Studie rejser spørgsmål om Revlimids værdi som vedligeholdelsesbehandling
EHA 22: På nogle parametre tåler nydiagnosticerede myelomatosepatienter Revlimid (lenalidomid) bedre end Thalidomide (thalidomid), men på andre områder tåles Thalidomide bedst.
Sådan lyder konklusionen af et livskvalitetsstudie (Abstrakt S501), som præsenteres på EHA 22 lørdag eftermiddag.
Professor Niels Abildgaard fra Odense Universitetshospital er medforfatter på studiet, som han mener, sætter et vigtigt spørgsmålstegn ved, om Revlimid er en bedre vedligeholdelsesbehandling end Thalidomide. Ikke kun effektivitet, men også potentiel toksicitet, der påvirker livskvaliteten, styrer nemlig valget af behandling.
”Hvis Revlimid ikke tydeligvis er mere effektivt end Thalidomide og ikke tåles bedre, kan man stille spørgsmålstegn ved, om vi skal bruge Revlimid. Hvis det ikke tydeligvis er mere tolerabelt end Thalidomide, er det ikke et argument for at bruge det på bekostning af Thalidomide,” siger Niels Abildgaard.
Undersøgelsen er et dansk-hollandsk randomiseret fase 3-studie, som har sammenlignet livskvaliteten ved melhpalan, prednisolon og Thalidomide efterfulgt af vedligeholdelse med Thalidomide (MPT-T) med livskvaliteten ved melphalan, prednisolon og Revlimid efterfulgt af vedligeholdelse med Revlimid (MPR-R).
Spørgsmål fra to validerede instrumenter til at måle helbredsrelateret livskvalitet (HRQoL); EORTC QLQ-C30 og MY20, blev stillet til i alt 553 nydiagnosticerede myelomatosepatienter efter hhv. tre og ni induktionscykler og efter seks og 12 måneders vedligeholdelsesbehandling med enten MPT-T eller MPR-R. Spørgsmålene handlede om overordnet livskvalitet, fysisk funktion, smerte, træthed, forstoppelse, diarré, kvalme/opkastning, søvnløshed, sygdomssymptomer, behandlingsbivirkninger og neuropati.
Analysen af patienternes svar viste, at begge behandlingsregimer havde en gunstig effekt på smerter og resulterede i en forbedring af den overordnede livskvalitet i forhold til, hvordan det så ud i starten af behandlingen og under vedligeholdelsesbehandlingen.
Behandling med Thalidomide resulterede i færre smerte- og sygdomssymptomer. På alle behandlingsstadier forårsagede Thalidomide mindre diarré, træthed og søvnløshed sammenlignet med behandling med Revlimid. Behandling med Revlimid resulterede derimod i færre behandlingsbivirkninger, mindre forstoppelse og mindre neuropati sammenlignet med Thalidomide i alle stadier af behandlingen. Derudover resulterede langsigtet vedligeholdelsesbehandling med Revlimid i bedre overordnet livskvalitet, bedre fysisk funktion og mindre smerte.
Om Revlimid og Thalidomide
Revlimid blev godkendt til vedligeholdelsesbehandling af Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, for et halvt år siden. I øjeblikket foregår der et arbejde med at få Revlimid godkendt til samme indikation i Medicinrådet.
Thalidomide er et gammelkendt lægemiddel, men stoffets betydelige effekt ved myelomatose blev først opdaget sidst i 1990’erne. Thalidomide blev – i kombination med dexamethason – godkendt til behandling af nydiagnosticeret myelomatose i Europa i 2008.
