexamethason giver markant og signifikant forbedret progressionsfri overlevelse og en dyb respons, der matcher sidste års flotte resultater med Darzalex (daratumumab). Det viser en interimanalyse fra det randomiserede open label fase III-studie IKEMA, som blev præsenteret søndag ved den virtuelle EHA-kongres (Præsentation: late breaking).

Sarclisa ser umiddelbart ud til at være ligeværdig med Darzalex, som i øjeblikket er til vurdering som førstelinjebehandling i Medicinrådet, vurderer professor ved Hæmatologisk afdeling på Odense Universitetshospital Niels Abildgaard.

“Det er stærke data med overbevisende forskelle i progressionsfri overlevelse og en meget lav HR, og også flotte tal for MRD-negativitet på denne population,” er hans reaktion på resultaterne.

Sarclisa i kombination med pomalidomid og dexamethason blev for mindre end en måned siden godkendt af EMA til behandling af voksne patienter med recidiverende og refraktær myelomatose, som tidligere har fået mindst to behandlingsprogrammer, inklusive lenalidomid og en proteasom-hæmmer (PI), og som har udvist sygdomsprogression under den sidste behandling. 

De nye data for Sarclisa stammer fra den første interimanalyse af det randomiserede, multicenter, open-label, fase III-studie IKEMA, som har undersøgt Sarclisa i kombination med standardbehandling (carfilzomib og dexamethason) versus standardbehandling alene, og effekten er markant. Anti-CD38-antistofbehandlingen forbedrer effekten af standardbehandlingen på progressionsfri overlevelse med 47 procent, og 30 procent af patienterne opnår totalt tumorsvind i form af negative test for minimal restsygdom (MRD). Behandlingsfordelene ses på tværs af alle subgrupper i studiet.

“MRD-negativitet kan typisk oversættes til en lang sygdomsfri overlevelse, og det er vi ikke forvænt med, når vi taler relapsstudier,” siger Niels Abildgaard.

Det primære endepunkt for IKEMA var progressionsfri overlevelse (PFS). Data viste, at den mediane PFS for kontrolarmen var 19 måneder, mens den mediane PFS i forsøgsarmen fortsat ikke var nået på tidspunktet for interimanalysen.

Det er kun et halvt års tid siden, at stort set identiske data for Darzalex i kombination med de samme to lægemidler til den samme patientgruppe blev præsenteret ved den amerikanske hæmatologi-kongres, og udsigten til at få endnu en højeffektiv behandling til de recidiveret myelomatose er velkommen, fortæller Niels Abildgaard. 

“Daratumumab er et meget dyrt lægemiddel, og det man kan håbe for hospitalsbudgetterne og de danske skatteborgere er, at der kan komme lidt konkurrence,” siger han.