Skip to main content

Logo for hæmatologisk tidsskrift

- først med nyheder om medicin

Nye teknologier giver fremskridt for vanskelige blodsygdomme

ASH 2018: American Society of Hematology (ASH) fremhævede på deres årsmøde 1.-4. december tre undersøgelser, som viser, hvordan den seneste teknologiske udvikling kan omsættes til klinisk relevante fremskridt for blodsygdomme, der er svære at behandle.

”Disse banebrydende undersøgelser er eksempler på de hurtige fremskridt, vi ser i medicinsk forskning, takket være ny teknologi og datadeling. Selv for kun to år siden var undersøgelser som disse ikke mulige,” siger presserepræsentant for ASH Joseph Mikhael fra Translational Genomics Research Institute (TGen), City of Hope Cancer Center i Phoenix, Arizona, USA.

I et af studierne (abstrakt 793) forbedrer en maskinlæringsbaseret algoritme prognosens nøjagtighed for patienter med myelodysplastiske syndromer, som er en form for knoglemarvskræft, hvor knoglemarven ikke producerer nok sunde blodlegemer, hvilket fører til anæmi, blødning eller infektion. Patienter diagnosticeret med myelodysplastiske syndromer udviser en lang række symptomer og kan både overleve i få måneder eller i flere årtier. Omkring en tredjedel af patienterne udvikler akut myeloid leukæmi (AML).

Forudsigelse af patientens risiko for at dø eller udvikle AML er afgørende, både for patienternes skyld og for at hjælpe lægerne med at bestemme et behandlingsforløb. Højrisikopatienter behandles som regel med stamcelletransplantation, som kan helbrede sygdommen, men indebærer betydelige risici, mens andre mindre risikable behandlinger anbefales til patienter med en bedre prognose.

Ifølge ledende forfatter på studiet, der blev præsenteret på ASH mandag den 3. december, Aziz Nazha fra Cleveland Clinic, USA, undervurderer eller overestimerer det nuværende standardprognostiske værktøj, IPSS-R, risikoen hos op til en tredjedel af patienterne.

I studiet udviklede Aziz Nazhas forskerhold en avanceret maskinlæringsalgoritme, der bruger genomiske og kliniske data til at forudsige, hvor længe patienter med myelodysplastiske syndrom sandsynligvis vil leve. Forskerne trænede systemet med patientdata fra Cleveland Clinic og Munich Leukemia Laboratory (1.471 patienter) og validerede det i en separat samling af patientdata fra Moffitt Cancer Center (831 patienter).

I en head to head-sammenligning ved hjælp af patientjournaler registrerede den nye model korrekt en patients sandsynlighed for at overleve i en given tidsperiode i forhold til en anden patient 74 procent af tiden, sammenlignet med 67 procent af tiden ved brug af IPSS-R. Samtidig forudsagde modellen korrekt en patients sandsynlighed for at udvikle AML i forhold til en anden patient 81 procent af tiden, sammenlignet med 73 procent af tiden for IPSS-R.

Som et hvilket som helst beslutningsstøtteværktøj er den nye model beregnet til at informere klinikere, ikke at erstatte eller konkurrere med dem, understreger Aziz Nazha. For yderligere at forbedre modellen samler forskerne feedback fra klinikere og arbejder på at inddrage flere data, f.eks. om livskvalitet, i modellen. De udvikler også måder, hvorpå modellen kan opdatere risikovurderingen som følge af ændrede forhold, f.eks. når der er nye testresultater, eller behandlinger er afsluttet.

Hurtig genetisk screening ved AML

En anden undersøgelse, der også blev præsenteret på ASH mandag den 3. december, (abstrakt 559), viser, at det er muligt – og nyttigt – at styre behandlingsbeslutninger ved hjælp af patientspecifikke oplysninger, også for patienter med leukæmi, der skal behandles hurtigst muligt.

Fordi AML er en hurtigt fremskreden kræft, startes behandlingen typisk på diagnosticeringsdagen, og mange læger er tilbageholdende med at vente de to til tre uger, som det typisk kræver at gennemføre en genomisk analyse.

Imidlertid demonstrerer forskere i denne undersøgelse evnen til at bestemme AML-subtype baseret på genetisk analyse af blodprøver på syv dage eller mindre. Resultaterne tyder på, at hurtig genetisk screening snart kan være en integreret del af AML-diagnostik, som kan hjælpe lægerne til at matche hver patient med den behandling, der passer bedst til hans eller hendes specifikke sygdom.

I de seneste år er der blevet gjort en fornyet indsats for at forbedre standardbehandling for AML, som ikke har oplevet markante fremskridt i omkring fire årtier. Mange eksperimentelle nye behandlinger retter sig mod specifikke AML-subtyper, så evnen til at bestemme en patients AML-subtype er afgørende for at realisere de fulde fordele ved disse behandlinger, påpeger ledende forfatter på studiet Amy Burd, som er vicepræsident for forskningsstrategi hos The Leukemia & Lymphoma Society (LLS) i USA.

De rapporterede fund indbefatter data fra 365 patienter over 60 år med mistænkt eller bekræftet AML. Forskerne anvendte tre genetiske analyseteknikker; cytogenetik, polymerasekædereaktion (PCR) og next generation sequencing, til at skabe en genetisk profil for hver patients sygdom. 62 patienter blev fjernet fra undersøgelsen, fordi de viste sig ikke at have AML.

Til dato er 146 patienter videreført til anden fase af studiet, hvor de blev behandlet med eksperimentelle AML-behandlinger rettet mod deres subtype-sygdom.

Undersøgelsen er designet til at indarbejde nye eksperimentelle behandlinger i takt med, at de udvikles. Efter at have startet op med tre behandlingsarme i 2016, er undersøgelsen nu vokset til at omfatte 11 eksperimentelle behandlinger udviklet af syv forskellige farmaceutiske virksomheder. De indledende resultater fra nogle af disse undersøgelser tyder på, at patienterne har god gavn af behandlinger, der specifikt er valgt ud fra deres individuelle sygdomsundertype.

"Jeg tror, ​​at fremtidens AML-behandling vil omfatte screening af, hvilken type AML, patienten har, og derefter beslutningstagen om behandling baseret på disse oplysninger. At være i stand til hurtigt og effektivt at udføre genetisk screening er afgørende for at tage en beslutning for den enkelte patient inden for syv dage. Denne undersøgelse viser, at præcisionsmedicinsk tilgang er gennemførlig og effektiv," siger Amy Burd.

Hun tilføjer, at ventetiden på et par dage til behandlingsstart, efter at have modtaget en diagnose, gav patienterne tid til at træffe velinformerede beslutninger om deres behandling, hvilket den tidligere tilgang ikke tillod.

Yderligere resultater fra Beat AML-studiet blev præsenteret i abstrakterne 287, 1489, 2773 og 4053.

Tarmbakterie-sammensætning før HCT påvirker resultatet

En tredje undersøgelse (abstrakt 811) præsenteret på ASH mandag den 3. december viser, at sandsynligheden for komplikationer fra en hæmatopoietisk celletransplantation (HCT) er højere, hvis en patient har en lav mangfoldighed af mikrober i tarmene, inden vedkommende begynder transplantationsprocessen.

Mens tidligere forskning har vist et lignende forhold mellem resultater og tarmmikrobiel sammensætning, der i nogen grad afhænger af kost og miljø, kort efter transplantationen, tyder dette nye studie på, at tarmbakterierne også spiller en rolle, inden patienterne begynder transplantation.

Selvom undersøgelsen er et observationsstudie og ikke viser årsag og virkning, tyder resultaterne på, at det kan være muligt at reducere patienters risiko for komplikationer ved at forbedre deres tarmmikrobielle sammensætning, før HCT påbegyndes.

Undersøgelsen blev gennemført i USA, Europa og Japan og sammenlignede afføringsprøver fra næsten 1.000 patienter, der undergik allogen HCT, med raske frivillige. Mens den mikrobielle sammensætning viste en vis variation fra sted til sted, var forskelligheden og typen af ​​mikrober, der blev fundet i afføringen af ​​transplantationspatienter i alle lande, markant forskellige fra de sunde frivillige. Patienter sat til at gennemgå HCT havde tarmmikrobiotika, der var 1,7 til 2,5 gange lavere i mangfoldighed sammenlignet med raske frivillige. Det mikrobielle samfund blev i de fleste patienters tarm domineret af en enkelt bakterieart.

Yderligere analyse viste, at den lave mangfoldighed var forbundet med lavere kalorieindtagelse, brugen af ​​bredspektret antibiotika og højere brug af intensitetskonditioneringsmedicin til at fjerne kræftceller fra kroppen før transplantation.

Patienter med den laveste mikrobielle mangfoldighed viste en lavere overlevelse og en højere risiko for graft-versus-host sygdom (GVHD), som er en alvorlig og potentielt livstruende komplikation, der opstår, når de donerede immunceller angriber patientens celler som fremmedvæv.

”Inden vi godkender patienter til at modtage en transplantation, foretager vi mange tests for at sikre, at alle deres organer er i god stand. I fremtiden forestiller vi os, at tarmmikrobiomets sundhed kan blive en del af denne helkropsevaluering. Det kan også give mulighed for at gribe ind og reparere mikrobiota i prætransplantationsperioden,” siger ledende forfatter Jonathan U. Peled fra Memorial Sloan Kettering Cancer Center, USA.

Chefredaktører

Kristian Lund
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Nina Vedel-Petersen
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Nordisk annoncedirektør

Marianne Østergaard Petersen
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Adresse

Schæffergården
Jægersborg Alle 166
2820 Gentofte
CVR: 37 21 28 22

Kontakt

Annoncer
Jobannoncer
Kontaktinfo
Abonnement
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Redaktionschef

Helle Torpegaard
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Journalister

Anne Mette Steen-Andersen - redaktionel udviklingsleder

Bo Karl Christensen, redaktionsleder
Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Nina Bro - sclerose, neurologi
Maiken Skeem – hjerte-kar, sundhedspolitik
Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
Henrik Reinberg Simonsen - almen praksis, allround
Christina Alfthan - patientrettigheder

Tilknyttede journalister

Natacha Houlind Petersen - allround
Sofie Korsgaard - redaktør, printmagasiner
Berit Andersen – psykiatri
Jette Marinus - respiratorisk
Maria Cuculiza - kultur
Gurli Marie Kløvedal Hagerup - sundhedspolitik
Gorm Palmgren - onkologi
Hani Abu-Khalil - allround
Anne Westh - allround
Stephanie Hollender - allround
Thomas Telving - allround

Kommerciel afdeling

Annoncekonsulent
Malene Laursen
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Annoncekonsulent
Helle Hviid
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Salgskonsulent, Sverige
Annika Östholm
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Webinarer
Majbritt Laustrup
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Administrativ koordinator
Anette Kjer Overgaard
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Konference koordinator
Christina Ludvig
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Projektledere
Susanne Greisgaard
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Lisbet Møller Helweg
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Research
Birgitte Gether