Årsrapport slår fast: Vejle er ikke signifikant bedre til myelomatose
Ideen om, at Vejle Sygehus er afgørende bedre til at behandle myelomatose end landets øvrige hæmatologiske afdelinger, lægges i graven med den seneste årsrapport fra Dansk Myelomatose Studie Gruppe (DMSG).
I efteråret 2017 vakte DMSG’s årsrapport for 2016 stor polemik, da tallene viste, at flere myelomatosepatienter behandlet på Vejle Sygehus var i live tre år efter, de havde fået stillet diagnosen, end i resten af landet. Den nyeste årsrapport, der indeholder data fra 2017, viser, at Vejles hæmatologiske afdeling stadig ligger i toppen, når det gælder overlevelse, men slår fast, at afdelingen ikke er signifikant bedre end landets øvrige hæmatologiske afdelinger. Det fortæller professor Niels Abildgaard, som er formand for DMSG.
”Vi kan se, at der er en overlevelsesforbedring jævnt over tid over de seneste mange år, og den nye rapport understøtter det yderligere. Forbedringen ses bredt over hele landet for alle regioner og for alle afdelinger,” siger Niels Abildgaard.
Furoren omkring geografiske forskelle i overlevelsen ved myelomatose startede med en artikel i Dagens Medicin, som hævdede, at Vejles hæmatologiske afdeling, med professor og Darzalex-fortaler Torben Plesner i spidsen, stak af fra landets øvrige hæmatologiske afdelinger, når det gjaldt forbedringer i overlevelsen for patienter med myelomatose.
Lederne af landets øvrige hæmatologiske afdelinger svarede igen på artiklen med et brev til Dagens Medicin, hvor de hævdede, at avisen bidrog til at skabe usikkerhed og utryghed for danske patienter med myelomatose ved ”énsidigt og ukommenteret at lægge spalteplads til markedsføring af et enkelt sygehus”.
Forstadie-patienter ikke med i rapporten
Niels Abildgaard gjorde sig under debatten til talsmand for, at nogle af årsagerne til den bedre overlevelse, der sås på Vejle Sygehus, og i Region Syddanmark generelt, hang sammen med, at man her diagnosticerede flere patienter med forstadier til myelomatose – såkaldt ’smoldering’ (’ulmende’) myelomatose – end i andre regioner, og at disse patienter dermed trak overlevelsen i Region Syddanmark op.
I den nye årsrapport er der kun medtaget patienter med behandlingskrævende myelomatose, og altså ikke patienter med forstadie-sygdom, og det har betydet, at de forskelle, det var, statistisk set har udlignet sig, fortæller Niels Abildgaard.
”Der vil altid være lidt afvigelser, men der er ikke nogen signifikant forskel i rådata på tværs af landet, på tværs af regioner eller på tværs af afdelinger. Vejle ligger i den gode ende, men der er ikke nogen sikker forskel mellem Vejle og de andre sygehuse,” siger han.
I årsrapporten for 2016 var treårsoverlevelsen 67,5 procent på landsplan og 84 procent på Vejle Sygehus. I årsrapporten for 2017 er treårsoverlevelsen 65,7 procent på landsplan, og 75,6 procent for Vejle Sygehus. Med hensyn til femårsoverlevelsen er tallene 46,1 procent på landsplan og 53,9 procent på Vejle Sygehus.
Flere faktorer med i vurderingen
Udover at ekskludere patienter med smoldering myelomatose, har DMSG i den nye årsrapport også medtaget patienternes andre sygdomme (komorbiditet) i analysen, hvilket samlet set har forbedret vurderingen af overlevelsesdataene, fortæller Niels Abildgaard.
”Sidste år havde vi også data med i forhold til performance status (almentilstand) og sygdomsstadium, men der havde vi ikke mulighed for at tilgå data for komorbiditet. Det er som noget nyt kommet med i årsrapporten i år og betyder, at vi i tallene tager højde for, om nogle afdelinger har patienter, som er sygere end andre eller som har mere komorbiditet og derfor ikke klarer sig så godt,” siger Niels Abildgaard og tilføjer:
”Når vi laver de samlede korrigerede analyser for komorbiditet, performance status og sygdomsstadium, så er der ikke nogen signifikant forskel imellem afdelingerne.”
Niels Abildgaard regner med, at de nye elementer i vurderingen af overlevelsesdata bliver et fast element i fremtidige årsrapporter.